FTF's kommentarer til S/SF's udspil til Finanslov 2011

S-SF har op til 1. behandlingen af regeringens finanslovsforslag fremlagt et fælles alternativt forslag til finanslov for 2011 og hovedlinierne i deres økonomiske politik frem til 2013. Notatet vurderer de konkrete elementer i udspillet.

S-SF’s fælles finanslovsudspil skal ses i forlængelse af det fælles udspil til en langsigtet krisestrategi: Fair løsning, der blev fremlagt i forsommeren. Finanslovsforslaget bygger således på en grundtanke om, at Danmark på kort sigt bedst kommer ud af krisen gennem en kombination af investeringer og en stram offentlig økonomi med kun en svag vækst i det offentlige forbrug.

Set i forhold til den oprindelige 2015-plan øges det samlede offentlige forbrug ikke i 2011, men stiger med ca. 5 mia. i 2013 og S-SF’s finanslovsforslag lever dermed på det korte sigt samlet op til EU’s konvergenskrav.

I det følgende vurderes de enkelte elementer i finanslovsudspillet fra S-SF.

Den økonomiske politik
I S-SF’s forslag til finanslov øges realvæksten i det offentlige forbrug med 1,4 pct. 2011. S-SF forslår derudover at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr. 2011.

Samlet set vil S-SF’s finanslovsforslag medføre en neutral finanseffekt i 2011, mens regeringens finanslovsforslag har en finanseffekt på -0,5 pct.

S-SF’s finanslovforslag for 2011 foreslår merudgifter på ca. 7,7 mia. kr., hvor undervisnings- og sundhedsområdet tilføres hhv. 1,35 mia. kr. og 1,2 mia. kr., og kommunerne tilføres 1,25 mia. kr. til at sikre uændret service.

Derudover afvises en række besparelser fra genopretningsplanen på 3,3 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om loftet over de faglige kontingenter og en række besparelser på uddannelsesområdet.

Forslagene finansieres ved offentlige besparelser på 2,6 mia. kr. og øgede skatter på 3,1 mia. kr. samt loft på 100.000 for skattefri pensionsindbetalinger, hvilket giver et provenu på 6,7 mia. kr.

De offentlige besparelser omfatter bl.a. færre konsulenter i staten, færre midler til uddannelsesinstitutionernes annoncering samt besparelser på sundhedsområdet, hvilket bl.a. omfatter længere behandlingsgaranti på ikke livstruende sygdomme. De øgede skatteindtægter opnås gennem afskaffelse af skattefrihed for sundhedsforsikringer og øget lønsumsafgift i den finansielle sektor.

Derudover indeholder finanslovsforslaget en række omprioriteringer. Det drejer sig bl.a. om styrket ligning af internationale virksomheder og en lempelse af multimediebeskatningen, således at personer, der kun har én mobiltelefon eller computer undtages for beskatning.

Udover en fremlæggelse af forslag til finanslov for 2011 lancerer S-SF også deres økonomiske politik frem til 2013, som viser forbedringer af den offentlige saldo på 24 mia. kr. frem til 2013. Det svarer til sparekravet i EU’s konvergenskrav.

S-SF acceptere elementer i ”Genopretningspakken” for ca. 7 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om suspensionen af regulering af skattegrænser mm. Accepten af nogle af elementerne i genopretningspakken betyder, at nogle af forslagene i S-SF’s ”Fair løsning” kan indfases fra 2012. Det drejer sig bl.a. om et højere beskæftigelsesfradrag, pensionstillæg til folke- og førtidspensionister.

FTF vurdering
S-SF har med deres finanslovsforslag valgt en anden strategi ud af krisen end Regeringen. S-SF satser på investeringer frem for besparelser i deres økonomiske politik. Set i lystet af, at den økonomiske situation fortsat er meget usikker, både m.h.t. omfanget og karakteren af et opsving, er det FTF’s vurdering, at der i finanslovsforslaget er en fornuftig balance mellem yderligere vækststimulerende investeringer og en ret stram udgiftsstyring i forhold til de offentlige driftsbudgetter.

Det er positivt, at genopretningsplanens nulvækst i kommunerne i S-SF-planen er erstattet af øgede ressourcer – om end de offentlige udgifter fortsat er meget stramme og de generelle besparelser på statens driftsbudgetter på 0,5 pct. ikke er taget af bordet. Det vil i den forbindelse være mere fornuftigt set med FTF’s øjne, at midlerne fra de accepterede elementer i genopretningsplanen i højere grad blev anvendt til sikring af kvaliteten af de offentlige ydelser frem for at indføre nye overførselsindkomster og øge beskæftigelsesfradraget.

Det er positivt, at S-SF afviser en række af besparelserne i regeringens genopretningsplan. Det drejer sig bl.a. loftet over faglige kontingenter og deltager betaling for videregående uddannelser.

FTF kan tilslutte sig finansieringselementerne i finanslovforslaget for 2011, dog med det stærke forbehold, at S-SF forslår en øget lønsumsafgift i den finansielle sektor. At lægge ekstra skat direkte på beskæftigelse uanset branche eller sektor, kan FTF ikke acceptere. I stedet for at beskatte arbejde i sektoren vil det være mere hensigtsmæssigt at indføre en afgift, der beregnes på grundlag af virksomhedernes indtjening.

Det er positivt, at multimediebeskatningen lempes for ansatte med få multimedier og der satses på styrket ligning af bl.a. internationale selskaber.

Fremrykning af offentlige investeringer
S-SF vil i 2011 fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr., der skal gavne beskæftigelsen. Midlerne skal gå til renovering af almene boliger og ghettoområder, energirenovering og klimatilpasning i kommunerne, opførelse af flere ungdomsboliger samt investering i infrastruktur i fællesskab med pensionsbranchen. Midlerne finansieres af en tilsvarende reduktion af de offentlige anlægsudgifter, når konjunktursituationen bliver bedre.

FTF vurdering
FTF er enig i, at det er klogt at fremrykke offentlige investeringer for at mindske ledigheden og undgå, at langtidsledige presses ud af arbejdsmarkedet. Offentlige investeringer kan desuden rette op på det efterslæb, der er i forhold til effektiviseringer på energiområdet og til at modernisere offentlige bygninger.

M.h.t. pensionsbranchens engagement i infrastrukturprojekter er FTF positiv indstillet, forudsat at der kan findes en model, der tager passende hensyn til at minimere risici for både pensionskasserne og de offentlige kasser. I den sammenhæng vil det være ønskværdigt med mere viden om effekterne ved OPP-projekter.

Målrettet erhvervsstrategi
S-SF vil føre en målrettet erhvervspolitik, der satser på danske styrkepositioner især inden for energi-, miljø- og velfærdsteknologi. De offentlige indkøb skal støtte innovation især inden for velfærdsteknologi, der skal etableres en udviklingsfond til miljøteknologi og en national fond til klima- og energiteknologi, forskningen skal styrkes, og hjemmeserviceordningen skal udvides, så ikke kun pensionister, men alle kan benytte den til gavn for bl.a. travle børnefamilier.

Initiativerne koster i alt 2,2 mia. kr., som skal frigøres ved en sanering af de nuværende erhvervsstøtteordninger, der desuden skal forsynes med en udløbsdato og løbende evalueres. I første omgang genanvendes 500 mio. kr. i 2011.

Forslaget indeholder desuden en række forslag til at skabe vækst i Danmarks yderområder, herunder virksomhedslån og udbredelse af højhastighedsinternet.

FTF vurdering
De erhvervspolitiske forslag indeholder mange positive træk og giver bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

Energi- og klimateknologi (cleantech) og velfærdsteknologi er begge vækstbrancher, hvor Danmark har gode forudsætninger bl.a. i kraft af kompetente medarbejdere. Her er det vigtigt, at fx medarbejderne i den offentlige sektor har muligheder for opkvalificering, så de altid er på omgangshøjde med de nye teknologier, hvorved potentialet for velfærdsteknologi kan indfris.

Det er også vigtigt, at samspillet mellem den offentlige sektor og den private sektor i erhvervspolitikken anerkendes. Det gælder bl.a. som udbyder/indkøber og som deltager i nye, innovative udviklingspartnerskaber. Desuden er det positivt med en udvidet hjemmeserviceordning, der kan hjælpe familier som vil få en endnu strammere hverdag, hvis arbejdstiden – som jo var et af forslagene i ”Fair løsning” - skal hæves.

FTF er enig i, at erhvervsstøtteordningerne bør vurderes kritisk. De udgør i alt ca. 23 mia. kr. om året og blev fuldstændig friholdt i regeringens genopretningsplan, mens især uddannelsesområdet blev ramt af store besparelser. Man bør dog være opmærksom på, at en stor del af erhvervsstøtten gives til højtprioriterede områder som forskning, udvikling og innovation samt energi og miljø. Mht. satsningen på forskning henvises til selvstændigt afsnit andetsteds i notatet.

Ny og bedre velfærd
S-SF vil i 2011 afsætte 800 mio. kr. til mere og bedre sundhed på især det medicinske område, kræftområdet og psykiatriområdet. Der afsættes også 400 mio. kr. til den forebyggende indsats i kommunerne.

Det største initiativ retter sig dog mod kommunernes generelle økonomi. Her vil S-SF tilføre 1,25 mia. kr. for at fastholde uændret serviceniveau i kommunerne og dermed afskaffe den nulvækst, som var indeholdt i regeringens genopretningsplan. Desuden vil S-SF bl.a. indføre flerårige økonomiaftaler med kommunerne og afskaffe kommunernes udbudspligt.

Foruden det generelle løft på 1,25 mia. kr. og 400 mio. kr. til forebyggelse tilføres kommunerne også 750 mio. kr. til folkeskolen, dvs. i alt 2,4 mia. kr.

FTF vurdering
Kommunerne er netop nu i gang med at gennemføre massive besparelser på budgetterne for 2011, som vil forringe velfærden og servicen til skade for både borgerne og erhvervslivet. FTF mener det er positivt, at der vælges en anden vej i prioriteringen af velfærden end besparelsesvejen.

S-SF’s forslag vil dog også betyde meget stramme økonomiske rammer for kommunerne. Kommunerne har serviceudgifter på ca. 230 mia. kr. om året, og de overskred som bekendt budgetterne for 2009 med ca. 5 mia. kr. Hvorvidt de ekstra 2,4 mia. kr. vil blive oplevet som ”uændret service” blandt borgerne er derfor tvivlsom.

Det er positivt, at det kommunale selvstyre gives flere frihedsgrader gennem flerårige aftaler og lempeligere udbudsmålsætninger, så fx graden af udbud ikke dikteres fra Christiansborg, men sker i det omfang kommunerne kan finde bedre og billigere løsninger i forhold til deres opgavevaretagelse. Det er dog lidt uklart, hvad der menes med at ”fjerne udbudspligten”, da der stadig gælder EU-regler vedr. udbud.

FTF er enig i, at der er et behov for investeringer for at skabe verdens bedste offentlige sundhedsvæsen, og at en del af de investeringer naturligvis må være i forebyggelse.

Flere skal have en uddannelse
S-SF lægger op til styrkelse af folkeskolen. Det drejer sig om loft over klassestørrelsen, tolærerordning eller undervisningsassistenter i de mindste klasser, bedre undervisningsmiljø, opdaterede undervisningsmidler og nytænkning af specialundervisningen. I 2011 tilføres folkeskolen 750 mio. kr. til formålet.

Der skal gøres en større indsats for at nå målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang afslutter en ungdomsuddannelse. De eksisterende ungdomsuddannelser skal styrkes, så der bliver meget mindre frafald. De unge skal have sikkerhed for en praktikplads. Yderområderne skal sikres uddannelsestilbud gennem et socialt og regionalt taxameter. Og de kendte ungdomsuddannelser skal suppleres med en ny fleksibel ungdomsuddannelse for den gruppe af unge, der har svært ved at tage en ungdomsuddannelse på normale vilkår. Endelig skal der være en opfølgende uddannelsesplan for alle unge under 25 år.

Kvaliteten på de videregående uddannelser skal løftes, bl.a. mere holdundervisning og mindre hold samt tilstrækkelige uddannelsespladser, så det ikke er nødvendigt at afvise så mange unge til de videregående uddannelser.

S-SF’s samlede prioritering af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser beløber sig til i alt 600 mio. kr. i 2011. Hertil kommer afvisning af besparelser som følge af genopretningsaftalen på forskning og uddannelse på i alt 1.125 mio. kr.

Forslaget indeholder samtidig besparelser på 400 mio. kr. årligt, som opnås ved at begrænse uddannelses-institutionernes annoncering.

FTF vurdering
Det er positivt, at S-SF forslaget vil fjerne en række besparelser på uddannelsesområdet, som er besluttet med genopretningsaftalen, bl.a. de voldsomme besparelser på de frie skoler og på efter- og videreuddannelsesområdet. Derimod opretholdes de driftsbesparelser, der er indeholdt i genopretningsaftalen. Det gælder fx de varslede procentbesparelser på 0,5 pct. i 2011, som i øvrigt stiger i 2012 og 2013.

Det er også positivt, at både folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal styrkes konkret gennem ressourcetilførsel. Men det er vigtigt, at der bliver tale om budgetforbedringer, der er varige. Uddannelsesområdet kan vanskeligt klare pludselige omstillinger og økonomiske vilkår, der ændres dramatisk fra finansår til finansår og dermed forhindrer en langsigtet planlægning på de enkelte uddannelsesområder eller uddannelsesinstitutioner.

Det forudsættes, at fordelingen af de 600 mio. kr. til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser tager højde for, at mere end halvdelen af de videregående uddannelser faktisk gennemføres på professionshøjskoler og erhvervsakademier, og at der tilstræbes en ligelig fordeling af puljen.

S-SF-forslagets afsnit om ny og bedre velfærd forudsætter bl.a. den nødvendige opkvalificering af ansatte i kommuner og regioner. Det gælder fx en efteruddannelsesindsats for folkeskolens lærere og andre undervisere samt ansatte inden for sundheds- og socialsektoren. S-SF forslaget indeholder ingen konkrete prioriteringer af dette område på FFL 2011.

Ledige skal have nye uddannelsesmuligheder
S-SF foreslår, at ufaglærte, der rammes af ledighed, skal have mulighed for at uddanne sig, samt at aktiveringsindsatsen omlægges, således at der bruges ekstra ressourcer på at uddanne de ledige.

De budgetmæssige konsekvenser af en omlægning af aktiveringsindsatsen fremgår ikke af udspillet

FTF vurdering
FTF er enig i, at der skal ske en opprioritering af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen.

For FTF er det imidlertid afgørende, at anvendelsen af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen sker med udgangspunkt i den lediges forudsætninger samt behovet på arbejdsmarkedet. Det er således eksempelvis ikke uddannelsesbaggrund, men den enkelte lediges individuelle behov, der skal bestemme redskabsvalget i den beskæftigelsespolitiske indsats.

Forskning
Det fremgår af forslaget, at S-SF som led i en målrettet erhvervspolitik vil prioritere forskningen gennem en ny langsigtet investeringsplan, hvor forskningsbevillingerne fastholdes på det niveau, som blev aftalt med globaliseringsforliget. Herigennem sikres universiteternes basismidler samt øgede investeringer i forskningsområder som klima, energi og velfærdsteknologi.

FTF vurdering
Det er væsentligt, at ikke bare universiteternes uddannelser og forskning sikres gode vilkår fremover. Med den hidtidige fordeling af globaliseringspuljen til forskning og udvikling har professionshøjskolerne fået en overordentlig lille andel af den samlede pulje, og erhvervsakademierne slet ingenting.

Videnudvikling finder sted både på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, og fordelingen af globaliseringspuljen, blandt andet ved efterårets forhandlinger, bør afspejle dette og i øvrigt tilskynde til samarbejde mellem de forskellige institutionsformer.

Uligheden skal mindskes
S-SF vil afskaffe starthjælp, kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen Efter afskaffelse af de laveste sociale ydelser skal alle være berettiget til almindelig kontanthjælp. Initiativet vil koste 560 mio. kr.

FTF vurdering
Det er vurderingen, at de nedsatte sociale ydelser har medført større ulighed, marginalisering af de svageste og større fattigdom i Danmark og konsekvenserne kan meget nemt føre til øget kriminalitet og omsorgssvigt i forhold til børns opvækst. Derfor har de meget lave forsørgelsesydelser store samfundsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.  Afskaffelse af de lave ydelser skal således også ses som en forebyggende foranstaltning mod social arv og kriminalitet.

Ophævelse af varighedsbegrænsning for sygedagpenge
S-SF vil ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge, da den har urimelige økonomiske konsekvenser for de syge, der efter 52 uger overgår til kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse, hvis de ikke er berettiget til at få forlænget sygedagpengeperioden. Initiativet forventes at koste 200 mio. kr.

FTF vurdering
Gennem de seneste år er der gennemført lempelser i varighedsbegrænsningen med indførelse af flere muligheder for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter 52 uger. Men det er ikke godt nok.

Varighedsbegrænsningen medfører stadig, at syge overgår til kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse, før det er endelig afklaret om det er muligt at vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet, når kommunerne stopper for udbetaling af sygedagpenge efter 52 uger eller efter en forlængelsesperiode på relativ kort tid.

FTF støtter en afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så udbetalingen ikke stopper før de syge er endelig afklaret i forhold til muligheden for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.