FTF’s kommentarer til Det Økonomiske Råds Formandskabs diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 27. november 2008

Der skal gribes ind, hvis den finansielle krise slår afgørende igennem på realøkonomien, fx i form af offentlige investeringer. Skattelettelser på indkomst bør finansieres fuldt ud krone til krone og være fordelingsmæssig afbalanceret.

Aktuel økonomisk politik

Se FTF's pressemeddelelse:

Formandskabet peger på, at den såkaldte hårde landing af økonomien ikke bør give anledning til yderligere finanspolitiske lempelser end de, der allerede er planlagt via skattelettelserne i 2009 mv., fordi ledigheden stadig er på et lavt niveau og der stadig kan være risiko for overophedning. FTF synes ikke muligheden for at stimulere økonomien i løbet af 2009 bør afskrives, men tilpasses udviklingen i den økonomiske krise.

FTF ser positivt pÃ¥ regeringens hurtige indsats med hjælpepakker til den finansielle sektor og vil opfordre til, at der ikke tøves med nye tiltag, hvis der skulle være behov for det.

Vi har endnu ikke set den finansielle krise slå afgørende igennem på realøkonomien, men FTF er af den opfattelse, at regeringen ikke bare kan læne sig tilbage i troen på, at den danske økonomi er bedre rustet end de andre i EU, og derfor ikke foretage sig noget i den sammenhæng. Situationen bør følges nøje og ved det mindste tegn på problemer med beskæftigelsen bør regeringen gribe ind. Det kan fx ske ved at investere i forbedringer af de fysiske rammer i den offentlige sektor, hvor der på grund af mange års stram styring er et betydeligt efterslæb. En opdateret offentlig sektor på et højt kvalitetsniveau er derudover en forudsætning for at sikre velfærd og konkurrencedygtighed fremover.

Skattelettelser skal være fuldt finansieret.

Formandskabet præsenterer tre pakker for en skattereform med nedsættelse af skatten pÃ¥ indkomst pÃ¥ hhv. 15, 20 og 25 mia. kr.  Pakkerne 1,2 og 3 benævnes som stigende ambitiøse med størrelsen af lettelsen pÃ¥ indkomstskatten, men i realiteten er de i stigende grad risikable, idet kun pakke 1 er fuldt finansieret. De to andre skal derimod finansieres ved forventningen om dynamiske effekter pÃ¥ arbejdsudbuddet. Som formandskabet selv peger pÃ¥, er størrelsen af dynamiske effekter ved nedsættelsen af skatten pÃ¥ arbejde højst usikre, og beregningerne er baseret pÃ¥ forventninger og antagelser frem for empiri.

Nedsættelser af indkomstskatten skal være fuldt finansieret. I det omfang, at dynamiske effekter efterfølgende skaber et økonomisk råderum på de offentlige finanser, kan det overvejes at anvende dette til yderligere skattenedsættelser eller investeringer i velfærd.

Vi er i en situation, hvor den store udfordring er at øge arbejdsudbuddet og derfor er tiltag, der kan øge arbejdsudbuddet centrale, men samtidig er der stigende usikkerhed om styrken af den økonomiske krise, og hvordan den vil påvirke ledighedsniveauet. Det vil derfor være mere sikkert, at finansiere skattereformen krone til krone, så den finansielle holdbarhed af de offentlige finanser ikke forringes.

Sammensætningen af skattepakken

FTF er i hovedtrækkene enige i formandskabets sammensætning af skattepakke 1. Det er væsentligt, at der er balance i skattenedsættelserne, sÃ¥ ikke kun de velstillede fÃ¥r skattelettelser.  Formandskabets beregninger viser, at udbudseffekten er størst ved at hæve grænsen for topskat frem for topskattesatsen, hvilket FTF finder plausibelt. Derfor bør justeringer af topskatten ske ved at hæve topskattegrænsen frem for sænkning af satsen.

En FTF-analyse viser, at mere end 40 pct. af FTF'erne betaler topskat, om end kun i begrænset omfang. Hævning af topskattegrænsen vil derfor nedsætte marginalskatten for en stor del af FTF'erne med forhÃ¥bentlig positiv effekt pÃ¥ deres arbejdsudbud. Men der bør ogsÃ¥ fokuseres pÃ¥ den arbejdsudbudseffekt, der vil være i mellemindkomstgrupperne, hvor grupper, der er stor mangel pÃ¥, befinder sig. Her findes ogsÃ¥ en del med deltidsbeskæftigelse, hvor der relativt lettere kan opnÃ¥s en timeeffekt med nedsættelse af marginalskatten, frem for blandt topskatteydere, der mÃ¥ forventes i stort omfang at være fuldtidsbeskæftigede.

Konkrete skatteforslag

Formandskabet foreslÃ¥r en engangsskat pÃ¥ allerede foretagne pensionsopsparinger for at kompensere for, at de fremtidige udbetalinger beskattes lavere efter en reform. FTF skal gøre opmærksom pÃ¥, at en sÃ¥dan engangsskat i givet fald skal differentieres, idet mange har foretaget indbetalinger ogsÃ¥ frivilligt udover arbejdsmarkedspensioner, uden at være topskatteydere.  De har derfor ikke fÃ¥et del i skattesuspenderingen i samme omfang som de, der opnÃ¥et fradrag i topskat, men som kan forvente beskatning uden bÃ¥de top- og mellemskat.

Formandskabet foreslår, at forskellen i beskatningen af ejendomsværdi efter om boligen er købt før eller efter 1.7.1998 fjernes og beskatning bliver ens med udgangspunkt i boligens værdi. FTF er enig i, at der er behov for at ændre ved disse forskelle og beskatningen af bolig på længere sigt, men timingen er forkert. Med den nuværende boligkrise vil det blot øge usikkerheden til skade for boligmarkedet.