FTF’s Høringssvar over lovforslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsespolitik

FTF har modtaget lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsespolitik i høring og har flg. bemærkninger.

Der har gennem længere tid været en berettiget offentlig debat om kvaliteten i kommunernes beskæftigelsesindsats over for ledige og langtidssyge.  Refusionssystemet har givet kommunerne et for stærkt incitament til, at lade aktiveringsindsatsen styre af at maksimere de statslige refusioner frem for at tilrettelægge en indsats, der bringer de ledige og langtidssyge i beskæftigelse. Men problemerne i aktiveringsindsatsen drejer sig om andet og mere end refusionssatser. Det handler mere grundlæggende om at tilrettelægge en indsats, der er tilpasset den enkeltes og arbejdsmarkedets behov.

Regeringen har brugt den aktuelle diskussion om aktiveringsindsatsen til at gennemføre en milliardbesparelse på aktiveringsområdet. Udgangspunktet for FTF er, at der er behov for at forbedre kvaliteten i aktiveringsindsatsen. Ikke at der i en situation med stigende ledighed er behov for at gennemføre milliardbesparelser i den aktive beskæftigelsespolitik. FTF har bl.a. her peget på nødvendigheden af en større og mere målrettet uddannelsesindsats i forhold til ledige og sygemeldte.

Med det ændrede refusionssystem får kommunerne et stærkt incitament til at øge den såkaldte virksomhedsrettede aktivering dvs. private og offentlige løntilskud samt virksomhedspraktik. Den hidtidige erfaring viser, at privat løntilskud er et godt instrument til at bringe de ledige i ordinær beskæftigelse. Derimod er der generelt ikke de samme positive erfaringer med anvendelsen af offentlige løntilskud, der er det virksomhedsrettede redskab jobcentrene hyppigst anvender. 

Offentligt løntilskud er et redskab, der rigtigt anvendt kan være et meget virkningsfuldt redskab. Det gælder fx ledige nyuddannede, der kan få den nødvendige og relevante arbejdserfaring, hvis tilskudsjobbet matcher den lediges fagområde. Problemet er imidlertid, at såfremt redskabet anvendes som generel masseaktivering uden hensyntagen til den enkeltes behov tabes perspektivet i indsatsen.

Med det nye refusionssystem forstærkes incitamentet til at anvende offentlige løntilskud yderligere dels som følge af den høje refusion, dels fordi der ikke er væsentlige driftsudgifter for kommunen ved at anvende offentlige løntilskud. Hertil kommer, at det er relativt enkelt at placere ledige i offentlige løntilskudsjob frem for at skulle opdrive løntilskudspladser i private virksomheder. FTF frygter derfor, at en begrænsning i kommunernes anvendelse af ”meningsløse” jobsøgningskurser og kommunale aktiveringstilbud afløses af en stigning i anvendelsen af ”meningsløse” offentlige løntilskudsjob og virksomhedspraktikker.