Lisbeth Baastrup
Konsulent
Telefon: 3336 8849
Mobil: 2020 8849
FTF vurdering af regeringens oplæg til finanslov 2012
[ Notat ]
Regeringens ændringsforslag til finansloven for 2012 indeholder en lang række positive elementer, herunder at der satses på at kickstarte økonomien i 2012 og 2013. De forværrede økonomiske udsigter betyder dog, at der i 2012 vil være et underskud på 95 mia. kr.
Regeringen har offentliggjort sine ændringsforslag til finansloven for 2012. Det sker på baggrund af, at regeringen i forbindelse med folketingets start genfremsatte den tidligere regerings forslag til finanslov for 2012, idet den rent teknisk ikke kunne nå at udarbejde et nyt forslag. Med ændringsforslagene er der tvivl om finansloven kan nå at blive vedtaget før årsslutning, men i så fald vil der blive givet midlertidige bevillingslove til finansloven for 2012 er på plads.
Regeringen skal nu indlede forhandlinger med folketingets partier om forslaget til finanslov og ændringsforslagene.
Konjunkturudsigterne og Kasseeftersyn af FFL12
Regeringens ændringsforslag til finanslov kommer i en situation hvor regeringen har måttet nedjustere udsigterne for dansk økonomi. Der er således udsigt til en vækst i både 2011 og 2012 på kun 1-1¼ pct. af BNP. Samtidig ventes ledigheden at stige. De forværrede økonomiske udsigter for dansk økonomi har sit udspring i, at udsigterne for verdensøkonomien - og især den europæiske - ligeledes er nedjusteret, så det er tvivlsomt om den danske eksport kan bidrage væsentligt til at trække væksten i Danmark.
Regeringen har i forbindelse med sin tiltræden lavet et såkaldt kasseeftersyn af FFL12. Det viser, at den tidligere regering har efterladt ikke konkretiserede besparelser og ekstra merudgifter for 2 mia. kr. i 2012 stigende til 3 mia.kr. i 2015.
Det samlede underskud på den offentlige saldo bliver på 95 mia. kr. i 2012, hvilket er ca. 10,5 mia. kr. større, end det underskud den tidligere regering regnede med. Det kan henføres til de nedjusterede vækst- og konjunkturudsigter.
FTF vurdering
Nedjusteringen af udsigterne for den danske økonomi er triste. Det økonomiske Råd har ligeledes i deres seneste prognose lavet en tilsvarende nedjustering. Der er derfor behov for en økonomisk politik der kan stimulere økonomien, og undgå stramninger, der kan kvæle et begyndende opsving. Danmark har modtaget en EU-henstilling om nedbringelse af det offentlige budgetunderskud for at overholde konvergenskravene til ØMU-en, hvilket betyder at det offentlige underskud skal reduceres frem til 2013. EU-henstillingen er givet på et tidspunkt, hvor også EU-kommissionens prognoser tydede på, at der ville komme fremgang i europæisk økonomi. Det har ændret sig hen over sommeren og med de udsigter der er for økonomien på nuværende tidspunkt bør EU-henstillingerne – ikke bare til Danmark, men også til de øvrige EU-lande – overvejes i forhold til, hvor hurtigt de skal være effektueret.
Kickstart af dansk økonomi
Regeringen ønsker at kickstarte den danske økonomi med to elementer:
· Fremrykning og igangsættelse af offentlige investeringer
· Praktikpladsindsatsen forstærkes
Fremrykning af investeringer
Der fremrykkes og igangsættes offentlige investeringer for i alt 18,7 mia. kr. i 2012 og 2013. Heraf vil 10,7 mia. kr. blive investeret i 2012. Investeringerne iværksættes indenfor forbedring af infrastruktur, skoler og daginstitutioner, sygehuse, energi og almene boliger. Desuden etableres en betalingsring rundt om København.
Desuden iværksættes en støtteordning til energirenovering af egen bolig fra 2013. Det sker via en pulje på 500 mio. kr. BoligJobordningen videreføres til i 2012, men nedlægges herefter. Det giver en besparelse på 1,75 mia. kr. i 2013.
FTF vurdering
Da der er et behov for at stimulere økonomien, hilser FTF de fremrykkede investeringer velkommen. Særlig positivt er det, at investeringerne rettes mod at forbedre infrastrukturen og investeringer i forbedringer i den offentlige sektor, som trænger til et investeringsløft.
Det er positivt, at BoligJobplanen videreføres når blot finansieringen af ordningen ændres fra at finansieres via besparelser på Forebyggelsesfonden. Men energirenoveringspuljen vil ikke helt kunne erstatte den stimulering af økonomien som var tilsigtet med BoligJobordningen. Ordningerne bør derfor i forbindelse med finansloven for 2013 overvejes, hvis den økonomiske situation taler for det.
Praktikpladsindsatsen
Praktikpladsindsatsen har en fremtrædende placering i finanslovsudspillet, idet den også er placeret som et af de to hovedelementer i regeringens kickstart af dansk økonomi. Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til, at uddannelsesgarantien skærpes, og at indsatsen for at skaffe flere praktikpladser styrkes.
Som første led i denne indsats sikrer regeringen, at der oprettes ekstra 1.500 skolepraktikpladser i 2012. Ud over det vil regeringen forlænge den nuværende øgede praktikpladsindsats i 2012. Det drejer sig blandt andet om en fortsættelse af 70.000 kr. præmieordning, om muligheder for løntilskud for elever i EGU, om 1.950 flere praktikpladser i kommuner og regioner og 250 flere praktikpladser i staten.
Ud over dette skal der indføres sociale klausuler i relation til praktikpladser i udbud af offentlige opgaver og forsøg med praktikpladscentre i erhvervsskolerne.
FTF vurdering
Det fremgår af oplægget, at regeringen i fællesskab med arbejdsmarkedets parter som led i trepartsforhandlingerne vil tilvejebringe en langsigtet løsning på praktikpladsproblemet. Der skal være praktikpladser til alle, og FTF kan derfor fuldt støtte initiativerne om flere skolepraktikpladser, sociale klausuler m.m. og en forlængelse af den tidligere regerings forøgede indsats. FTF har i sit vækstoplæg særlig peget på en permanentgørelse af skolepraktikken, og at der sker en sidestilling af virksomhedspraktik og skolepraktik.
Skatteområdet
Med regeringens udspil på skatteområdet afskaffes skattestoppet. Med de forskellige tiltag vedrørende skat øges provenuet med 5 mia. kr.. derudover vil regeringen senere lave en fuldt finansieret skattereform, omlægning af bilafgifter og afgifterne på energi. Boligskatterne skal dog ikke ændres i denne valgperiode.
Regeringen lægger også op til at der skal ske en styrket ligning og kontrol, herunder af de multinationale selskaber, hvilket blandt andet betyder at nogle af de såkaldte budgetforbedringskrav i Skatteministeriet reduceres.
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen vil bruge et øget skatteprovenu til prioritering af velfærden og de svageste.
FTF vil opfordre regeringen til at lade boligskatterne indgå i en skattereform, der skal sænke skatten på arbejde. Skattestoppets skævvridninger af boligbeskatningen, der specielt har gavnet de velstillede, er ikke holdbart og er samtidig med til at gøre økonomien mere ustabil henover konjunkturudsvingene.
Det er godt, at de planlagte besparelser (budgetforbedringer) i skatteministeriet reduceres. Der er klart et behov for at sikre en effektiv og retfærdig ligning og flere ressourcer på området vil kunne tjene sig selv ind.
Sort arbejde
Regeringen vil tydeliggøre grænserne for sort arbejde. Der indføres skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfæren, vederlag til unge under 16 år for arbejde i private hjem samt vederlag op til 10.000 kr. for pensionisters arbejde i private hjem. Desuden gennemføres skærpede initiativer overfor sort arbejde, bl.a. påbud om digital betaling af beløb over 10.000 kr.
FTF vurdering
Det er fornuftigt, at reglerne vedrørende sort arbejde gøres mere tydelige og forståelige. FTF har tidligere – på linje med Det økonomiske Råd – foreslået at indføre digital betaling af beløb over 10.000 kr.
Multimedieskatten
Regeringen vil afskaffe multimedieskatten fra 2012. Det betyder et provenutab på kr. 500 mio. årligt. Til gengæld genindføres beskatning af fri telefon, der vil bidrage med 50 mio. kr. årligt.
FTF vurdering
Multimedieskatten et skridt i den forkerte retning og har været med til at hæmme udbredelsen af nye teknologier og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det fremgår ikke klart om genindførslen af beskatning af fri telefon kun betyder beskatning af fastnettelefoner, som det var tilfældet i den gamle ordning, eller der også vil blive tale om beskatning af mobiltelefoner. I så fald bør der ved beskatningen fokuseres på, om telefonen udelukkende bruges i arbejdssammenhæng og derved kan friholdes for beskatning.
Fradrag for sundhedsforsikringer
Fradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes. Det øger skatteprovenuet med kr. 500 mio. pr. år.
FTF vurdering
FTF er positivt indstillet overfor sundhedsforsikringer, men mener ikke det bør give anledning til fradrag og hilser derfor afskaffelsen velkommen.
Forhøjelse af afgifter på usunde fødevarer
En række afgifter på usunde fødevarer som slik, is, sodavand, alkohol mv. samt cigaretter sættes op. Det skal sammen med arbejdsskadeafgift bidrage med 5 mia. kr. i 2013 til det samlede provenu, hvoraf 350 mio. kr. er tilbageførsel af midlerne til Forebyggelsesområdet, som det mistede i forbindelse med den tidligere regerings BolgJobplan.
FTF vurdering
Der er fornuft i at kombinere behovet for øget skatteprovenu med forhøjelse af afgifterne på usunde fødevarer, således at der af denne vej også bidrages til forebyggelse og sundhed. Man bør dog være opmærksom på, om afgifterne vil bidrage til øget grænsehandel.
Lønsumsafgift på aktier og øget beskatning af medarbejder aktier
Regeringen vil indføre lønsumsafgift på aktieaflønning i den finansielle sektor ligesom de særligt gunstige regler for beskatning af medarbejderaktier afskaffes. Det vil bidrage til skatteprovenuet med hhv. 10 mio. kr. og 150 mio. kr.
FTF vurdering
Der skal ske ensartet beskatning af alle former for løn, uafhængigt af om de udbetales som aktier eller på anden vis. I forhold til at inddrage aktierne under lønsumsafgiften havde FTF dog hellere set, at regeringen afskaffede lønsumsafgiften og på anden vis hentede den skattebetaling, den finansielle sektor skal erlægge udover selskabskatten, fordi sektoren ikke betaler moms. Lønsumsafgift er en skat på beskæftigelse, hvilket sektoren ikke har brug for. Det stiller den danske finansielle sektor dårligt i den internationale konkurrence, hvor man ikke har lønsumsafgift eller moms. Regeringen kunne derimod med fordel lade beskatningen tage udgangspunkt i bankernes balance, som Finansforbundet og FTF har foreslået.
Loft over fradrag for indbetalinger til ratepensioner
Loft over fradrag for indbetalinger til ratepension nedsættes fra kr. 100.000 til kr. 55.000 årligt. Det vil indbringe et provenu på 1,5 mia. kr.
FTF vurdering
I Fair Løsning var der lagt op til at begrænse fradraget for indbetalinger på både ratepensioner og livrenter til samlet kr. 100.000. FTF er meget tilfreds med, at loftet for fradrag for pensionsindbetalinger ikke omfatter indbetalinger til livrenter. Det vil friholde en stor del af arbejdsmarkedspensionerne for at blive begrænset af loftet. Således kan almindelige lønmodtagere fortsat kan have tillid til, at de gennem arbejdsmarkedspensionerne kan spare op til livsvarige pensionsudbetalinger.
FTF vil opfordre regeringen til, at der ved den konkrete udformning af loven tages hensyn til, at en række lønmodtagere allerede har aftaler med deres arbejdsgivere om sammensætningen af deres pensionsindbetaling for resten af overenskomstperioden.
FTF ser positivt på, at skatteprovenuet med forslaget forøges, men når grænsen for i fradrag til indbetalinger på ratepensioner sættes så lavt som kr. 55.000 betyder det, at helt almindelige pensionsindbetalere rammes, og de skal derfor overveje deres muligheder, når de sammensætter deres pensionsprofil og ønsker til finansieringen af deres pensionisttilværelse.
Afgift på dårligt arbejdsmiljø – indførelse af en arbejdsskadeafgift
I 2012 indføres der en afgift på dårligt arbejdsmiljø. Regeringen peger på, at et dårligt arbejdsmiljø er skyld i både nedslidning og arbejdsskader, og at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret for arbejdsmiljøet. Regeringen ønsker med afgiften at skabe en tilskyndelse til at passe bedre på de ansatte.
Afgiften forventes at give et provenu på 300 mio. kr. om året fra 2013. Der er ikke oplyst yderligere detaljer om ordningen, men afgiften formodes udmøntet som en afgift på den enkelte erstatning.
FTF vurdering
FTF kan fuldt ud støtte, at der igen anvendes økonomiske virkemidler til at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø. Med en afgift på erstatningen for en arbejdsskade øges muligheden for, at den enkelte arbejdsgiver endnu tydeligere kan se fornuften i at forebygge helbredsskader for sine ansatte.
I erstatningerne fra Arbejdsmarkedets ErhverssygdomsSikring (AES) i første halvår af 2011 udgjorde godkendte bevægelsesapparatsygdomme, inkl. rygsygdomme knap 44 % af de samlede erstatningsudgifter og godkendte psykiske sygdomme udgjorde godt 16 % af erstatningsbeløbet. Omregnet til årsplan udløser de 2 områder erstatninger for henholdsvis 656 mio. kr. og 320 mio. kr., eller i alt knap en milliard. Afgiften motiverer derfor til en særlig indsats på disse områder.
Det er opfattelsen, at økonomiske incitamenter på arbejdsmiljøområdet vil give et stærkt øget fokus på forebyggelse, og det er derfor forhåbningen, at regeringen fremover vil øge brugen af disse.
Forebyggelsesfonden
Regeringen betoner i finanslovsforslaget vigtigheden af forbedringer i arbejdsmiljøet og forebyggelse af arbejdsskader, derfor foreslås der at besparelserne på forebyggelsesfonden på 150 mio. kr. i 2012 og 2013 annulleret.
FTF vurdering
FTF finder det absolut nødvendigt at besparelserne i forebyggelsesfonden annulleres, særligt når tilbagetrækningsreformen fastholdes. Derfor er det også med glæde at FTF kan konstatere, at besparelserne tilbagerulles, dog ville det have været formålstjeneligt, hvis midlerne specifikt gik til forebyggelsesfonden og ikke blot til forebyggelsesområdet, så fonden kan fastholde ambitionen om at uddele 350 mio. kr. om året til virksomheder, som ønsker at gøre en særlig indsats for arbejdsmiljøet.
FTF mener, at fonden i fremtiden bør fokusere endnu mere på problemer relateret til det psykiske arbejdsmiljø, hvor der desværre ses en negativudvikling. Udviklingen har store samfundsøkonomiske konsekvenser og vurderes at koste samfundet 16 mia. kr. i året i form af produktionstab, førtidspension og behandling. De psykiske erhvervssygdomme koster alene i erstatningsafgifter i 1. halvår af 2011 159,5 mio. kr. selv om anerkendelsesgraden ved psykiske lidelser er meget lav sammenlignet med andre erhvervssygdomme, således var anerkendelsesgraden i 1. kvartal 2011 blot 8 pct. og ligger langt under gennemsnittet for anerkendte erhvervssygdomme, der i 1. kvartal 2011 var på 26 pct.
Derfor bør regeringen i sin kommende prioritering indenfor arbejdsmiljøområdet opprioritere indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø.
Forskning og fremtid
Regeringen lægger vægt på at investere i forskning som en vigtig kilde til fornyelse og værdiskabelse i erhvervslivet. Derfor fastholdes den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på mindst 1 pct. af BNP, og den udbygges på sigt. Med tilførsel af 300 mio. kr. til forskningsreserven i 2012 kommer den op på i alt 986 mio. kr. og de samlede offentlige forskningsbevillinger op på 1,04 pct. af BNP i 2012.
Forskningsreserven skal fordeles i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger, men de fleste beslutninger er allerede truffet: Regeringen vil prioritere bl.a. energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter med 321 mio. kr., 214 mio. kr. går til genopretning af universiteternes basisforskning, 118 mio. kr. går til energiforskning under det strategiske forskningsråd og 28 mio. kr. til uddannelsesforskning. Hertil kommer videreførelse af den høje forskningsindsats inden for energiområdet.
Innovation og samspil mellem forskning og erhvervsliv prioriteres med 130 mio. kr., 113 mio. kr. afsættes til Det fri forskningsråd, og Det strategiske forskningsråd får 62 mio. kr. til forskning i miljøteknologi. Hertil kommer 50 mio. kr. til et miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram.
Det oplyses endvidere, at der afsættes en reserve på 5 mia. kr. i 2013 til regeringens højt prioriterede områder fremover, herunder forskningsområdet.
FTF vurdering
Det er positivt og helt i overensstemmelse med FTF’s vækststrategi at prioritere de offentlige investeringer i forskning og udvikling. Det er vigtigt, at regeringen fastholder sit fokus fra regeringsgrundlaget og prioriterer forskning og udvikling i en bred kontekst. Det er ikke kun universiteterne, der udvikler ny viden.
Det er fremhævet i regeringsgrundlaget, at der er behov for at styrke professionshøjskolerne for at fremme kvaliteten af velfærdsydelser i Danmark, og at professionshøjskolerne i samarbejde med universiteterne skal have mulighed for at få del i forskningsmidler og opbygge stærke videncentre. Det kan man ikke se i finanslovsudspillet.
FTF finder det afgørende, at regeringsgrundlagets tekst kan genfindes i de resultater, som kommer ud af de kommende finanslovsforhandlinger. Mere end halvdelen af alle unge gennemfører deres videregående uddannelse på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. Deres uddannelser skal være fremtidssikrede – det bliver de ved at bygge på et højt og ajourført videngrundlag, som institutionerne selv bidrager til i samarbejde med professioner og universiteter. En bevilling på 28 mio. kr. til uddannelsesforskning er uendelig langt fra tilstrækkeligt til at imødekomme institutionernes behov.
Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
Det fremgår af oplægget, af regeringen tilslutter sig den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som VK-regeringen indgik med kommuner og regioner i august 2011. Strategien indeholder bl.a. en målsætning om at al kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt fra 2015 samt digitaliseringsinitiativer på en række velfærdsområder (bl.a. folkeskole og sundhed). Af oplægget til finanslov fremgår det desuden, at regeringen vil igangsætte et arbejde med at formulere en ny strategisk retning vedrørende digitalisering inden for velfærdsområdet fx telemedicin og digital støtte i den sociale indsats.
Udover digitalisering nævner regeringen også, at mindre bureaukrati og større effektivitet i den offentlige sektor er nødvendigt. Dette uddybes dog ikke.
FTF vurdering
Det er positivt, at den nye regering også satser ambitiøst på digitalisering i den offentlige sektor. Det er et nødvendigt redskab i lyset af de meget stramme rammer og den demografiske udvikling, som vil forstærke udgiftspresset. Digitaliseringsstrategien bør ledsages af en strategi for øget bruger- og medarbejderinddragelse i udviklingen af nye digitale løsninger og ny teknologi i det hele taget. Tidlig inddragelse er en helt nødvendig forudsætning for at indfri de store potentialer, og det bør indtænkes i den nye strategiske satsning inden for velfærdsområdet, som også annonceres.
Afbureaukratisering, effektiviseringer og reformer af hele styringen i den offentlige sektor er også centrale fokusområder, hvis den offentlige sektor skal være gearet til udfordringer. Der er i regeringsgrundlaget positive signaler om en styringsreform baseret på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering, og FTF ser frem til at regeringen præsenterer nye planer og initiativer vedr. den offentlige sektors udvikling.
Mere og bedre uddannelse
Det fremgår, at regeringen senere vil præsentere et ambitiøst folkeskoleudspil. Der er i 2012 og 2013 afsat 152 mio. kr. og 202 mio. kr. som reserve til dette udspil. Endvidere bliver den tidligere regerings reduktion af tilskuddet til efterskoleelever afskaffet og støttemodellen omlagt, og omlægningen af SU’en annulleres.
Der indføres en overgangsordning i 2012, som fjerner deltagerbetaling på suppleringskurser mellem bachelor- og kandidatniveau. Der oprettes konkret 170 nye pladser på maskinmesteruddannelserne og der afsættes yderligere 420 mio. kr. i 2012 og 627 mio. kr. i 2013 til øget uddannelsesaktivitet.
På finansieringssiden lægges op til, at gennemgang og omprioritering af forsøgs- og udviklingspuljer, reduktion af tilskud til institutionsudvikling mv. samt ophør af bevilling til analyser skal skaffe 26 mio. kr. i 2012 og 86 mio. kr. i 2013.
Det fremhæves, at der i alt afsættes en reserve på 5 mia. kr. i 2013 til regeringens højt prioriterede områder fremover, herunder på uddannelsesområdet.
Under afsnittet målrettet beskæftigelse omtales en ny forstærket indsats mod ungdomsarbejdsløshed med særlig fokus på at styrke ufaglærtes uddannelsesmuligheder, så de er bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked. Der afsættes 30 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til formålet. Det fremgår ikke hvilke initiativer, der tænkes på.
FTF vurdering
Det er meget positivt, at der er fokus på uddannelse på alle niveauer i regeringens finanslovsudspil. Vurderingen af, at viden og kompetencer er vores vigtigste ressource, er FTF helt enig i. Det er særdeles positivt, at regeringen vil bevare det nuværende SU-system, og ikke som den afgåede regering nedsætte SU-ydelsen til normeret tid.
Det er også positivt, at reduktionen af tilskuddet til efterskoleelever afskaffes med henblik på en støtteordning, som gør det økonomisk overkommeligt for flere familier at have barn på efterskole. Når det drejer sig om initiativer i folkeskolen har FTF har tidligere givet udtryk for, at der indgår en række væsentlige og positive elementer i det udspil, der er skitseret i regeringsgrundlaget (øget læseundervisning, lærernes faglige kvalifikationer, partnerskabstanken etc.).
Derimod er det uforståeligt, at efter- og videreuddannelser som er afgørende i en vækststrategi og i et samlet kompetenceløft slet ikke indgår i regeringens udspil. Det på trods af, at bl.a. besparelserne på AMU og VUC har betydet et aktivitetsfald på 34 pct.. Ikke engang ophævelse af prisloftet på 3.500 kr. på selvvalgte kurser for ledige er der blevet plads til, selvom Beskæftigelsesministeren for få dage siden bebudede, at de ville blive fjernet.
Der er reelt tale om, at de besparelser, som er indeholdt i den tidligere regerings finanslovsforslag, videreføres, og de er, navnlig på efter- og videreuddannelsesområdet meget voldsomme, dels fordi trepartsinitiativerne fra 2007 udløber med udgangen af 2011, dels fordi en række af genopretningsaftalens initiativer slår fuldt igennem i 2012.
Regeringens målsætning i regeringsgrundlaget er, at 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 gennemfører en videregående uddannelse, og at 25 pct. gennemfører en lang, videregående uddannelse. Det kræver både flere studiepladser og kvaliteten i uddannelserne, så frafald reduceres. Udvidelsen af antal studiepladser starter i 2012 og når fuldt indfaset i 2020 op på 10.000 ekstra pladser.
Med de afsatte beløb på i alt mere end 1 mia. kr. til ekstra uddannelsesaktivitet i 2012 og 2013 er der taget et første skridt i retning af, at målsætningen kan indfries. Det er ikke muligt at vurdere, om aktivitets-forøgelsen er ligeligt fordelt på ungdoms- og videregående uddannelse.
I regeringsgrundlaget er der ikke alene sat mål for antallet af uddannelsespladser, men også for en højere kvalitet i undervisningen. Det er ikke muligt at genfinde indsatser, der retter sig mod uddannelseskvaliteten, i udspillet til finanslov 2012. Tvært imod er der lagt op til reduktion af de puljer, som afsættes til forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. og institutionsudvikling.
FTF understreger, at der er hårdt brug for at prioritere ikke alene kvantiteten, men også kvaliteten i de uddannelser, som udbydes. Der foreligger undersøgelser, som bl.a. peger på meget varierende timetal på uddannelserne, og dokumenterer, at antallet af undervisningstimer på visse uddannelsessteder er endog meget lavt. Et højt timetal er ikke nødvendigvis lig med høj kvalitet i undervisningen. Men der hvor besparelser fører til nedsatte undervisningstimetal er det vanskeligt ikke at opleve konsekvenserne som forringelser af kvaliteten. Det bekræftes af FTF’s store ungdomsundersøgelse fra foråret 2011. Her svarer knap 40 pct., at de oplever at timetallet er forringet, og 40 pct. mener, at de har for få undervisningstimer.
Hvis ambitionerne om at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre videregående uddannelse skal indfries, kræver det en klar prioritering af uddannelsernes kvalitet gennem tilstrækkelige ressourcer.
Det er meget positivt, at samlingen af de videregående uddannelser i ét ministerium nu får den konsekvens, at overgangene mellem bachelor- og kandidatuddannelser bliver mere smidig, og at egenbetalingen for supplerings kurser afskaffes. FTF ser frem til at blive inddraget i arbejdet med at overflødiggøre brug af suppleringskurser.
Videncenter for velfærdsledelse
Regeringen nedlægger videncenter for velfærdsledelse med udgangen af 2011.
FTF vurdering
FTF beklager, at Videncenter for velfærdsledelse nedlægges inden man har haft reel mulighed for at vurdere effekten af initiativet, idet implementeringen af det virtuelle center trak noget ud og konkrete projekter først er udvalgt til igangsættelse i sensommeren 2011. FTF vil presse på for, at der sættes noget andet i stedet, så der er finansiering og monitorering til/af de ledelsespolitiske tiltag, som fremgår af regeringsgrundlaget, fx reform af kommunernes arbejde.
Fattigdom skal bekæmpes
Fattigdomsbekæmpelse står højt på regeringens dagsorden. Den afskaffer de såkaldte lave kontanthjælpsydelser fra 1.januar 2012 således, at den normale kontanthjælpsydelse fremover udgør det laveste socialøkonomiske sikkerhedsnet. Det drejer sig om starthjælp og introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet og timeregler for ægtepar, der begge er på kontanthjælp. For at sikre bedre muligheder for beskæftigelse, vil regeringen indføre en helhedsorienteret ind sats med fokus på tættere opfølgning og en håndholdt indsats.
De mest udsatte, herunder udsatte børn og unge skal have tidligere og bedre hjælp.
Desuden fjernes loftet over børne- og ungeydelsen fra 1. januar 2012.
Regeringen afsætter 50 mio. kr. til en mere aktiv indsats i kommunerne over for sygedagpengemodtagere. Og regeringen vil nedsætte et tværministerielt udvalg, der i løbet af 2012 skal fremlægge modeller for en afskaffelse af varighedsbegrænsningen og en mere målrettet indsats overfor sygedagpengemodtagere.
FTF vurdering
De særlige lave kontanthjælpsydelser har de seneste år medført større fattigdom, marginalisering og ulighed i samfundet. Det er glædeligt at regeringen nu råder bod på denne udvikling, så alle igen har ret til den almindelige kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Det er positivt, at man samtidig vil genindføre en håndholdt socialpolitisk indsats, der har til hensigt at få de mest udsatte ind på arbejdsmarkedet. FTF er også enig i, at en tidlig og bedre indsats overfor børn og unge kan forebygge sociale problemer på længere sigt.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven skal fjernes. Med nedsættelse af et tværministerielt udvalg ønsker regeringen tilsyneladende at tilvejebringe flere mulige alternativer til varighedsbegrænsningen. Varighedsbegrænsningen medfører i dag, at mange ryger på kontanthjælp eller ud i ægtefælleforsørgelse. FTF har i mange år presset på for at få dette hul i det sociale sikkerhedsnet lukket. Men det virker fornuftigt, at der foretages et grundigt forarbejde med henblik på at opnå et bæredygtigt alternativ. FTF vil søge indflydelse på udvalgsarbejdet.
Et bedre og lige sundhedsvæsen
Regeringen vil løfte kvaliteten på sygehusene gennem nationale kliniske retningslinjer, der skal sikre ens behandling uanset hvor i landet man er bosat, sikre prioritering og mest mulig sundhed for pengene. Sundhedsvæsenet skal endvidere udvikles i retning af mere lighed i sundhed for alle. Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer fjernes, jf. afsnit om skat.
Regeringen fremlægger en række konkrete forbedringer på sundhedsområdet, der bl.a. omfatter, at egenbetaling for fertilitetsbehandling fjernes, gebyr på tolkebistand afskaffes, mulighederne for vaccination forbedres, en bedre indsats for at forebygge hospitalsinfektioner og indførelse af forløbskoordinator for svækkede medicinske patienter. Den nuværende ordning med lægeambulancer videreføres og suppleres med akuthelikopter.
Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme. Regeringen vil i sit oplæg til satspuljeforhandlinger prioritere psykiatrien med permanente midler til effektiv og hurtig udredning og behandling, der skal oprettes flere psykiatriske sengepladser og tilskud til psykologhjælp skal udbredes til alle i en prøveperiode.
FTF vurdering
De konkrete tiltag for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse gennem bl.a. udbredelse af vaccinationer og bekæmpelse af hospitalsinfektioner samt bedre hjælp og omsorg til svækkede medicinske patienter kan altid betale sig, især set i et længere tidsperspektiv. FTF mener generelt at regeringens planer på disse områder ser fornuftige ud.
I dag er ca. halvdelen af alle ny tilkendte førtidspensioner, dokumenteret og begrundet på grundlag af invaliderende psykiske lidelser. Den nuværende adgang til tidlig og effektiv hjælp for sindslidende er besværlig og langsommelig. Blandt andet fordi det i dag ikke er alle aldersgrupper eller sygdomskategorier, der giver ret til at få tilskud til psykologhjælp. FTF har stort fokus på denne åbenbare urimelighed og kvitterer derfor for, at regeringen vil afsætte midler til udbredelse af psykologihjælp,- selv om det i første omgang bliver på forsøgsbasis.
Målrettet beskæftigelse
I finanslovforslaget afsætter Regeringen i alt knap 0,8 mia. kr. i hvert af årene 2012 og 2013. Midlerne går til enkelte nye initiativer men primært til tilbagerulning af besparelser på beskæftigelsesområdet.
Som lovet i regeringsgrundlaget forlænges dagpengeperiode med op til et halvt år for ledige, der vil miste dagpengeretten i 2. halvår af 2012. Der afsættes 30 mio. kr. i både 2012 og 2013 til en ny indsats mod ungdomsledighed og som en toårig forsøgsordning indføres en jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere, der har været ledig i 1 år og som opnår beskæftigelse.
Ifølge fakta ark på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside skal der afsættes 10 mio. kr. i 2012 og 2013 til iværksættelse af trainee forløb for unge nyuddannede fra hhv. AC og FTF. Der afsættes yderligere 5 mio. kr. pr. år til at Beskæftigelsesregionerne kan opsamle best practise og sprede viden herom.
Desuden bemærkes det i et fakta ark også, at regeringen ønsker at flere unge ledige skal i jobrotation på det kommunale område. Indsatsen målrettes især ufaglærte og faglærte unge. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til jobrotationskoordinatorer i Beskæftigelsesregionerne.
Derudover afskaffer regeringen de skærpede sanktioner mod kontant- og starthjælpsmodtagere samt trækker den tidligere regerings uspecificerede besparelser på beskæftigelsesindsatsen tilbage – besparelser som tidligere gik til finansiering af JobBoligplanen.
Endelig gennemføres den tidligere regerings flekjobsreform ikke. De forudsatte besparelser fra reformen i 2012 og 2013 trækkes derfor tilbage. Den nye regeringen vil fortsat iværksætte en reform af fleksjobordningen, men ønsker at den sammentænkes med en samlet reform af førtidspensionsområdet.
Regeringen lægger i finanslovsforslaget også op til nogle besparelser i beskæftigelsesindsatsen, hvor nogle dog er af en konsekvens af kortere dagpengeperiode. Men varighedskravet ved første aktiveringstilbud for unge fjernes, og uspecificerede puljer på beskæftigelsesområdet reduceres.
FTF vurdering
Det er glædeligt, at Regeringen både sikrer de ledige, som står for at falde ud af dagpengesystemet fra juni 2012, og vil tage initiativer i forhold til den høje ungdomsledighed.
Det er også positivt, at regeringen ruller de uspecificerede besparelser på beskæftigelsesindsatsen tilbage, men det vækker bekymring, at det delvis finansieres ved at afskaffe en række puljer på beskæftigelsesområdet. Det er imidlertid ikke oplyst, hvilke puljer det drejer sig om.
Det er beklageligt, at initiativerne vedr. ungeledigheden i så høj grad er rettet mod unge ledige uden en uddannelse, da ledigheden blandt unge med en uddannelse er høj og stigende på bl.a. FTF-området. Det vil fx være relevant at bevare SVU-retten til de fagspecifikke kurser i finansloven for 2012, fordi nyuddannede med en videregående uddannelse ellers ingen muligheder har for at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Regeringen har dog erkendt, at der er et særligt problem i forhold til de unge nyuddannede med en videregående uddannelse. Det er imidlertid tvivlsomt om initiativet om trainee-forløb er den bedste måde at håndtere den udfordring på. Fakta arket rummer kun en begrænset beskrivelse af, hvad de påtænkte trainee forløb for unge nyuddannede FTF’ere og AC’ere indebærer, og det er FTF’s vurdering, at effekten af en udvidet virksomhedspraktik vil være begrænset. FTF vil imidlertid gerne drøfte med regeringen, hvordan man bedst og mest målrettet hjælper de unge nyuddannede ind på arbejdsmarkedet.
Det er meget beklageligt, at det af et fakta ark fremgår, at regeringen kun ønsker at styrke rotationsindsatsen på det offentlige arbejdsmarked for de faglærte og ufaglærte unge. Der eksisterer allerede dækkende redskaber og økonomi til at iværksætte rotation for denne gruppe, hvor i mod der især i 2011 har været utilstrækkelige midler til at iværksætte rotation for de ledige FTF’ere. Jobrotation er det mest effektive redskab til at bringe især ledige nyuddannede i ordinært arbejde, og de ledige med en videregående uddannelse bør derfor være omfattet af den generelle rotationsordning. Utilstrækkelige puljemidler påvirker rotation negativt og giver usikkerhed om anvendelsen af ordningen. FTF hilser det velkommen, at beskæftigelsesregionerne frem over skal tilskynde til brug af jobrotation.
Hvad angår regeringens tiltag om at give unge på langvarig kontanthjælp en økonomisk gulerod i form af en jobpræmie for perioder i job, mener FTF, at initiativet skal ses i lyset af, at det altid skal kunne betale sig at finde et arbejde, når man er på overførselsindkomst. Men det er tvivlsomt, om en jobpræmie reelt har den ønskede beskæftigelsesmæssige effekt.
FTF ser frem til trepartforhandlingerne i foråret, hvor der i regeringsgrundlaget er slået gode takter an i forhold til skabe reformer af beskæftigelsespolitikken med fokus på aktiv jobsøgning, velkvalificeret arbejdskraft og bedre jobmatch til gavn for den enkelte og vækst og beskæftigelse.
Udviklingsbistand
Regeringen foreslår, at udviklingsbistanden styrkes med 234 millioner kr. i 2012 og yderligere med 600 millioner i 2013.
FTF vurdering
Det er godt, at regeringen styrker den danske indsats på bistandsområdet både i 2012 og 2013, således at Danmark kommer nærmere målet om, at dansk bistand skal udgøre 1 % af BNP.
Det er samtidig vigtigt, at regeringen ikke kun fokuserer på fattigdomsbekæmpelse og nødhjælp, men at der også bevares et fokus på etableringen af de fordelingsmekanismer, der skal sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Dette gøres bl.a. gennem styrkelse af det civile samfund for at sikre en demokratisk udvikling i landene og gennem en styrkelse af arbejdstager-og arbejdsgiverorganisationer, som kan medvirke til en retfærdig fordeling af væksten.
Det danske EU formandskab
Regeringen vil afsætte yderligere 10 millioner til gennemførelsen af det danske formandsskab i første halvdel af 2012, heraf skal de 3 mio. kr. bruges til øget oplysning om EU-formandskabet mv.
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen afsætter yderligere midler til formandskabet, men FTF havde gerne set, at der blev afsat yderligere midler til oplysning om EU-formandskabet.
Gennem det danske formandskab er der en enestående mulighed for at vise, hvad Dammark kan på en række områder, og hvad den danske regering har af prioriteter. Derfor havde det været ønskeligt med en mere offensiv tilgang til formandsskabet.
FTF analyse: Enkeltsager er skyld i bureaukrati
FTF nyhed: Finanslovsforslag hjælper ikke ledige unge med videregående uddannelser
FTF nyhed: Finanslov godt for psykisk arbejdsmiljø
FTF nyhed: Mange arbejdsmarkedspensioner stadig skattefri
