FTF: Kernen i de radikales 2020 plan er den reelle afskaffelse af efterlønnen

Der er mange gode vækstbud i de radikales 2020-plan, der bl.a. indeholder øget satsning på forskning, uddannelse og innovation. Men grundlæggende er afskaffelsen af efterlønnen kritisabel, og den tiltrængte styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen er i den sammenhæng kun et lille plaster på såret.

Radikale Venstre har fremlagt sin egen 2020-plan, ”Tag ansvar 2020”, der både indeholder forslag til at løse den finanspolitiske holdbarhed, og forslag til ny vækst. Udover den kendte udfordring på 47 mia. kr. i 2020 vil partiet finde yderligere 8 mia. kr. til en ny globaliseringspulje til uddannelse og forskning. I alt er finansieringsbehovet dermed 57 mia. kr., som findes ved reformer for 34 mia. kr. og effektiviseringer og besparelser på 23 mia. kr. På reformsiden er den allerede indgåede aftale om tilbagetrækningsreformen og forkortelsen af dagpengeperioden fra sidste år de væsentligste finansieringskilder, der tilsammen bidrager med 22,5 mia. kr. i 2020.

FTF vurdering – generelt
Der er mange positive elementer i den radikale plan, ikke mindst i forhold til at skabe ny vækst og satsningen på uddannelse og forskning.

Men det er stadig den reelle afskaffelse af efterlønnen, som er kernen i planen, hvilket FTF vurderer er meget kritisabelt. Her er det kun et lille plaster på såret, at partiet foreslår en tiltrængt styrkelse af indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø.

Derudover må man sige, at det reelle potentiale ved nogle af finansieringsforslagene er uvist. Det skal også bemærkes, at de radikale forudsætter en gennemsnitlig årlig vækst på 0,8 pct. i det offentlige forbrug i perioden 2012-2020, så der bliver fortsat tale om en meget stram økonomi i den offentlige sektor. Omvendt er det positivt, at man også vil fjerne loftet på fagforeningskontingenter fra 2014, da fradraget er et vigtigt bidrag til den danske arbejdsmarkedsmodel.

Endelig fremgår det ikke helt tydeligt, hvordan alle de udgiftskrævende initiativer finansieres – det gælder fx flere af vækstinitiativerne.

Ændringer i efterlønnen
Efterlønsaftalen med VKO står – med en budgetforbedring på 18 mia. kr. i 2020 – helt centralt i Radikale Venstres reformprogram. Aftalen sikrer ifølge partiet, at raske og rørige menneskers brug af efterlønnen reduceres. Til gengæld tages der ifølge de Radikale hensyn til, at folk, der er nedslidte og har brug for en tidlig tilbagetrækning, kan få adgang til førtidspension.

De Radikale gør opmærksom på, at de ved forhandlingerne om senere tilbagetrækning stillede krav om en styrket indsats for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Dette resulterede i, at modregningen i folkepensionsydelser for erhvervsaktive pensionister blev forhøjet fra 30.000 kr. til 60.000 kr. samt at beskæftigelseskravet for optjening af opsat pension nedsættes fra 1.000 til 750 timer.

FTF vurdering
FTF støtter ikke aftalen om tilbagetrækning, hvor den skærpede pensionsmodregning betyder, at efterlønnen for store grupper af lønmodtagere reelt er afskaffet som det økonomiske grundlag for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

FTF er enig i behovet for at flere arbejder længere. FTF har derfor tidligere signaleret, at man gerne drøfter ændringer i efterlønnen, hvis det sker i en samlet aftale med arbejdsmarkedets parter, hvor man også forbedrer arbejdsmiljøet og uddannelsesindsatsen. 

Men tilbagetrækningsaftalen indeholder ikke disse elementer. Tværtimod efterlader den et stort uløst problem. Undersøgelser fra bl.a. SFI dokumenter, at op til 40 pct. af efterlønsmodtagerne føler sig presset til at forlade arbejdsmarkedet bl.a. på grund dårligt helbred, pres på jobbet eller ledighed. Kun en mindre del af denne gruppe vil være berettiget til den nye seniorførtidspension. Der er derfor en stor gruppe af ældre på arbejdsmarkedet, der med tilbagetrækningsaftalen står i en meget udsat position.

Som den eneste af aftalepartierne har de Radikale en erkendelse af, at tilbagetrækningsaftalen indebærer et behov for en styrket seniorpolitisk indsats og en bedre arbejdsmiljøindsats. Dette er positivt, og er netop FTF’s udgangspunkt i forhold til drøftelser om ændringer i efterlønsordningen. Problemet med det Radikale udspil er, at man har indgået en konkret aftale, der reelt afskaffer efterlønnen, som man har forpligtet sig til at gennemføre, mens forbedringer i seniorpolitikken og arbejdsmiljøet ind til videre er ”fugle på taget”.

Styrket indsats for arbejdsmiljøet

Radikale Venstre vil som et supplement til aftalen om tilbagetrækning styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. De vil lægge vægt på at nedslidning på arbejdspladsen forebygges. Derfor afviser Radikale Venstre regeringens planlagte besparelser på Forebyggelsesfonden, som udgør over 200 mio. kr. af fondens årlige ramme på 350 mio. kr. De mener tværtimod, at forebyggelsesindsatsen skal styrkes, og vil tilføre fonden ekstra 350 mio. kr. (inklusiv annulleringen af besparelserne). En del af pengene skal anvendes til et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere kræver Radikale Venstre at besparelserne i VKO’s såkaldte ”Genopretningsplan” på Branchearbejdsmiljørådene fjernes.

FTF vurdering
FTF mener, at det er problematisk, at regeringen løbende skærer i forebyggelsen af et godt arbejdsmiljø, særligt det psykiske arbejdsmiljø bør være i fokus for fremtidens arbejdsmiljøindsats, da vi ved, at der hvert år dør 1400 pga. dårligt psykiske arbejdsmiljø, ligesom psykisk arbejdsmiljø hvert år koster 30.000 fuldtidsstillinger i sygefravær. Samfundsøkonomisk er det derfor en dårlig ide at skære i netop forebyggelsen. Derfor støtter FTF forslaget fra de Radikale, både i forhold til udvidelsen af Forebyggelsesfonden, og i forhold til tilbagerulningen af besparelserne i Branchearbejdsmiljørådene

Forkortelse af dagpengeperioden
De Radikale fastholder halveringen af dagpengeperioden på fra 4 år til 2 år, men ledsager forkortelsen med et krav om at øge beskæftigelsesindsatsen.

FTF vurdering
FTF er enig i, at der er behov for at forbedre beskæftigelsesindsatsen, og at dette kan indebære øgede udgifter til fx opkvalificering. FTF er således indstillet på, at lade et øget råderum som følge af forkortelsen af dagpengeperioden indgå i finansieringen heraf.

En håndholdt beskæftigelsesindsats
De Radikale ønsker en reform af beskæftigelsesindsatsen med større frihed til at tilrettelægge indsatsen, men med krav om at indsatsen sættes i gang tidligst muligt, og at den ledige skal have relevante aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Samtidig skal der ske en afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. De Radikale vurderer, at en mere håndholdt beskæftigelsesindsats vil kunne forbedre de offentlige budgetter med 3 mia. kr. i 2020.

FTF vurdering
FTF er enig i, at der er behov for en reform af beskæftigelsesindsatsen. Det er baggrunden for, at FTF sammen med LO og AC har vedtaget en række fælles holdepunkter for reformering af beskæftigelsessystemerne og den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

Den nødvendige reformering indebærer ikke udelukkende, at der skal sættes tidligere ind, men også at kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen forbedres bl.a. gennem et øget fokus på opkvalificering. Endvidere er der for at skabe en mere sammenhængende indsats, behov for at overveje den kommunale forankring af beskæftigelsesindsatsen.

FTT er enig i behovet for afbureaukratisering og har sammen med LO og AC fremsendt en række forslag til afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen, der rækker langt ud over den afbureaukratiseringsaftale med 44 initiativer, som er blevet aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne.

Ophævelse af skattestoppet og en Skat der virker
De Radikale vil ophæve skattestoppet. Det vil betyde at ejendomsværdiskatten og andre afgifter igen skal reguleres med prisudviklingen.

Det Radikale Venstre foreslår skattelettelser for 10,7 mia. kr.  Det skal ske ved at: 

·         Topskattegrænsen hæves, så antallet af topskatteydere falder til ca. 470.000. 

·         Beskæftigelsesfradraget skal sættes op fra 4,25 pct. til 6.25 pct. 

·         Multimedieskatten afskaffes. 

·         Der indføres en jobbonus i form af et fradrag for dem, der har været ledige længe. 

·         Pensionstillægget øges med 4.000 kr. og den grønne check fordobles.
 

FTF vurdering
FTF er enig i, at skattestoppets nominalprincip skal ophæves. De giver ingen mening, at der løbende gives skattelettelser til boligejere, mens der skal spares på en række andre områder i den offentlige sektor. FTF er desuden enige i, at multimedieskatten bør afskaffes.

FTF kan støtte, at der sker finansierede ændringer i skattesystemet, der skal mindske skatten på lønindkomster. Specielt når det drejer sig om de lave indkomster og mellemindkomsterne. Til det er beskæftigelsesfradraget et godt instrument. Ændring af topskattegrænsen, så færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat er også et positivt element, men det står måske ikke først for i betragtningen af, at der stadig udestår en forhøjelse af topskattegrænsen fra den seneste skattereform. Denne forhøjelse af topskattegrænsen sker i 2013.

 

Fordoblingen af den grønne check skal ses i sammenhæng med, at de Radikale vil forøge de grønne afgifter. FTF mener, at man i den sammenhæng også bør ændre aftrapningen af den grønne check, idet den aftrappes meget hurtigt for indkomster på 390.000 kr. og op til 410.000 kr. Det giver derfor reelt disse indkomstgrupper en meget høj marginalskat..

Fleksjob og førtidspension

Radikale Venstre foreslår, at løntilskuddet til fleksjob omlægges så dem med den mindste arbejdsevne får det største tilskud og så det kan betale sig at arbejde mere. Tilskuddet til fleksjob falder, jo mere fleksjobberen tjener, dog ikke helt så meget som lønnen stiger.

Endvidere foreslås iværksat en indsats mod langtidsledighed blandt modtagere af ledighedsydelse.

Desuden foreslår Radikale Venstre, at der skal indføres en midlertidig udviklingsydelse som erstatning for førtidspension for personer med nedsat arbejdsevne, hvor der fortsat er et arbejdsmarkedsperspektiv. De personer, der får tildelt en udviklingsydelse skal være i behandling, og hvis der ved den midlertidige periodes ophør ikke er et arbejdsmarkedsperspektiv, tilkendes permanent førtidspension.

FTF vurdering

Det er vanskeligt at vurdere konsekvenserne af både forslaget om reform af fleksjob og førtidspension, da de ikke er præciseret i konkrete og detaljerede forslag. Hvad angår forslaget om reform af fleksjob ser det ud til, at det lægger sig tæt op af regeringens udspil - dog således at løntilskuddet reduceres i mindre grad end det, regeringen allerede har indgået en aftale om sammen med DF og Kristendemokraterne. Forslaget om reform af førtidspension svarer i princippet til den eksisterende mulighed for at tilkende førtidspension med revision, men således at den eksisterende ydelse på førtidspension kaldes for en udviklingsydelse i den periode, hvor behandling med et arbejdsmarkedsperspektiv foregår. Ydelsesniveauet fremgår ikke af udspillet.   

Hurtigere gennem uddannelserne

 

Radikale afviser markant regeringens og DF’s forringelser af SU´en. R peger i stedet på, at store dele af de løbende udmøntninger af globaliseringsaftalen er afsat til at fremme målet om hurtigere gennem uddannelsessystemet via f.eks. tiltag for at en bedre vejledning, for at fastholde de unge i uddannelse og for at understøtte at unge hurtigere gennemfører en uddannelse.

R foreslår enkelte ændringer af SU-systemet som bedre studiestartslån og en bonus for studerende, som gennemfører uddannelserne på normeret tid eller hurtigere. For at fremme målsætningen om hurtigere gennem uddannelsessystemet peges der endvidere på andre aktiviteter af ”frivillig” karakter som f.eks. bedre mulighed for sommerkurser og optag på studierne flere gange om året. Endelig foreslås det, at gymnasieelever kan tyvstarte på universiteterne, hvis de har evner og lysten til dette.

FTF vurdering

Det er positivt, at R ikke ønsker forringelser af SU-systemet som f.eks. afkortning af SU perioden til normeret tid, som foreslået af regeringen. R´s forslag i relation til at udvide SU kan muligvis være med til at unge bliver tidligere færdig med deres uddannelse. Det er også positivt, at der peges på tiltag som bedre vejledning og en målrettet indsat mod frafald. FTF kan også støtte at der laves forsøg med sommerkurser, og at visse uddannelser får flere optag årligt.

Til gengæld virker forslaget om at gymnasieelever kan tyvstarte på universiteterne ugennemtænkt. For det første vil det skabe et specielt studiemiljø på gymnasierne, hvis nogle af de studerende både er gymnasieelever og studerende på et universitet, og for det andet kan man jo ikke blive optaget på et universitet før man har bestået studentereksamen.

 

Digitalisering og effektiviseringer mv. i den offentlige sektor

 

De radikale vil digitalisere mindst 95 pct. at de offentlige borger- og virksomhedskontakter inden udgangen af 2018, hvilket skønnes at indbringe en årlig besparelse på 2,25 mia. kr. i 2020. Det skal ske på baggrund af en IT-handlingsplan med faste målsætninger for overgangen til digitale platforme.

Derudover skal der løbende effektiviseres bredt i den offentlige sektor, bl.a. ved at spare på statens konsulentydelser og sanering af reserver og puljer på finansloven. Det skal indbringe 5 mia. kr. i 2020. Desuden skal der yderligere spares 2 mia. kr. i forsvaret fra 2015 ved bl.a. reduktion af Hjemmeværnet og suspension af værnepligten.

FTF vurdering

Øget digitalisering og ”kloge” effektiviseringer er sund fornuft i en tid med stramme budgetter og udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvordan de store beløb skal realiseres. FTF mener, at det er klogt og ambitiøst med en målsætning om overgang til fuld digital kommunikation med borgere og virksomhederne, men at det bør ledsages af en strategi for øget bruger- og medarbejderinddragelse i udviklingen af nye løsninger.

 

Mht. besparelserne i forsvaret mener FTF, at besparelser af den størrelse naturligvis vil få konsekvenser for de aktiviteter forsvaret kan engagere sig i og de vilkår de ansatte i forsvaret har.

Tillidsreform

 

Som led i reformpakken vil de radikale også gennemføre den tillidsreform, som de tidligere har lanceret. Reformen skal indeholde regelforenklinger og øgede frihedsgrader overalt i den offentlige sektor - bl.a. så lærere, pædagoger og hjemmehjælpere mødes med tillid til, at de kan bruge deres faglighed uden komplicerede kontrolsystemer. De frigjorte ressourcer ved reformer skal blive hos institutionerne, så de kan skabe bedre service.

FTF vurdering

Regeringen har haft gang i sin afbureaukratiseringskampagne i snart fire år, uden at det har givet mærkbare lettelser for de offentligt ansatte - bl.a. illustreret ved, at FTF'erne stadig bruger ca. 60 mio. timer om året på kontrol og dokumentation. Det er derfor meget positivt, at de radikale lægger op til en tillidsreform, som helt grundlæggende kan ændre styringen af den offentlige sektor. Problemet er nemlig, at selvom man fjerner nogle regler her og der, så kommer der hele tiden nye til. FTF har derfor bl.a. foreslået, at nye love tjekkes langt mere systematisk for administrativt bøvl, og at der skabes langt friere rammer for udviklingen og innovationen på de offentlige institutioner. Det kan bl.a. ske ved at oprette et program for styringslaboratorier, hvor praktikere kan eksperimentere med nye styrings- og dokumentationsformer, og ved at satse meget mere systematisk på innovation også i den offentlige sektor.

Bedre ligning og skærpet kontrol med multinationale selskaber

 

De radikale vil øge indsatsen i SKAT og foreslår at ansætte 600 flere til inddrivelse af skatterestancer. Derudover skal SKAT kunne ansætte eksperter og specialister til at kontrollere multinationale selskaber. Den forbedrede ligning skal give 1 mia. kr. ekstra.

 

FTF vurdering

FTF hilser velkomment, at der sker en skærpelse af skatteopkrævningen hos multinationale selskaber. Det er en torn i øjet på - og uforståeligt - for mange danskere, at multinationale selskaber har kunnet operere i årevis i Danmark uden på noget tidspunkt at have tjent tilstrækkeligt til at skulle beskattes. Ligeledes mener FTF, at det er helt nødvendigt at ansatte tilstrækkeligt personale hos SKAT, så åbenlyse gevinster så som inddrivelse af restancer kan sættes i værk.

 

Uddannelse og forskning

 

Vores skole

R ønsker at der skal være råd til en bedre folkeskole også i en krisetid. Folkeskolen skal være for alle og R foreslår derfor at der afsættes 1. mia. kr. nu stigende til 1.5 mia.kr. i 2020 til forbedringer af den danske folkeskole. Pengene skal for en stor del anvendes til et massivt og historisk løft i lærernes efteruddannelse. Ud over det peges der også på, at kravene om at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes.

Inklusion af elever med problemer m.m. er også i centrum. Det foreslås f.eks. at knytte socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker til skolerne, og det understreges, at børn der har behov for specielle tilbud får adgang til tilbuddet hurtigst muligt.

Der foreslås endvidere et tættere samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler og de enkelte skoler. Professionshøjskolerne skal udvikle praksisforskning i samarbejde med DPU og andre universiteter.

 

Ekstra 8 mia. kr. til viden, uddannelse og globalisering

 

Det radikale udspil inkluderer en opbygning af en ny globaliseringspulje II med 1 mia. kr. årligt, ialt 8 mia. kr. i 2020, som skal anvendes til at styrke forskningen. Målet er Barcelonamålsætningen om, at de samlede private og offentlige investeringer i forskning skal udgøre ialt 3 pct af BNP. Bevillingen skal endvidere gå til at fremme målsætningerne om, at 95 pct. får en ungdomsuddannelse og 50 pct. får en videregående uddannelse. Reelt mangedobles den årlige globaliseringspulje med det radikale forslag, sammenholdt med regeringens forslag. 95 pct. målsætningen skal nås gennem bl.a. bedre vejledning, hurtig og sammenhængende indsats mod frafald og etablering af nye uddannelser (fleksuddannelse og overbygning til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse) til unge, der ikke kan benytte de ordinære ungdomsuddannelser.

Sådan kommer vi tættere på 95 pct. målsætningen

 

På EUD-området foreslås en styrkelse af uddannelsesgarantien med en konjunkturafhængig skolepraktik. I perioder med lavkonjunktur, hvor arbejdsgiverne ikke har råd til at oprette de nødvendige praktikpladser, vil R give de unge garanti for en skolepraktik. Derudover foreslår R en styrkelse af de pædagogiske kompetencer for underviserne på EUD både gennem en styrket efteruddannelse og en styrket forskning i ungdomspædagogik, som når hurtigere ud på uddannelsesstederne.

Endelig foreslås en taxameterreform, der tilgodeser socialt belastede skoler og støtter uddannelsestilbud i udkantsområderne.

 

FTF vurdering

Folkeskolen

R´s oplæg om folkeskolen ligger i klar forlængelse af FTF´s Vækstoplæg, hvor det fremgår at elevernes udbytte af grundskolen skal styrkes ved at styrke lærernes kompetencer og bane vej for bedre vejledning og inklusion af svage elever.

FTF er derfor positiv over for, at en stor del af de ekstra midler R vil afsætte til folkeskolen skal gå til et markant løft af lærernes efteruddannelse. Det er også i overensstemmelse med vækstoplægget, at der skal ske et tættere samarbejde mellem DPU, professionshøjskolerne og de enkelte skoler.

Endelig kan FTF fuldt og helt støtte, at elevplaner og kvalitetsrapporter og øvrige bureaukratiske tiltag afskaffes, således at lærerne får frihed til selv at beslutte, hvornår der skal undervises i hvad.

 

Viden, uddannelser og globalisering

 

De 8 mia. kr. til uddannelse og forskning mv. suppleres af tilbagerulning af de besparelser på uddannelse og forskning, som indgår i genopretningsaftalen fra maj 2010. Investeringer i uddannelse og forskning er en afgørende forudsætning for vækst og for at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence. Det er afgørende, at målsætningerne om henholdsvis 95 pct. med ungdomsuddannelse og 50 pct. med videregående uddannelse bliver realiseret, og at der afsættes ressourcer til dette, for de sidste procenter nås ikke gennem stordriftsfordele, de kræver omvendt en større indsats fra uddannelsesinstitutioners og vejlederes side. FTF vurderer, at det reelle behov for arbejdskraft med en videregående uddannelse ligger over 50 pct. af en ungdomsårgang. Ambitionen må hæves til at omkring 55 pct. gennemfører en videregående uddannelse, og det vil sammen med stigende ungdomsårgange sætte uddannelsesbudgetterne under pres de kommende år.

FTF lægger vægt på, at prioriteringen af uddannelse og forskning gør op med de senere års skævdeling til fordel for universiteterne. Der er i høj grad brug for at prioritere akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og deres videngrundlag. Et stærkere samarbejde mellem universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner er påkrævet, og kan bidrage til uddannelser af høj kvalitet og udvikling af ny viden, som har relevans for virksomheder, erhverv og professioner. En viden, som kan tages i brug og få effekt både i den private og den offentlige sektor, og som kan formidles effektivt, blandt andet gennem tilgængelige og relevante tilbud om efter- og videreuddannelse.

Sådan kommer vi tættere på 95 pct. målsætningen

 

Også her er der stor overensstemmelse mellem R´s forslag og FTF´s Vækstoplæg. Her tænkes især på forslagene om skolepraktik og EUD-lærernes efteruddannelse. FTF lægger vægt på, at skolepraktik indføres som et permanent element i EUD-systemet så praktikpladsmangel undgår, og hvor virksomhedspraktik og skolepraktik sidestilles, så der dermed sikres en uddannelsesgaranti på EUD.

 

FTF er også enig i at efteruddannelse af EUD-lærerne skal styrkes med fokus på de store faglige og pædagogiske udfordringer der er på erhvervsuddannelserne.

 

Endelig mener FTF, at der er brug for en særlig indsats så socialt belastede erhvervsskoler og skoler i udkantsområderne tilgodeses.

 

En langsigtet social plan for sårbare og udsatte

Radikale Venstre afsætter 4 mia. kr. til initiativer, der kan sikre, at mennesker med psykisk sygdom, udsatte børn og familier med misbrug får den fornødne hjælp og et acceptabelt forsørgelsesgrundlag. Og indsatsen skal styres efter fastlagte socialpolitiske mål. Planen indeholder følgende mål:

·         Færre skal på førtidspension på grund af psykisk nedslidning. Nye potentielle førtidspen-sionister skal have tilbudt et udviklingsforløb, der skal bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet.

·         Der skal tilknyttes socialrådgivere til skolerne for at forebygge, at børn tabes på gulvet inden 9. klasse.

·         Radikale Venstre halverer antallet af sager, hvor familier udsættes af deres lejlighed og forbedre de økonomiske levevilkår for sårbare og de mest udsatte.  De kalder starthjælp, 450-timersreglen og kontanthjælpsloftet for fattigdomsydelser. De vil afskaffe disse lave ydelser og indføre en fattigdomsgrænse i Danmark. Desuden vil de afskaffe mulighederne for optagelse af sms-lån og andre hurtige lån med ekstreme høje renter.

·         Tilbagefald til kriminalitet skal halveres gennem afprøvning af alternative strafformer og reintegration af dømte personer.

FTF vurdering

Det er FTF’s vurdering, at alle forslag fra Radikale Venstre om en social plan for sårbare og udsatte vil forbedre livsvilkårene for de svageste borgere, hvilket FTF mener, er både nødvendigt og meningsfuldt.

Vækstinitiativer

 

Udover at afvise regeringens besparelser på forskning og uddannelse vil de radikale også sætte gang i væksten med en national innovationsstrategi. Strategien skal bl.a. indeholde en national innovationsenhed, der skal designe tværgående innovationsprogrammer og være paraply for de mange nuværende ordninger. Iværksætterskatten skal afskaffes og universiteter skal belønnes for at samarbejde med erhvervslivet. Der skal også oprettes et vækstobservatorium, som skal analysere udviklingen inden for danske styrkepositioner, og der skal ske en strategisk satsning på design. Endelige skal den offentlige efterspørgsel udnyttes bedre ved at alle støre udviklingsprojekter skal reservere en del af investeringssummen til innovation.

De radikale vil desuden finde 5 mia. kr. ved oprydning i erhvervsstøtten, der i dag er på 25 mia. kr.

FTF vurdering

Generelt er der mange gode takter i de radikales vækstinitiativer, om end de kun er kortfattet omtalt i 2020-planen. Det er helt på sin plads at styrke og sammentænke innovationsindsatsen herhjemme, da det er en af de vigtigste vækstdrivere, og samtidig et område, hvor Danmark desværre kun klarer sig middelmådigt. Ikke mindst medarbejderdreven og brugerdreven innovation bør i tråd med OECD’s innovationsstrategi være det bærende element i en national innovationsstrategi.

Mht. satsningen på design mener FTF, at det bør ske som led i en bredere strategisk satsning på oplevelsesøkonomi, da kreative erhverv som musik, film og teater også rummer globale vækstmuligheder.

Desuden mangler FTF nogle flere bud på, hvordan det dynamiske samspil mellem offentlig og privat kan styrkes i en vækstsammenhæng. FTF har i sit eget vækstoplæg foreslået en række konkrete forslag til, hvordan man kan styrke rammerne for offentlig-privat innovation (OPI), som har potentiale til både at skabe vækst og bedre velfærd.

Oprydningen af erhvervsstøtten er et udmærket forslag, hvor FTF har foreslået en uvildig, international evaluering af støtten, der skal munde ud i forslag til en strategisk prioritering af midlerne i lyset af danske styrkepositioner og vækstklynger.