Konkurrence og offentlig servicelevering

Dette notat giver et overblik over konkurrenceudsættelse af offentlig servicelevering i Danmark. Notatet undersøger tre faktorer: omfang og status, drivkræfter og dynamik samt konsekvenser for den fremtidige organisering af offentlig service. Konkurrenceudsættelse er fortsat på dagsordenen om den offentlige sektors fremtidige indretning og virke.

Konkurrenceudsættelse er fortsat på dagsordenen om den offentlige sektors fremtidige indretning og virke. Konkurrenceudsættelse handler mest om udbud og udlicitering, frit valg, offentlige-private partnerskaber (OPP) samt performance management eller ”mål- og resultatstyring”, også kaldet ”kontraktbaseret resultatstyring”. Efter en kort afklaring af begrebet om konkurrenceudsættelse er notatet delt i tre dele:

Download hele FTF Dokumentation: Konkurrence og offentlig servicelevering

Den første del af notatet undersøger omfanget af konkurrenceudsættelsen. Omfanget af konkurrenceudsættelse er øget, men kun langsomt. Der arbejdes systematisk for konkurrenceudsættelse fra regeringens side. Udbud og udlicitering måles nu ved PLI (privat leverandør indikator) og er steget fra 15 pct. til 20 pct, i 2005 og Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen er enige om i fællesskab at nå op på 25 pct. i 2010. Senest er regeringen og KL blevet enige om en ny ”indikator for konkurrenceudsættelse” (IKU) og har hævet målet til 26,5 pct. i 2010. Frit valg er institutionaliseret i lovgivning og markedsført i fx kvalitetsreformen, men det er stadig en overskuelig mængde borgere, der vælger en privat leverandør. Der er kun en lille håndfuld OPP-projekteri Danmark. Performance-management/Mål- og resultatstyring (eller ”kontraktbaseret resultatstyring” som det benævnes i notatet) er til gengæld vidt udbredt i staten, hvor godt 90 pct. af enhederne bruger det, og i 67 pct. af kommunerne, som en udløber af den generelle New Public Management-bølge.

Den anden del af notatet analyserer drivkræfter og dynamik: Drivkræfterne har bevæget sig fra kun at være økonomiske, og kun fokusere på besparelser over til også at handle om kvalitet og value-for-money til fremover måske at handle mere om innovation og samspilsmuligheder. Konkurrenceudsættelse er indført over længere tid og i skiftende tempi. Det er derfor ikke muligt at få øje på en samlet, stor reform, hvor kun konkurrence er temaet. I stedet skal man holde øje med reformbevægelser i mange forskellige fora og sammenhænge. Konkurrencetemaet er en del af de fleste reformer i nyere tid.

Den tredje og sidste del af notatet rejser spørgsmålet om Danmark er på vej mod en reguleret konkurrencemodel for den offentlige servicelevering med ændringer for politikere, kommunale serviceleverandører og borgerne. En gennemgang af en del af elementerne i regeringens kvalitetsreform indikerer en sådan udvikling. Konsekvenserne af konkurrenceudsættelsen er mangfoldige, men der fokuseres ofte på økonomi og besparelser, selv om effekten heraf ikke nødvendigvis er velbelyst. Konsekvenserne er dog i nogen grad belyst for udbud og udlicitering, men her er undersøgelserne ofte om affaldshåndtering og rengøring, mens videngrundlaget om de mere komplekse offentlige velfærdsområder som børnog unge, og ældre er stærkt begrænset. Der er også en forholdsvis begrænset mængde af data om frit valg og OPP.

Læs artiklen "Udlicitering i blinde" i Resonans nr. 13

Der er behov for at undersøge mere om transaktionsomkostningerne/kontrol- og administrationsomkostningerne ved konkurrenceudsættelse. Især da regulering og evaluering er aktiviteter, der ofte følger i kølvandet på øget konkurrenceudsættelse. Den begrænsede viden sammenholdt med regeringens fortsatte opmærksom på konkurrenceudsættelse fører til et nyt forslag om at nedsætte en ”kommission for konkurrenceudsættelse af offentlig service” (”Konkurrenceog- offentlig-service-kommissionen”). Kommissionen skal udarbejde en dybdegående og evidensbaseret analyse af konkurrenceudsættelse af offentlig servicelevering med det formål at styrke politikernes beslutningsgrundlag.

<//font>