Forlig om skattereform

I forliget med Danske folkeparti er der rettet lidt op på den skæve fordelingspolitiske profil i forhold til Regeringens udspil. Der er grund til at frygte, at den massive underfinansiering på lidt længere sigt kan presse de offentlige finanser og dermed velfærden, specielt hvis de forventede arbejdsudbudseffekter ikke opnås. Det er lykkedes Dansk Folkeparti at få en række af deres mærkesager ind i forliget, så en række gruppe får specielle ordninger. I notatet gennemgås de væsentligste elementer i reformen.

Forliget generelt

Regeringen har indgået forlig med Dansk Folkeparti om en skattereform. Forliget bygger på regeringens udspil til reform dog med flere ændringer. Det mest omtalte og i øjnefaldende er at der alligevel ikke bliver tale om nedsættelse af topskattesatsen, men derimod flyttes topskattegrænsen opad i forhold til regeringens oprindelige udspil.

Skattereformen indeholder isoleret en skattelettelse på 14 mia. kr. i 2010 og 8½ mia. kr. i 2011. Skattereformen er underfinansieret på kort sigt, i det finansieringen af skattelettelserne først er fuldt indfaseret i 2019.

Forliget om skattereformen er kædet sammen med andre tiltag der retter sig mod at øge væksten. Således vil midlerne i Den Særlige Pensionsordning – SP – blive frigivet i 2009. Den enkelte kan selv vælge om SP´en skal frigives og der betales en afgift på 35 pct. af de første kr. 15.000 og 50 pct. af resten.

Derudover er der mellem forligspartierne aftalt en renoveringspulje på 1½ mia. kr. til tilskud til privat renovering og bygningsarbejde i 2009.

Der åbnes for at kommunerne i 2009 kan fremrykke investeringer for 1½-2 mia. kr. til borgernære serviceområder fx. børn, folkeskoler og ældrepleje i 2009.

FTF-vurdering

Med forliget om reformen er det fordelingspolitisk lykkedes at pynte lidt på regeringens noget skæve reformudspil. Det er positivt at man hæver grænsen for topskatten, det er bedre end at sænke topskattesatsen. Reformen er dog langt fra nok til at løse manglen på arbejdskraft, hvor den er størst.

Underfinansieringen af reformen i en lang årrække er problematisk. De offentlige budgetter har i forvejen udsigt til store underskud på grund af recessionen og det er langt fra sikkert at skattelettelserne vil føre til øget forbrug og gang i økonomien. Offentlige investeringer er beregnet til at have en ca. tre gange større effekt i retning af at stimulere økonomien og selv om der i det samlede forlig også er aftalt en fremrykning af offentlige investeringer er det i forhold til skattelettelsernes størrelse kun ganske lidt. På lidt længere sigt kan der derfor komme et pres på de offentlige budgetter på grund af store underskud og det kan bringe velfærden i fare.

Frigivelsen af SP´en til at stimulere det private forbrug allerede i 2009 er også en ret kortsigtet løsning. Det vil medføre, at pensionerne på længere sigt reduceres og dermed formindsker den langsigtede finanspolitiske holdbarhed.

Elementer i aftalen

Skatten på sidst tjente krone sættes ned

Mellemskatten på 6 pct. afskaffes fra 2010.

Grænsen for betaling af topskat forhøjes med i alt kr. 54.400 (2009-niveau). Det sker med kr. 36.000 i 2010 og kr. 18.400 i 2011.

Skatteloftet nedsættes fra 59 pct. til 51,5 pct. fra 2010

FTF-vurdering

FTF er positive overfor de ændringer der er sket i forhold til regeringens oprindelige udspil vedrørende topskat. Det er vurderingen, at løftet af topskattegrænsen vil have en mere positiv effekt på arbejdsudbuddet end en sænkning af topskattesatsen.

Lavere bundskat

Bundskattesatsen sænkes med 1½ pct.-enhed således at den fra 2010 udgør 3,76 pct.

FTF-vurdering

Sænkningen af bundskattesatsen er med til at forbedre den sociale profil, men samtidig betyder det, at arbejdsudbudseffekten mindskes, fordi skattelettelserne også gives til personer uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er sænkningen af bundskatten et relativt dyrt tiltag, fordi det tilgodeser alle.

Indfasning

Ændringerne vedrørende både mellemskatten og bundskatten sker pr. 2010, mens topskatteændringerne sker over to år, 2010 og 2011. Til gengæld vil beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke blive reguleret i 2010. Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer.

FTF-vurdering

I aftalepapiret er der begrænsede oplysning om, hvad prisen er på en række af elementerne. Sænkningen af bundskatten er dog utvivlsomt meget omkostningsfuld. Omkostninger som forligspartierne forsøger at hente ind igen via en række "småtiltag", som fx at udsætte reguleringerne på skatte- og afgiftsområdet.

Højere pensionstillæg

Pensionstillægget forhøjes med kr. 2.000, men de nuværende bortfaldsgrænser fastholdes. Det betyder således, at det er de nuværende pensionstillægsmodtagere der får forhøjet tillægget, mens personer, hvis indkomst ud over den sociale pension gør, at de ikke kan få tillægget, stadig ikke vil kunne få det.

FTF-vurdering

Med et højere tillæg, men fastholdte bortfaldsgrænser, bliver forskellen på at have alternativ indkomst som fx private pensioner eller lidt arbejdsindkomst større. Det vil ikke motivere til øget pensionsopsparing eller deltidsbeskæftigelse ved siden af pensionen.

Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere

Bundgrænsen for aftrapning af friplads i daginstitution øges med kr. 50.000 og aftrapningsskalaen parallelforskydes med kr. 50.000.

FTF-vurdering

FTF er positiv overfor dette tiltag der begrænser den sammensatte marginalskat for enlige forsørgere.

Sammenlægning af sundhedsbidrag og bundskatten

Sundhedsbidraget på 8 pct. skal lægges sammen med bundskatten og have samme indtægtsgrundlag som den nuværende bundskat. Det betyder at skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag og rentefradraget reduceres fra ca. 33 pct. til ca. 25 pct. Det skal ske gradvist fra 2012 til 2019

FTF-vurdering

Med forringelsen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag forringes fradrag for A-kasse, faglige kontingent, transport og andre lønmodtagerudgifter. FTF mener at det er kortsigtet og uansvarligt at forligspartierne sætter skatteværdien af lønmodtagerfradraget ned. Danmarks rigdom og lave arbejdsløshed skyldes at lønmodtagere og arbejdsgivere tager et samfundsansvar. Resultatet er et arbejdsmarked, hvor de faglige organisationer og A – kasser tager ansvar for udvikling af kvalitet, uddannelser og nye job. Samtidig sikre arbejdsmarkedets parter, med den høje organisationsdeltagelse høj fleksibilitet og økonomisk sikkerhedsnet under lønmodtagerne. Det er den danske model i en nøddeskal og angreb på sammenhængskraften i modellen risikerer at skade konkurrencekraften til skade for det danske samfund.

Lønmodtagerfradraget er dermed af betydning for arbejdsudbuddet og for den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid med finansiel krise og omfattende fyringsrunder er der brug for tryghed og regulerede forhold på arbejdsmarkedet.

Befordringsfradrag

På befordringsfradraget har forligspartierne gjort en undtagelse fra udhulingen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag. Det tillæg til befordringsfradraget på 25 pct., som personer med indkomst under kr. 248.700 kan få, forhøjes til 64 pct. således at deres befordringsfradrag bevarer skatteværdien.

Den daglige befordring der udløser den høje sats for befordring øges fra 100 km. til 120 km. fra 2012.

FTF-vurdering

Det er positivt at forligspartierne forsøger at rette op på de forringelser af incitamenterne til mobilitet som udhulingen af de ligningsmæssige fradrag for lønmodtagere betyder. Men det havde dog været langt bedre at undlade at forringe skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag for lønmodtagerne, frem for at skulle gribe til tilfældige lappeløsninger.

Fradrag for kommunale dagplejere

Dagplejere får et særligt fradrag på 46 pct. af nettoløn som kompensation for slid på hjemmet. Det forhøjes til 60 pct. for at kompensere for lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag.

FTF-vurdering

Her har forligspartierne igen grebet til en uhensigtsmæssig lappeløsning for særlige grupper, frem for at undgå en generel udhuling af de ligningsmæssige fradrag.

Beskæftigelsesfradrag

Nedsættelsen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag vil isoleret set medfører, at beskæftigelsesfradraget bliver reduceret. For at neutralisere det forhøjes beskæftigelsesfradraget fra 2012 fra 4,25 pct. til 5,60 pct. Maxgrænsen derimod hæves ikke ud over den almindelige regulering.

FTF-vurdering

Det er positivt at beskæftigelsesfradraget sættes op det kan øge arbejdsudbuddet. Det er imidlertid uheldigt at forhøjelsen af maxgrænsen for beskæftigelsesfradraget øjensynligt er faldet til fordel for, at man har skullet finansiere sænkningen af bundskatten. Beskæftigelsesfradraget udhules således på længere sigt, når indfasningen sker frem til 2019.

Tryghed for boligejere

Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten videreføres.

Der indføres et bundfradrag på kr. 100.000 (kr. 50.000 for enlige) årligt for renter, der bevarer skatteværdien på ca. 33 pct., mens resten fra 2012 får skatteværdien reduceret til ca. 25 pct.

Grænsen på kr. 100.000 reguleres ikke.

Der indføres en kompensationsordning for familier, hvis tab ved rentefradrag og ligningsmæssige fradrags reduktion overstiger gevinsten på lettelserne i indkomstskatten.

FTF-vurdering

Som ventet er forliget lige så forsigtigt i forhold til at foreslå forringelser af mulighederne for at fradrage renteudgifter som i Regeringens udspil der således lå langt fra skattekommissionens forslag. Det gælder både i forhold til indførelsen af et bundfradrag på 100.000 kr. før skatteværdien af renteudgifter nedsættes og i forhold til den foreslåede kompensationsordning. Dertil kommer en meget lang overgangsperiode på 10 år.

Den moderate ændring af rentefradragsmulighederne betyder, at skattelettelserne på arbejdsindkomst er betydeligt mindre end i skattekommissionens forslag.

Grøn check

Som kompensation for indførelsen af højere grønne afgifter og øgede afgifter pÃ¥ usunde madvarer indføres en Ã¥rlig grøn check pÃ¥ 1.300 kr. til personer, der fyldt 18 Ã¥r og 300 kr. pr. barn - dog maksimalt 2 børn. Den grønne check gøres indkomstafhængig, idet checken aftrappes med 7,5 pct.  af indkomsten, der overstiger 360.000 kr.

FTF-vurdering

Den grønne check kompenserer blandt andet personer udenfor arbejdsmarkedet og med lave indkomster for højere grønne afgifter og er som sådan nødvendig for at få en hensigtsmæssig fordelingsmæssig profil. Den fordelingsmæssige profil forstærkes af at gøre den grønne check indkomstafhængig, således at personer, der omfattes af ophævelsen af mellemskatten og den forhøjede indkomstgrænse for topskatten ikke vil modtage en grøn check.

Det er dog værd at være opmærksom på, at den grønne check aftrappes hurtigt og over et meget lille indkomstinterval. FTF har beregnet på baggrund af aftalen, at den grønne check er fuldt aftrappet ved indkomster på 386.000 kr. Det vil give en væsentligt forhøjet sammensat marginalbeskatning for indkomster mellem 360.000 kr. og 386.000 kr. Det forhold kan påvirke arbejdsudbuddet negativt.

Dertil kommer at nuværende topskatteydere, der betaler forholdsvist lidt i top- og mellemskat og dermed kun får en lille skattegevinst af forhøjelsen af topskattegrænsen og afskaffelsen af mellemskatten, vil få en mindre skattebesparelse end personer, der ikke betaler topskat og derfor modtager den grønne check.

Et grønnere skatte- og afgiftssystem

Den "grønne" beskatning øges inden for 3 hovedområder energi, klima samt transport og biler.

De samlede virkninger af regeringens forslag skønnes at øge de grønne afgifter med knap 8 mia. kr. heraf bidrager erhvervene med godt 6 mia.kr. og husholdninger med knap 2 mia. kr.

FTF-vurdering

Med skattereformen forventes det samlede danske bruttoenergiforbrug at falde med 2 pct. i 2020. Målet er 4 pct. Selvom skattereformen således leverer et væsentligt bidrag til målopfyldelsen vidner det også om, at det grønne element i reformen kunne have været tydeligere.

Auktionering af CO2-kvoter

Med de gældende regler tildeles langt hovedparten af CO2-kvoterne gratis til de virksomheder, der er tilknyttet EU´s kvotesystem. EU har besluttet at afskaffe størstedelen af det gratis kvotesystem fra 2013 til 2017 og i stedet indføres auktionering af kvoterne.

I skattereformen er indregnet et varigt provenu på 2,3 mia. kr. af auktioneringen som et bidrag til finansieringen af skattereformen.

FTF-vurdering

Det er fornuftigt, at opnå et skatteprovenu fra erhvervslivet gennem auktionering af CO2-kvoter. Provenuet på 2,3 mia. kr. er dog alene et skøn, så indtægten kan blive mindre. Hvis det er tilfældet, vil indregningen af det endnu ikke indhøstede kvote-provenu til finansiering af skattereformen, lægge et pres på finansieringen af den offentlige sektor.

Flere sunde leveår

For at fremme folkesundheden indeholder skattereformen forhøjelse af afgifter på en række usunde varer. Det drejer sig bl.a. om at hæve afgiften på tobak, is og chokolade samt lægge en afgift på mættet fedt.

De sundhedsfremmende afgifter indebærer et merprovenu på ca. 2 mia. kr.

FTF-vurdering

Det er positivt, at regeringen gennem afgifter på usunde varer forsøger at påvirke incitamentsstrukturen over mod de sundere fødevarer. Der er dog tvivlsomt om de relativt begrænsede afgiftsforhøjelser vil medføre en væsentlig ændret adfærd på området.

Skat på opsparing

I skatteforliget nedsættes skattesatserne for aktieindkomst (udbytte, gevinster og tab ved salg af aktier) til hhv. 27 pct. ved aktieindkomst under 48.300 kr. og til 42 pct. for beløb over 106.100 kr. og 45 pct. for beløb over 106.100 kr. I dag beskattes aktieindkomst med 28, 43 og 45 pct. alt efter indkomstens størrelse.

Derudover indføres et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtefæller) for positiv nettokapitalindkomst (fx renteindtægter). Baggrunden herfor er at skabe mindre forvridning – bl.a. i beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst. Desuden nedsættes skattesatsen for positiv kapitalindkomst som konsekvens af nedsættelsen af skattesatserne for lønindkomst.

For topskatteydere med positiv nettokapitalindkomst på under 40.000 kr. vil forslagene nedsætte skattesatsen fra 59,7 til 37,3 pct.

FTF-vurdering

Et vigtigt princip i et skattesystem er, at der er sammenhæng og symmetri i beskatningen mellem løn-, kapital- og aktieindkomst, så beskatningen i mindst mulig grad skaber forvridninger og muligheder for skattetænkning. Set i det lys er det fornuftigt, at nedsætte skattesatsen for kapital- og aktieindkomst og indføre et bundfradrag i beskatning af positiv nettokapitalindkomst.

Udligningsskat på store pensionsudbetalinger

Personer der har sparet op til pension i et omfang, så de ville skulle betale topskat når pensionen blev udbetalt, men nu får glæde af den reducerede indkomstskat, skal betale en midlertidig udligningsskat for at neutralisere denne virkning. Der vil i foråret 2009 blive udarbejdet en konkret model herfor.

FTF-vurdering

Der er nu skabt stor usikkerhed om pensionsbeskatningen i form af, at der endnu ikke foreligger en model for hvordan udligningsskatten udformes. FTF er enig i, at der med en skattereform, der ændre sÃ¥ afgørende pÃ¥ beskatningen af de højeste indkomster, er nødvendigt med tiltag som udligningsskatten, der reducere den skattefordel personer med meget store pensionsudbetalinger vil fÃ¥ ved kombinationen af høj skattebesparelse ved pensionsindbetalingen og reducerede skattebetalinger ved udbetalingen.  Men for FTF er det væsentligste krav til modellen, at den udformes sÃ¥ incitamentet til at foretage pensionsopsparing fastholdes.

Loft over indbetalinger til ratepensioner

Der indføres et loft over indbetalinger til ratepension på kr. 100.000 årligt.

FTF-vurdering

Der kan argumenteres for at meget store indbetalinger til ratepensioner kan have begrænset pensionsformål, men at grænsen sættes så lavt rammer også helt almindelige pensionsindbetalere og deres mulighed for selv at sammensætte deres pensionsprofil og ønsker til finansieringen af deres pensionisttilværelse.

Mere fleksible aldersgrænser for hævning af kapitalpension.

Fra 1.3.2009 hæves aldersgrænsen for hævning af kapitalpension fra 10 år efter efterlønsalderen til 15 år efter.

FTF-vurdering

FTF ser ikke at der overhovedet er behov for at have en aldersgrænse for udbetaling af kapitalpension.

Multimediebeskatning

Beskatningen af fri telefon erstattes af en multimedieskat af telefon, bredbånd mv. Skatten bliver på kr. 5.000 pr. år fra 2010.

FTF-vurdering

Multimedieskatten er udtryk for en gammeldags tænkning og den vil skade fleksibiliteten i arbejdslivet og udbredelsen af digitale redskaber.

Færre særordninger og mindre støtte til erhvervslivet

Forligspartierne vil lade erhvervslivet medfinansiere sænkningen af skatterne idet erhvervslivet også får glæde af de sænkede indkomstskatter.

FTF-vurdering

FTF er enig i, at erhvervslivet skal medfinansiere skattelettelserne og der er tale om en endog meget lang indfasningsperiode.

Øget lønsumsafgift i den finansielle sektor

En forhøjet lønsumsafgift i den finansielle sektor skal fremover beregnes som 9,13 pct. af lønsummen og 1,25 af virksomhedernes overskud. Lønsumsafgiften i den finansielle sektor er nu på 9,13 pct. af lønsummen. Den nye beregning træder i kraft fra 2013.

FTF-vurdering

Der kan stilles spørgsmålstegn ved om det i den nuværende situation er hensigtsmæssigt at beskatte den finansielle sektor ekstra. Men det er da i alle fald positivt at den øgede beskatning ikke sker på baggrund af beskæftigelsen i sektoren, som kunne motivere sektoren til at placere beskæftigelsen udenfor Danmark, men derimod beregnes af virksomhedens overskud.

Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning

For at skatteyderne skal opfatte skattesystemet som retfærdigt skal der være en mere effektiv og enkel kontrol, herunder bl.a. indberetning af personalegoder, omlægning af renterne på restskatter før 1. juli, hvor den rentefri kredit på kr. 40.000 afskaffes, felter på selvangivelsen låses, der sker diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen og der skal ske en øget indsats mod sort arbejde og snyd.

FTF-vurdering

FTF ser positivt på en række af disse initiativer, men de kræver at de fornødne ressourcer i tilstede i SKAT. Det er ikke nok at sige at der skal være en øget indsats mod sort arbejde og snyd, det må følges op med personaleressourcer.

Nogle af initiativerne kræver imidlertid også en stor indsats fra skatteyderne selv, for fx at undgå at for lidt indbetaling til skat nu pålægges renter. Med det meget komplicerede skattesystem vi har, der for mange gør det umuligt at beregne, hvad de selv skal betale i skat, og hvor man med fastlåsning af felterne på selvangivelsen gør det sværere at rette undervejs, stilles der alt for høje krav til den enkelte skatteyder.