Forlig om finanslov for 2009

Der er den 10. november 2008 indgået forlig om finansloven for 2009. Der flyttes rundt på begrænsede beløb i forhold til det oprindelige finanslovsforslag fra august. Regeringen burde være mere offensiv i forhold til den økonomiske krise og det er helt uforståeligt, at der nu skabes usikkerhed om beskæftigelsespolitikken ved kommunalisering af jobcentrene. Det bringer ikke flere i arbejde. Der investeres heller ikke i uddannelserne. Det er kortsigtet og ude af trit med de lande, Danmark skal konkurrere med.

Regeringen har nu med en række delforlig indgået aftaler om finansloven for 2009. Det er primært Dansk Folkeparti, der har deltaget i forligene og med Liberal Alliance på sidelinien Dog har forligene om gennemførsel af politireformen og globaliseringsmidlerne haft en bredere forligskreds med deltagelse af Socialdemokraterne og Det radikale Venstre. Desuden har SF deltaget i politiforliget og de radikale har tilsluttet sig trepartsaftalen om sygefravær.

I det følgende er de væsentligste ændringer i forhold til finanslovsforslaget beskrevet.

Generel økonomi

De generelle økonomiske rammer for finansloven for 2009 er ikke ændret med de indgÃ¥ede forlig. Selvom udsigterne for ikke bare dansk økonomi, men ogsÃ¥ den globale økonomiske vækst i de kommende Ã¥r er forværret, har det ikke givet regeringen anledning til væsentlige ændringer i forudsætningerne. De tidligere vedtagne skattelettelser fÃ¥r først virkning fra 2009, og suspensionen af SP-bidraget videreføres. Samlet giver det en stimulering af det private forbrug, samtidig med at det offentlige skattegrundlag med suspensionen af SP-bidraget ikke forringes i forhold til 2008.

FTF-vurdering

Det er fornuftigt i den nuværende situation at fortsætte suspensionen af SP-bidraget, idet der ikke er behov for at bremse hverken det offentlige eller det private forbrug. Med den forventede stigende ledighed i bl.a. byggebranchen ville det have været nærliggende at åbne mere for investeringer i den nødvendige renovering og vedligeholdelse af offentlige institutioner, skoler, hospitaler etc.

Regeringen har tilkendegivet, at den vil følge den generelle økonomiske udvikling nøje med henblik på eventuelt at lempe anlægsloftet i kommunerne, hvis der opstår behov for at stimulere økonomien.

FTF vil opfordre til, at regeringen ikke venter for længe, men snarest tager initiativer på området og udviser rettidig omhu.

Borgernære serviceområder i kommunerne

Under overskriften "Borgernære serviceområder i kommunerne" har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalens indhold er stort set identisk med den aftale, regeringen indgik med KL i sommeren 2008. Der afsættes dog en pulje på 200 mio. kr. inden for den del af kvalitetsfonden, der ikke er udmøntet i kommunerne til forbedring af de fysiske rammer. Puljen fordeles i foråret 2009 efter ansøgning til vanskeligt stillede kommuner til anvendelse fra 2009-2013.

Ligeledes indenfor rammerne af kvalitetsfonden afsættes en pulje til forbedring af toiletforhold på skolerne. Puljen er på 100 mio. kr. og udmøntes over 2 år.

I forbindelse med forhandlingerne om finansloven har der været en del omtale af, at kommunerne fik 1 mia. kr. mere at anvende til anlæg inden for dagtilbudsområdet, folkeskolen, idrætsfaciliter samt ældreområdet. Det er imidlertid en del af aftalen med KL fra sommeren 2008 og ændrer ikke på, at kommunerne er omfattet af anlægsloftet på 15 mia. kr.

FTF-vurdering

Opmærksomheden om denne del af forliget om finansloven synes at være større end det reelle indhold. Kommunerne er stadig bundet af loftet over anlægsudgifterne, og har ikke mulighed for at forbedre de fysiske rammer og de ganske få ressourcer, der deles ud er fra allerede afsatte midler i kvalitetsfonden. FTF's kommunaldirektørundersøgelse fra september viser, at 54 pct. af kommunerne forventer at måtte stoppe eller udskyde vedligeholdelsesprojekter i 2009 på baggrund af anlægsloftet.

Kommunaldirektørundersøgelsen viser ogsÃ¥, at godt halvdelen af kommunerne ikke forventer, at kvalitetsfonden vil give et løft til de prioriterede omrÃ¥der inden for dagtilbudsomrÃ¥det, folkeskolen, idrætsfaciliter samt ældreomrÃ¥det.

Opfølgning på kvalitetsreformen

Med finanslovsaftalen fortsætter regeringen, DF og LA udmøntningen fra den kvalitetspulje på 10 mia. kr., der er afsat til kvalitetsreform og trepartsaftaler. På FL08 blev der udmøntet initiativer for ca. 8,4 mia. kr., hvoraf trepartsaftalerne tegnede sig for langt størstedelen. Nu udmøntes yderligere ca. 760 mio. kr. i 2009-2011. Heraf går 2/3 (485 mio. kr.), til tre større initiativer: loft over ældres betaling af mad, pulje til udvikling af bedre ældrepleje samt etablering af lægehelikopterordning. Den sidste tredjedel, dvs. ca. 280 mio. kr., går til en lang række forskellige og mindre initiativer. Det drejer sig bl.a. om kortlægning af efteruddannelsestilbud på det sociale område, ret til anerkendt lederuddannelse for institutionsledere i staten, dannelse af kvalitetsnetværk i kommuner og sundhedsvæsenet, erhvervs-ph.d. i den offentlige sektor, forskning i fremtidens organisationsformer og ledelse i det offentlige samt undersøgelser af administrative byrder ved ny regulering (VAKKS-modellen). Samlet set er der med disse udmøntninger ca. 800 mio. kr. tilbage i kvalitetspuljen, som endnu ikke er udmøntet.

FTF-vurdering

Regeringens højt anlagte kvalitetsreform er aldrig rigtig blevet en folkesag, og det vil de nye udmøntninger på FL09 formentlig ikke ændre på. Udover trepartsaftalerne, der indeholder en klar og betydelig satsning på kompetenceudvikling, ledelse og attraktive arbejdspladser, er de øvrige kvalitetsreforminitiativer en meget broget buket, hvor det klart største initiativ her i den nye udmøntningsrunde ganske symptomatisk er det nye loft for betaling af ældremad.

Der er dog flere gode enkeltinitiativer, som blot er ret små. Fx er det godt, at der nu endelig afsættes midler til erhvervs-ph.d.´ere, som ved at bygge bro mellem forskning og praksis på de offentlige institutioner kan være et godt middel til kvalitetsudvikling og innovation. Erhvervs-ph.d´ere har hidtil ikke kunnet få løntilskud i det offentlige, som de får i den private sektor, selvom regeringen tidligere har lovet at ville udvide ordningen. Problemet er blot, at der først er afsat midler i 2010-11, og med kun 10,5 mio. kr. årligt vil det have begrænset gennemslagskraft. Udvidelse af ordningen indgår også i den strategi for offentlig innovation, som Rådet for Teknologi og Innovation netop har færdiggjort, men endnu ikke offentliggjort. Strategien indeholder en række andre fornuftige indsatser for at styrke innovationspotentialet i den offentlige sektor, men det er altså kun erhvervs-ph.d.'ere, der er blevet afsat midler til, selvom det ville have været oplagt at lade hele strategien indgå i kvalitetsreformen.

Det er også positivt, at der lægges op til yderligere brug af VAKKS-modellen, der vurderer administrative konsekvenser af nye love og regler. Der er dog kun afsat 1 mio. kr. årligt, og det er uklart af aftaleteksten præcist hvor aktivt, modellen vil blive brugt. FTF har tidligere anbefalet, at modellen bruges langt mere systematisk for at undgå unødig bureaukrati, så regelgiverne på både Slotsholmen og rådhusene rundt omkring bliver langt mere opmærksomme på de reelle konsekvenser af de nye love og regler, som medarbejderne pålægges.

Aftale om arbejdskraftbesparende teknologi

Regeringen, DF og Liberal Alliance har som led i FL-forhandlingerne givet grønt lys til de første af en række projekter, der investerer i arbejdskraftbesparende teknologi i den offentlige sektor. Midlerne kommer fra den særlige ABT-fond, hvis formål er at finansiere projekter på offentlige institutioner, der kan frigøre ressourcer og mindske belastningen af medarbejderne, således at der bliver mere tid til borgernær service og omsorg. Der er i alt 3 mia. kr. i fonden frem mod 2015, og der er nu aftalt udmøntning af de første 56 mio. kr. til seks konkrete projekter (bl.a. afprøvning af teknologier til løft og vending/lejring og forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik). Desuden er afsat en reserve på 80 mio. kr. til et projekt om "Fælles medicinkort" og 55 mio. kr. til nye projekter i løbet af 2009. De nye projekter udvælges efter en ansøgningsproces, der forventes at starte omkring årsskiftet.

FTF-vurdering

Formålet med ABT-fonden er positivt, for nye teknologier og arbejdsformer er en god måde til at lette arbejdsgangene for medarbejderne og i sidste ende forbedre velfærden til gavn for borgerne. For at projekterne skal blive succesfulde og for derefter at kunne implementeres nationalt er det dog meget vigtigt, at det sker med inddragelse af medarbejderne, således at fx nye IT-systemer udvikles med udgangspunkt i den konkrete arbejdssituation.

Aftalen om de første udmøntninger fra ABT-fonden blev indgået allerede den 5. november, hvor FTF udarbejdede et selvstændigt notat, som kan ses her: www.ftf.dk/politik-og-analyse/arbejdsmarked/oekonomi/artikel/nye-teknologiprojekter-i-den-offentlige-sektor/

Uddannelse og forskning

På uddannelsesområdet er rammerne for FL09 fortrinsvis lagt i aftalerne om udmøntning af uforbrugte globaliseringsmidler i 2007 på Undervisningsministeriets område og aftale om fordeling af globaliseringsmidler til forskning og udvikling i årene 2009–2012.

Aftalen om uforbrugte midler fra globaliseringspuljen på Undervisningsministeriets område indebærer, at 143,3 mio.kr udmøntes i 2009-2011 på følgende områder: Styrket overgang til ungdomsuddannelserne, pædagogisk udvikling og styrket indsats mod frafald på EGU, styrkelse af nyansatte AMU læreres adgang til pædagogisk uddannelse, mere attraktive professionshøjskoler og styrket indsats mod frafald og øget målretning af vejledningsindsatsen.

Endvidere har regeringen, DF og Liberal Alliance aftalt, at søge den nuværende grundtilskudsmodel for erhvervsskoler ændret fra 2010, så erhvervsskoler i udkantsområder tilgodeses. Der er ikke lagt op til tilførsel af nye midler, men omprioritering af eksisterende tilskud til erhvervsrettet uddannelse. Samme parter har aftalt etablering af nationalt center for natur, teknik og sundhed, deltagelse i OECD-undersøgelse af voksnes kompetencer samt sænket deltagerbetaling på meritlærer- og meritpædagoguddannelsen med henblik på at fastholde tilstrækkeligt med uddannet arbejdskraft inden for det pædagogiske område og grundskoleområdet.

Aftalen om fordeling af globaliseringsmidler til forskning og udvikling 2009–2012 indebærer, at der tilføres universiteternes basisbevillinger yderligere midler, heraf får IT-universitetet specifikt tilført 10 mio. kr. 2010 som ekstra basismidler til forskningsmæssig understøttelse af it-bacheloruddannelserne, der afsættes yderligere ressourcer til fri forskning, som fortrinsvis fordeles på de bevillinger, som Det frie forskningsråd fordeler, der afsættes ressourcer til strategisk forskning, hvoraf en meget væsentlig del går til forskning som aftalt i energiaftalen. Endvidere er der afsat ressourcer til innovation og videnspredning samt til understøttelse af internationalisering af dansk forskning.

Aftaleteksten indeholder samtidig en del tilkendegivelser om forskellige former for tiltag og beslutninger, der ikke kræver finansiering eller som skal finansieres på et senere tidspunkt. Det gælder bl.a. professionshøjskolernes udviklingsarbejde. Det indgår i aftaleteksten, at parterne i efteråret 2009 skal drøfte bevillingerne til professionshøjskolernes arbejde med at skabe mere systematisk viden.

Endelig er der i forbindelse med aftale mellem regeringen, DF og Liberal Alliance om udmøntning fra kvalitetspuljen 2009 afsat 3,1 mio. kr. i 2010 til gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område, og 4 mio. kr. årligt i 2009-2011 til finansiering af lederuddannelse af institutionsledere i staten, der er omfattet af retten til lederuddannelse, jf. trepartsaftalen fra juli 2007 med FTF.

FTF-vurdering
FTF har arbejdet for at der ved forhandlingerne om globaliseringsmidlerne og finanslov 2009 blev taget hul på den helt nødvendige prioritering af de erhvervsrettede videregående uddannelser bl.a. ved at styrke indsatsen overfor frafaldet, men også ved generelt at gøre uddannelserne mere attraktive og øge deres muligheder for videnudvikling. En øget satsning her og nu på videncentrene og de professionsrettede forskningsprogrammer kunne understøtte denne videnudvikling.

De politiske aftaler om udmøntning af globaliseringsmidler er - set i det perspektiv - kun et beskedent første skridt i retning af en prioritering af de erhvervsrettede videregående uddannelser. Det er positivt, at der afsættes 40 mio. kr. alene i 2009 til at øge professionsbacheloruddannelsernes attraktivitet, herunder til en indsats mod frafaldet. Det er også positivt, at der i forligskredsen er enighed om, at bevillingerne til systematisk videnopbygning skal drøftes i 2009.

Men der er lang vej igen til en egentlig national strategi for uddannelserne og deres videngrundlag. De beskedne politiske aftaler, hvad angår de erhvervsrettede videregående uddannelser understreger derfor vigtigheden af det igangsatte samarbejde mellem KL, Danske Regioner, UC-rektorkollegiet og FTF om at udvikle en sådan national strategi. Det er i denne sammenhæng positivt, at parterne i aftalerne har forpligtet sig på en fortsat forhandlingsproces, der rækker frem mod finanslov 2010, herunder forhandlingen af udmøntningen af de resterende globalmidler. Det er dog uklart om den rækkefølge, som forhandlingerne skal foregå i, er hensigtsmæssig set i forhold til professionshøjskolesektoren. Det skal derfor sikres, at forhandlingsprocessen i 2009 i regi af Videnskabsministeriet om udmøntning af globaliseringsmidler giver reel mulighed for at behovene hos professioner, videncentre og videregående uddannelser i regi af Undervisningsministeriet kan indgå.

De enkelte initiativer, som er kort omtalt ovenfor, er hver for sig positive, men ikke tilstrækkelige til at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling af det offentlige uddannelsessystem, der skal sikre uddannelser i verdensklasse og regeringens øvrige ambitiøse målsætninger for uddannelsesområdet.

Politireform

Partierne bag politireformen fra 2006 har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne indgået aftale om gennemførelse af politireformen. Der afsættes samlet 843,3 mio.kr. fra 2008 til 2012 blandt andet til en varig styrkelse med i alt 300 nye betjente. Hertil kommer 325 mio. kr. fra 2009 til 2011 til frigørelse af politiårsværk fx ved ansættelse af administrativt personale. Aftalen finansieres ved energibesparelser i staten, digitalisering af VEU-administrationen samt 3-fase af Statens Indkøb.

FTF-vurdering

Regeringen har været længe om at reagere på de helt klare ressourceproblemer som politireformen har ført med sig. I lighed med hvad der også er set ved andre af regeringens reformer, har der været en tiltro til, at bare der blev indført nye organiseringer og strukturer ville besparelser komme af sig selv. De er derfor på høje tid, at regeringen anlægger en anden betragtning i forhold til politireformen, hvor der har været helt åbenlyse ressourceproblemer længe.

Det er imidlertid kendetegnende, at regeringen i forhold til finansieringen af de nye ressourcer vælger, endnu ikke opnåede og tvivlsomme administrative besparelser som finansieringskilde.

Skat

Der er aftalt at der tilføres SKAT 358,8 mio. kr. i 2009 for at korrigere for at den faktiske gennemsnitsløn er højere end forudsat i forbindelse med fusionerne af den statslige og kommunale skatteligning i 2005. Endvidere løsnes de personalemæssige og organisatoriske ændringer som SKAT er underlagt.

 

FTF-vurdering

Det er endnu et eksempel på, at der er behov for at korrigere alt for optimistiske beregninger af konsekvenserne af en reform. Der er ikke tale om, at der tilføres nye ressourcer, men om at der er blevet underbudgetteret. Der er også her behov for, at der rettes op på ressourcesituationen idet skatteligningsområdet har været underlagt voldsomme besparelser igennem en årrække.

FTF har beregnet, at antal af årsværk i SKAT er blevet/bliver skåret fra 9170 i 2006 til 6782 i 2012, hvilket svarer til 26 pct. På den baggrund er det tvivlsomt, om det er muligt at opretholde en effektiv og dækkende ligning.

Sundhedsområdet

Regeringen aftalte med Danske Regioner i sommeren 2008 at suspenderede det frie sygehusvalg. Det skete med baggrund i at ventelisterne som følge af forårets overenskomstkonflikt var steget, således at regionerne ikke have mulighed for at opfylde ventelistegarantien på 1 måned, der er en del af det frie sygehusvalg. Det frie sygehusvalg indføres igen pr. 1.juli 2009. For at give regionernes sygehuse mulighed for at afvikle en del af ventelistepuklen er der ekstra afsat 100 mio. kr. til regionerne.

FTF-vurdering

Det er helt nødvendigt at give regionerne mulighed for at afvikle ventelistepuklen. Der er således behov for ekstra midler til at kunne honorerer overarbejde i forbindelse med den øgede aktivitet samt at tillade overarbejdsbetaling for allerede eksisterende overarbejde.

Nedbringelse af sygefravær

Regeringen indgik den 29. september 2008 en trepartsaftale om nedbringelse af sygefravær med arbejdsmarkedets parter, herunder FTF. Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har tilsluttet sig denne trepartsaftale og aftalepartierne er enige om, at den gennemføres i sin helhed.

Én af FTF's betingelser for at tiltræde aftalen var, at de nuværende bestemmelser om de praktiserende lægers muligheder for at henvise til psykologbehandling med tilskud bliver udvidet. Det fremgår af trepartsaftalens, at regeringen i satspuljeforhandlinger vil foreslå en udvidelse af tilbuddet om psykologbehandling.

I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012 fremgår det, at der er afsat 25 mio. kr. årligt fra 2010 til psykologbehandling af voksne med let til moderat angst og at ordningen inden 2010 vil blive aldersafgrænset for personer over 18 år. Aldersafgrænsningen skal fastlægges i samarbejde med regionerne på baggrund af erfaringerne med depressionsordningen, hvor aldersgrænsen er sat til mellem 18 – 37 år.

I udmøntningen af satspulje for 2009 er det endvidere aftalt en udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien, som indebærer, at patienter fra 2010 får ret til behandling i den private behandlingssektor, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder.

Satspuljepartierne forventer, at det ikke er de mest alvorlig psykisk syge, der får brug for behandling uden for det offentlige sygehusvæsen.

FTF-vurdering

I trepartsforhandlingerne om at nedbringe sygefravær, var FTF's højeste prioritet at forstærke de forebyggende indsatser på arbejdsmiljøområdet, tidlig opsporing af symptomer på sygdom og tidlig adækvat behandlingstilbud til syge. Endvidere skal sygemeldt på grund af psykiske problemer eller psykiske lidelser, i princippet have tilsvarende behandlingsrettigheder som patienter med somatiske lidelser.

Det er derfor positivt, at der i satspuljeforliget er fundet midler til at forbedre behandlingsmulighederne for patienter med psykiske lidelser og at der er afsat midler til en ny målgruppe for tilskud til psykologbehandling, hvor en læge eller speciallæge vurderer, at en person har behov for behandling hos en psykolog.

Hvad angår aldersgrænsen mener FTF, at der skal kunne ydes tilskud til psykologbehandling op til 65 år, for derved at sikre beskæftigede personer en tidlig behandling og forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet på grund af et langvarigt sygefraværsforløb.

I de seneste Ã¥r er andelen af sygedagpengemodtagere med psykiske lidelser stigende. Det er derfor vurderingen, at 25 mio. kr. over 3 Ã¥r ikke er tilstrækkeligt til at dække det reelle behov for tilskud til psykologbehandling.  

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Som en delaftale i finanslovsaftalen skal kommunerne fra 1. august 2009 overtager de statslige dele af jobcentrene. Kommunerne skal også overtage udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige.

FTF-vurdering

Aftalen hviler udelukkende pÃ¥ en politisk beslutning og ikke pÃ¥ erfaringerne med den eksisterende jobcenterstruktur.  Aftalen vil svække opkvalificeringen af de ledige, og vil yderligere vanskeliggøre en landsdækkende indsats for bestemte faggrupper. Der skabes usikkerhed om den beskæftigelsespolitiske indsats pÃ¥ et tidspunkt, hvor der er langt mere behov for en aktiv indsats i forhold til de ledige end for en ny omorganisering og administrative processer. Aftalen er kommenteret i et særskilt FTF notat.