Det danske produktivitetsparadoks

Grundig analyse af den lave produktivitet i Danmark viser, at der er behov for mere viden om, hvad der fremmer produktivitet. Analysen har dog den svaghed, at målingerne for servicesektoren og den offentlige sektor er forbundet med store usikkerheder.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har netop udgivet en ny analyse af produktivitetsudviklingen i Danmark. Analysen viser overordnet, at Danmark siden midten af 1990’erne har haft en svag udvikling i produktiviteten både i forhold til andre OECD-lande og i forhold til tidligere. Produktivitet måles i analysen ved den såkaldte ”arbejdsproduktivitet”, som er værdiskabelsen pr. arbejdstime. I perioden 1995-2008 var den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 0,8 pct. i Danmark. Det har været medvirkende til, at Danmark er røget ned på en 11. plads på listen over velstående lande (målt på BNP pr. indbygger). Produktivitetsvæksten skal ifølge analysen være dobbelt så høj som nu, hvis velstanden fremover skal stige i samme takt som i de seneste 20-30 år.

Se hele analysen her:<//font><//font>

En stor del af analysen er dernæst fokuseret på at forklare den forholdsvis lave produktivitetsvækst. Den væsentligste forklaring er faldende investeringer i erhvervslivet i teknologi, maskiner osv. Denne faktor forklarer ca. halvdelen af den faldende produktivitetsvækst. Derudover skyldes en lille del af faldet ændringer i arbejdsstyrkens kompetenceniveau. Dermed kan den anden halvdel af faldet ikke umiddelbart forklares af de to faktorer, som normalt forbindes med produktivitetsvækst – investeringer og kompetencer. Forklaringer må her søges i andre strukturelle forhold og rammevilkår, som virksomhederne er underlagt.

Imidlertid har Danmark forholdsvis gunstige rammevilkår når det gælder forskningsudgifter, uddannelsesniveau, sund samfundsøkonomi e.lign. Det leder til den konklusion, at de gode rammevilkår ikke slår fuldt igennem i virksomhederne – det er det danske produktivitetsparadoks. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der er relativt få vækstiværksættere i Danmark, og at danske virksomheder kun ligger i midterfeltet hvad angår innovation.

Analysen viser også, hvordan de højproduktive virksomheder i Danmark adskiller sig fra øvrige virksomheder: De er større, har mere eksport og flere ansatte med en videregående uddannelse. Endelig gøres der op med den gængse opfattelse om, at højkonjunkturen og beskæftigelsesfremgangen også har medført lavere produktivitet, fordi der kom nye og mindre produktive grupper ind på arbejdsmarkedet. Når grupper med forudgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet kommer i job reduceres produktiviteten godt nok umiddelbart, men på sigt bliver de i stedet til et positivt bidrag i takt med at de får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet og stiger i løn. Over en årrække neutraliseres den umiddelbare negative effekt altså, og analysens konklusion er, at højkonjunkturen og ”jobfesten” ikke har været en væsentlig forklaring på den lave produktivitetsvækst i perioden 2001-2007.

Afslutningsvis peger analysen på regeringens nyeste tiltag, der skal styrke erhvervslivets produktivitetsvækst. Der peges her på den netop indgåede globaliseringsaftale, hvormed der bl.a. oprettes en fond på 760 mio. kr. til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Der henvises endvidere til regeringens nye Vækstforum samt den kommende virksomhedsrettede innovationsstrategi, som regeringen vil fremlægge inden udgangen af året.

FTF-vurdering

Den danske produktivitet er på det seneste gjort til et centralt omdrejningspunkt på den vækst- og erhvervspolitiske dagsorden. Det er bl.a. en stor del af afsættet for regeringens nye Vækstforum. Derfor er det velkomment med gode og grundige analyser af produktivitet og hvad der forklarer hhv. høj og lav produktivitet.

Grundlæggende hænger analysen dog fast i den traditionelle tilgang til produktivitetsbegrebet, som udspringer af industrisamfundet. Det er således langt vanskeligere at måle produktion og produktivitet i servicesektoren og den offentlige sektor end i traditionelle industrierhverv. Det giver særlige udfordringer i et vidensamfund som Danmark, hvor både servicesektoren og den offentlige sektor er store. Fx er der pr. definition end lav produktivitet i den offentlige sektor med de traditionelle målinger, fordi der her tages udgangspunkt i input (værdien af løn og materialekøb) i stedet for output. I servicesektoren er der desuden større usikkerheder forbundet med opgørelsen af produktivitet bl.a. fordi det er vanskeligt at tage højde for kvalitetsforbedringer i denne sektor.

Det skal siges, at analysen også viser, hvordan der har været lav produktivitet i økonomien ekskl. den offentlige sektor. Men dels er der stadig usikkerhedsmomenterne omkring servicesektoren, som først omtales i et kort afsnit sidst i rapporten. De burde fremhæves tydeligere især fordi det primært er serviceerhvervene, der er skyld i den lave danske produktivitetsvækst.

Dels er der hele problematikken omkring måling af den offentlige sektors produktivitet, som også kun berøres kort. Danmarks Statistik har for nylig præsenteret de første resultater fra et forsøgsprojekt, hvor man forsøger at måle den offentlige sektors produktivitet på output i stedet for input. Det viser sig her, at produktivitet og BNP bliver højere med den nye metode i næsten alle år – i 2004 ville væksten i BNP fx havde været ½ pct.point højere med metoden. Det er særligt sundhedsvæsenet, der bevirker en højere produktion. Den nye metode skal formentlig implementeres i Danmark i løbet af få år, da forsøget hviler på en EU-beslutning. Det ville derfor have været gavnligt, hvis analysen mere aktivt havde inddraget den nye metode og konsekvenserne heraf.

Der er således plads til forbedringer hvad angår produktivitetsmålinger. Det samme kan siges om forklaringerne på produktivitet. Det er interessant at se, at analysen kun kan forklare ca. halvdelen af produktivitetsfaldet ud fra omfanget af investeringer og kompetencer. Der er således en stor ”black box” af ukendte faktorer, som også er meget betydningsfulde for produktiviteten. Innovation og iværksætteri er utvivlsomt også vigtige elementer, men der er derfor behov for meget mere grundig viden om produktiviteten når nu den gøres til et at de vigtigste samfundsproblemer i Danmark. Et relevant spørgsmål kunne fx være, hvorfor danske virksomheder ikke er mere innovative, selvom der er et væld af forskellige innovationsordninger, herunder også den nye grønne fond fra globaliseringsaftalen?

Se hele analysen her: <//font>