Danskerne har haft mindre at købe for siden 2010

Krisen har bidt sig så grundigt fast, at danskerne i snart et år har fået mindre at gøre godt med. Den nyeste opgørelse fra FTF viser, at reallønnen nu er faldet for alle i tre kvartaler.

Jesper Egelund, Journalist | 24.11.11 12:43

Der er blevet mindre købekraft for alle i næsten et Ã¥r. Den nyeste opgørelse fra FTF, der repræsenterer 450.000 privat og offentlige ansatte, viser, at den sÃ¥kaldte realløn er faldet tre kvartaler i træk. Realløn er betegnelsen for forskellen mellem udvikling i priser og løn. 

Sådan læses grafen

Realllønnen udregnes som forskellen på løn og priser. Når priserne vokser mere end lønnen, så hedder det fald i realløn eller købekraft. På grafen er der derfor tale om fald i reallønnen, når kurven ryger under nul på den vandrette akse.

Udviklingen rammer både den private og den offentlige sektor. De endelige tal for den private sektor mangler fortsat, men Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forventer ikke, at lønudviklingen vil overstige udviklingen i priser på varer. Faktisk forventes det ud fra DA's tal, at reallønnen i tredje kvartal vil falde med -0,8 procent i den private sektor.

Dermed er der fald i reallønnen for alle sektorer fra og med fjerde kvartal i 2010.

Prisudviklingen har i 2011 været væsentlig højere end i 2010. Til og med oktober i år har den samlede prisudvikling været 2,8 procent, og det ventes også at være den samlede udvikling, når tallene for 2011 gøres endeligt op. Til sammenligning var prisudviklingen i hele 2010 2,3 procent og 1,3 procent i 2009.

At priserne er steget med 2,8 i år skyldes blandt andet stigende oliepriser. Havde oliepriserne fulgt priserne på andre varer, ville den samlede prisudvikling for 2011 ende på 1,9 procent.

 

Kontaktinformation

Poul Pedersen

Poul Pedersen

Økonom, konsulent

Telefon: 3336 8848

Mobil: 4018 8848

Få nyhedsbrev om Økonomi !

> Aktuelt

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke op nu.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.