Danmarks Konvergensprogram 2009

Regeringen har den 24. februar fremlagt Danmarks konvergensprogram 2009. Det fremgår at den offentlige saldo skal forbedres frem til 2013 med 24 mia. kr. og for at sikre balance i 2015 kræves samlede forbedringer på 31 mia. kr. Regeringen vil skære i de offentlige udgifter for at opnå budgetforbedringer. FTF afviser, at offentlige nedskæringer kan bære hele budgettilpasningen og efterlyser, at regeringen tager ansvar og er mere åbne om, hvilke reformer de har planer om.

Regeringen er ifølge EU’s vækst- og stabilitetspagt forpligtet til årligt at fremlægge et konvergensprogram. Vækst- og stabilitetspagten stiller krav til de enkelte landes økonomi vedr. valutakurs, inflation, rente, offentlig saldo samt offentlig gæld. Regeringen har den 24. februar 2010 fremlagt sit konvergensprogram for 2009 til EU.

Konvergensprogrammet fokuserer på problemerne i forhold til den offentlige saldo, hvor underskuddet i 2009 overstiger de tilladte 3 pct. af BNP, mens Danmark på de øvrige konvergensindikatorer overholder EU-kravene. Den offentlige gæld er ganske vist stigende, men holder sig stadig under grænsen på 60 pct. af BNP som er konvergenskravet. Den offentlige gæld, opgjort efter ØMU-kriterier var i 2009 på 38,5 pct. af BNP, men forventes i 2010 at stige til 41,8 pct. af BNP.

Den store udfordring som det beskrives i konvergensprogrammet er udviklingen i den offentlige saldo. På ganske kort tid er Danmark gået fra at have et overskud på ca. 60 mia. kr. i 2008 til at underskuddet i 2010 forventes at nærme sig 100 mia. kr. En stor del af denne ændring skyldes den internationale finans- og økonomikrise, som har belastet de offentlige budgetter, både ved at skatteindtægterne er faldet på grund af mindre økonomisk aktivitet og ved at der er igangsat diverse initiativer for at dæmpe den økonomiske krises konsekvenser fx i form af bankpakker, fremrykkede offentlige investeringer mv.

Men det er ikke kun de dårligere konjunkturer, der skaber problemer for den offentlige saldo. Allerede før krisen var der udsigt til, at der ikke var finanspolitisk holdbarhed på de offentlige finanser. Af konvergensprogrammet for 2008 fremgår det, at udfordringen i forhold til at opnå holdbarhed var på 14 mia. kr. i 2015. Baggrunden herfor var primært de ufinansierede skattelettelser, der blev besluttet i 2007 med virkning fra 2008 og 2009.

Nu er behovet for konsolidering imidlertid steget til 31 mia. kr. som følge af øget rentebyrde, højere udgifter til offentligt forbrug end forudsat i regeringens 2015-plan samt øget udgifter i forbindelse med krisen. Heri er indregnet, at den nye skattereform, der gennemføres fra i år forventes at øge arbejdsudbudet svarende til at den finanspolitiske holdbarhed forbedres med 5,5 mia. kr. årligt. Selve reformen er fuldt finansieret via indfasning af øgede skatter frem til 2019, som modvægt til de skattelettelser, der gives i 2010 og 2011.

De finanspolitiske antagelser i konvergensprogrammet er, at de offentlige finanser konsolideres med 31 mia. kr. frem til 2015. Heri indgår en reduktion af de offentlige udgifter på 24½ mia. kr.  Det svarer til, at der skal være nulvækst i det offentlige forbrug fra 2011 til 2013 og derefter en vækst på ¾ pct. årligt i 2014 og 2015.

Men udover at skaffe balance på de offentlige finanser frem til 2015, er der en mere kortsigtet udfordring i forhold til at efterleve konvergenskriteriet for offentlig saldo, der allerede i 2011-2013 forventes at udløse en henstilling fra EU om nedbringelse af underskuddet med 1½ pct. af BNP. Det vurderer regeringen vil svarer til ca. 24 mia. kr.

Regeringen anfører i programmet at tilpasningen på kort sigt - 24 mia. kr. frem til 2013 – vil ligge på de offentlige udgifter, men der er ikke truffet politisk beslutning om, hvilke konkrete instrumenter der skal anvendes til den nødvendige konsolidering længere frem. Regeringen anfører at den har igangsat en proces til at forberede konsolideringen. Det skal ske ved tilpasning af offentlige udgifter samt indfrielse af de reformkrav der er i 2015-planen og som endnu ikke er indfriet.

FTF vurdering

Regeringen har leveret en meget omfattende analyse af de danske problemer med at holde det offentlige underskud nede på EU’s konvergenskrav frem til 2013 og at opnå finanspolitisk holdbarhed på de offentlige budgetter på længere sigt primært frem til 2015. Beskrivelsen er imidlertid noget tynd når det handler om, hvilke reformer regeringen vil sætte i gang for at løse problemerne. Frem til 2013 er det de offentlige udgifter, der stort set alene skal bære byrderne og der må imødeses store offentlige besparelsesrunder. Ses konvergensprogrammet sammen med regeringsprogrammet der blev offentliggjort samtidigt, må borgerne forvente væsentlige forringelser af den offentlige service. Kravet om nulvækst vil isoleret give en besparelse på 13,5 mia. kr. men derudover skal de offentlige udgifter gennemgås med ”tættekam" for at finde de resterende besparelser. FTF mener det er urimeligt at det offentlige forbrug skal bære hele konsolideringen. Man kunne med fordel gennemgå skattestoppet med en ”tættekam” og finde øget finansiering der til at lukke hullet på budgettet..

Regeringen er også temmelig tavs om, hvilke yderligere tiltag og reformer der skal sikre holdbarheden frem til 2015, som beskrevet i 2015-planen, men endnu ikke udmøntet. I betragtning af at regeringen har siddet siden 2001 og fremlagt 2015-planen for flere år siden hvor kravet til tiltag for at sikre holdbarheden var markante, kan det undre at de endnu ikke er nået længere end til at beskrive at de har ”igangsat en proces til at forberede en konsolidering”.

Der er behov for at regeringen melder klart ud, specielt også i lyset af, at deres bud på konsolideringsbehovet på 31 mia. kr. ligger i den lave ende i forhold til, hvad andre økonomer har beregnet sig til, fx Det økonomiske Råd, som har beregnet hullet i forhold til finanspolitisk holdbarhed til at være på 58 mia. kr.