Lisbeth Baastrup
Konsulent
Telefon: 3336 8849
Mobil: 2020 8849
Aftale om regioner og kommuners økonomi
[ Notat ]
Regeringen har indgået aftaler med hhv. KL og Danske Regioner om økonomien i det kommende år. Udgangspunktet for begge aftaler er regeringens ønske om nulvækst selvom regioner får tilført ekstra ressourcer de kommende tre år. Generelt vil aftalerne betyde stram økonomi i den offentlige sektor og især kommunerne står overfor at skulle skære i velfærden til borgerne.
I løbet af lørdag den 12.juni 2010 lykkedes det for regeringen at indgå aftaler med hhv. Danske Regioner og KL om økonomien for 2011. I det følgende er hovedelementerne i de to aftaler beskrevet.
Aftalen om regionernes økonomi
Flere ressourcer og mere styring
Det samlede sundhedsområde får tilført 5 mia. kr. fra 2011 til 2013. Det er et led i regeringens genopretningsplan, hvor der skal ske omprioritering af ressourcerne i den offentlige sektor. Der skal dog fremadrettet være fokus på mere afdæmpet aktivitetsvækst og prioritering i sundhedsvæsenet.
Der skal med aftalen fokuseres mere på styringen og prioritering i sundhedsvæsenet. Det betyder blandt andet at der skal ske en kortlægning af behandlingen af den enkelte patient til brug for en mere hensigtsmæssig styring. Der skal således udvikles klare retningslinjer for behandlingen og visitation, så der ikke sker skred i indikationen for behandlinger. Det vil især betyde, at der skal holdes igen på operativ behandling af ryg og fedme til fordel for alternativ behandling fx fysioterapi.
FTF vurdering
Der er i høj grad behov for en bedre styring af sundhedsvæsenet så sygehusene ikke igen griber til hovsa-afskedigelser, fordi økonomien løber løbsk. Men den demografiske udvikling vil betyde at der fortsat er behov for at udvide antallet af behandlinger, hvis serviceniveauet skal opretholdes. Regeringen må derfor tage ansvaret og fortælle befolkningen, at de ikke kan levere den økonomi, der skal til for at fortsætte regeringens løfter om behandlingsgaranti.
Økonomiske rammer
Der er aftalt et samlet niveau på 89.660 mio. kr. for nettodriftsudgifterne og 3.300 mio. kr. til anlæg. Der skal ske produktivitetsforbedringer på to pct. og aktivitetsstigningen i 2011 forventes at være på 3,0 pct.
Det statslige aktivitetsbestemte tilskud udgør i 2011 2.617 mio. kr.
FTF vurdering
De ansatte i sundhedssektoren har nu i en årrække været udsat for krav om årlige aktivitetsstigninger, hvor 2 pct. skal ske ved produktivitetsforbedringer. Det presser det sundhedsfaglige personale og risikoen for et kvalitetstab i indsatsen øges. Under alle omstændigheder er der behov for at sikre den fornødne efter- og videreuddannelse af personalet med henblik på at give gode forudsætninger for en effektiv og god opgaveløsning.
Øget gennemsigtighed og videndeling
Sundhedsvæsenet skal dele sin viden og udbrede bedste praksis til gavn for patienten og samfundsøkonomien. Styringen i regionerne og på de enkelte sygehuse skal derfor i højere grad inddrage den viden og data, der allerede eksisterer i sundhedsvæsenet. Der skal udvikles tre indikatorer til at sikre dette. Det er:
· Øget anvendelse af ambulant behandling
· Kortere indlæggelsestider
· Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser
FTF vurdering
Det er positivt at der fokuseres på, hvordan sygehusvæsenet kan løse opgaver bedst for borgerne. Men der bør i udviklingen indgå, hvordan målene for de tre indikatorer påvirker kommunernes økonomi, som skal tage imod patienterne når de udskrives efter endt sygehusbehandling, så regningen ikke bare sendes videre.
Effektiv anvendelse af ressourcerne
Parterne er enige om, at en række effektiviseringstiltag kan frigøre ressourcer og indgå i de aftalte produktivitetsforbedringer på 2 pct. Tiltagene drejer sig om fortsat statslig og lokal afbureaukratisering, nytænkning af arbejdsgange, forlængelse af udfordringsretten, fleksibel opgaveglidning, bedre apparaturanvendelse og øget digitalisering.
FTF vurdering
FTF er enige i, at afbureaukratiseringsarbejdet bør fortsætte både mht. statslige regler og regionernes/sygehusenes egne regler. Det hidtidige arbejde har nemlig ikke været ambitiøst nok. Udfordringsretten er et udmærket tiltag i sig selv, men der er behov for at gå videre og give mere lokal handlefrihed til at udvikle ny styring og dokumentation. Mht. opgaveglidning, arbejdsgange og digitalisering er der kun tale om ukonkrete hensigtserklæringer i aftalen, som derfor ikke kan vurderes grundigt.
Mere frihed i de offentlige overenskomster
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det større lokale rum for løsninger især skal have fokus på at skabe mere enkle og fleksible arbejdstidsregler, der giver bedre rammer for en effektiv tilrettelæggelse af arbejdstiden samt fokus på mulighederne for fleksibel og målrettet lokal løndannelse.
Der er enighed om at drøfte fælles interesseområder forud for overenskomstforhandlingerne i foråret 2011.
Der er et tilsvarende afsnit i regeringens aftale med KL.
FTF vurdering
Overenskomstparterne i den kommunale og regionale sektor (KL, Danske Regioner, Sundhedskartellet og KTO) gennemførte en større undersøgelse omkring arbejdstidsreglerne, såvel en spørgeskemaundersøgelse som en interviewundersøgelse. Disse undersøgelser påviser generel tilfredshed med overenskomstsystemets generelle arbejdstidsregler, påviser at mulighederne for ændringer er mangfoldige, men at det især er manglende lokale ressourcer, der er problemet frem for manglende muligheder, der er problemet.
Undersøgelserne omfatter en kombination af spørgeskemaundersøgelse og interview samt rundbordssamtaler. Ca. 2.000 ledere og halvt så mange tillidsfolk har deltaget i undersøgelserne.
FTF vurderer bl.a. på den baggrund, at der allerede i dag er tilstrækkelige muligheder for at opnå lokale løsninger, men at der mangler ressourcer til at udnytte de eksisterende muligheder.
Regeringen har uforståeligt valgt helt at se bort fra disse omfattende undersøgelser og resultaterne heraf og i stedet valgt et ideologisk felttog mod aftalesystemet.
Sundheds-it
Som en del af økonomiaftalen er der indgået en aftale om en klarere og mere forpligtende kurs for sundheds-it udviklingen de kommende år. Hver region skal have en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal (EPJ) og en sammenhængende it-arbejdsplads, som giver sygehuspersonalet fælles log in til alle relevante data inden udgangen af 2013 og et nationalt patientindeks (NPI), som sikrer samlet overblik over alle væsentlige oplysning om patienten, er fuldt integreret i regionernes kliniske it-arbejdsplads inden udgangen af 2013.
FTF vurdering
Det er positivt at man med denne aftale forsøger at tage hånd om udviklingen af et ordentligt IT-system på sundhedsområdet, hvor personalet længe har måtte leve med utidssvarende systemer, der med komplicerede og tidskrævende log-in-systemer stjæler personalets tid fra kerneopgaven, nemlig pleje og behandling af patienterne.
Aftalen om kommunernes økonomi
De økonomiske rammer
Regeringens forudsætninger for aftalen er Genopretningsplanen, hvoraf det fremgå, at der skal være nulvækst i de kommunale budgetter frem til 2013. Der skal ske afstemning af borgernes forventning til udviklingen i den offentlige service fremover. Den kraftige vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde skal standes og der skal tages nødvendige omstillinger og prioriteringer.
Udgangspunktet for aftalen er budgetterne for 2010.
Anlægsniveauet reduceres til 15 mia. kr. fra et niveau på 20 mia. kr. i 2010, hvor det var ekstraordinært højt for at afdæmpe ledighedsvirkningen af den økonomiske krise.
FTF vurdering
Med nulvækst for den kommunale økonomi de kommende tre år er det uundgåeligt at serviceniveauet bliver beskåret. Kommunerne er allerede nu hårdt presset økonomisk og flere kommuner er allerede i gang med besparelser og afskedigelser. Regeringen må træde i karakter og være med til at tage ansvar for, at danskerne i mange kommuner kommer til at mærke et ringere serviceniveau.
Udover serviceforringelser risikerer man, med denne stramme aftale for kommunernes økonomi, hvor anlægsbudgettet også reduceres, at det spirende opsving svækkes
Økonomisk trængte kommuner
I lighed med tidligere aftaler kan økonomisk trængte kommuner søge om mulighed for at hæve skatten. Samlet kan skatten hæves for 300 mio. kr. Derudover er der aftalt en forhøjelse af den ordinære særtilskudspulje på 500 mio.kr. finansieret af bloktilskuddet.
FTF vurdering
Det er positivt at der sættes midler af til særligt trængte kommuner, men i lyset af den store søgning i 2009 til både at sætte skatten op og få del i særtilskuddene er det næsten forudsigeligt at man heller ikke med denne aftale får løst problemerne for de økonomisk trængte kommuner.
Justerede rammer for aftale systemet og de kommunale regnskaber for 2009
Regeringen har i de senere år strammet grebet om kommunernes økonomi med sanktionsbestemmelser ved overskridelse af budgetterne. Således var 1 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af at budgetterne overholdt økonomiaftalen. Nu hæves dette til, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af at budgetterne overholder økonomiaftalen og som noget nyt at de realiserede serviceudgifter også overholder aftalen.
Regnskabet for 2009 viste en overskridelse på ca. 5 mia. kr. i forhold til budgettet. KL har tilkendegivet at det skyldes engangsforhold og der er ikke i aftalen krav om tilbagebetaling af de 5 mia. kr. Til gengæld er der aftalt en styrket opfølgning på budgetterne undervejs.
FTF vurdering
Det er positivt at regeringen ikke i en tid hvor kommunernes økonomi vil blive voldsomt presset af kravet om nulvækst ikke belaster kommunerne yderligere med økonomiske krav i forhold til regnskaberne for 2009.
Udvidelsen af den betingede del af bloktilskuddet fra at udgøre 1 mia. kr. til at udgøre 3 mia. kr. øger kommunernes usikkerhed i budgetlægningen, idet det bliver mere sløret for den enkelte kommune, hvor mange ressourcer de har til rådighed.
De specialiserede områder
Det specialiserede socialområde og specialundervisning har været karakteriseret ved at udgifter hertil er steget voldsomt de senere år. Aftalen betyder at der skal ske en opbremsning i udgifterne. På det specialiserede socialområde vil regeringen fremsætte lovforslag til forenkling af de sociale rammeaftaler. Der skal udvikles frivillige standardkontrakter og et højere informationsniveau om indhold og priser for ydelser.
Derudover skal der iværksættes en analyse af området.
På specialundervisningsområdet er KL og regeringen enige om at begrænse ressourcerne til specialundervisning ved at specialundervisningen skal være mere inkluderende i den almindelige folkeskole.
FTF vurdering
Det er åbenbart at de specialiserede områder har presset resten af de kommunale områder fordi udgifterne er steget markant de senere år. Der kan derfor være behov for at områderne analyseres og gennemgås, så man sikre at det er den mest optimale løsning. Men det bør ikke være det økonomiske udgangspunkt der alene bliver styrende for indsatsen. Det er de svageste grupper, der er omfattet af det specialiserede område og de bør ikke lades i stikken, men have de tilbud, der ud fra en faglig vurdering passer bedst i forhold til deres konkrete problemer.
Bedre ressourceudnyttelse og gensidighedsaftalen
I 2008 indgik regeringen og KL en gensidighedsaftale om, at der hvert år frem mod 2013 skal frigøres 1 mia. kr. til service i kommunerne. Regeringen skal fremlægge initiativer vedr. bl.a. afbureaukratisering, digitalisering og indkøb, der kan frigøre halvdelen af disse ressourcer. Det drejer sig bl.a. om 35 initiativer fra regeringens afbureaukratiseringsplan fra sidste efterår, som parterne er enige om kan frigøre 389 mio. kr. i 2011. Regeringen vil fremlægge en ny afbureaukratiseringsplan i 2011, ligesom mange kommuner selv har iværksat afbureaukratiseringsprojekter. Udfordringsretten forlænges desuden til 2013.
FTF vurdering
De reelle gevinster ved afbureaukratisering har været omgærdet af stor mystik, idet regeringens afbureaukratiseringsplan ikke indeholdt dokumentation for, at initiativerne kunne frigøre de 3 mio. timer eller ca. 900 mio. kr., som der blev lagt op til. Kommuneaftalen indeholder heller ikke megen dokumentation, men man kan dog konstatere, at flere af initiativerne nu forventes at frigøre langt færre ressourcer, end der først var lagt op til. Fx giver forenklingen omkring pædagogiske læreplaner, som fremover kun skal evalueres hvert andet år i stedet for hvert år, nu et provenu på 59 mio. kr., mens der i den oprindelige plan blev regnet med et provenu på 110 mio. kr. BUPL har dog foretaget en undersøgelse i fem institutioner i fem forskellige kommuner som peger på, at tidsforbruget til selve evalueringerne er klart overvurderet – det er den løbende planlægning og dokumentation, der tager tid. Derfor vil forenklingen iflg. BUPL’s beregninger kun frigøre ca. 13 mio. kr. Så selvom regeringen har nedjusteret sine skøn tyder noget altså på, at gevinsterne stadig er overvurderede. Det kan få den ubehagelige konsekvens, at kommunerne sparer flere ressourcer på institutionerne, end der reelt er belæg for.
Når det så er sagt er det positivt, at afbureaukratiseringsarbejdet forsætter, da FTF hele tiden har påpeget, at de 3 mio. timer som den første plan – måske – kunne frigøre i virkeligheden ikke var meget i betragtning af, at alene FTF’erne i den offentlige sektor bruger ca. 60 mio. timer på dokumentation om året. Men i næste omgang bør regeringen være mere åbne og realistiske omkring de forventede økonomiske gevinster. FTF mener desuden, at udfordringsretten ikke kan stå alene, men at der bør være langt større mod til at eksperimentere med styrings- og dokumentationsformer i hele den offentlige sektor, fx gennem styringslaboratorier.
Objektiv sagsbehandling
Den objektive sagsbehandling samles i 3-5 sagsbehandlingscentre fra sommeren 2012. Den objektive sagsbehandling omfatter: Folkepension, Udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, Boligstøtte, Barseldagpenge og Forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Der kan spares knap 300 mio. kr. om året ved denne centralisering og en reduktion af personaleforbruget fra ca. 2.000 årsværk i dag til ca. 1.500 årsværk. ATP skal varetage administrations og sagsbehandlingsopgaven. Kommunerne beholder effektiviseringspotentialet.
FTF vurdering
I det omfang der kan ske en effektivisering af administration og sagsbehandling uden at det går ud over servicen til borgerne er det positivt at der sker en centralisering. Ligeledes er det positivt, at kommunerne kan beholde effektiveringspotentialet.
Mere frihed i offentlige overenskomster
Regeringen og KL er enige om, at det større lokale rum for løsninger især skal have fokus på at skabe mere enkle og fleksible arbejdstidsregler, der giver bedre rammer for en effektiv tilrettelæggelse af arbejdstiden samt fokus på mulighederne for fleksibel og målrettet lokal løndannelse. Der er enighed om at drøfte fælles interesseområder forud for overenskomstforhandlingerne i foråret 2011.
Der er et tilsvarende afsnit i regeringens aftale med Danske Regioner.
FTF vurdering
Overenskomstparterne i den kommunale og regionale sektor (KL, Danske Regioner, Sundhedskartellet og KTO) gennemførte en større undersøgelse omkring arbejdstidsreglerne, såvel en spørgeskemaundersøgelse som en interviewundersøgelse. Disse undersøgelser påviser generel tilfredshed med overenskomstsystemets generelle arbejdstidsregler, påviser at mulighederne for ændringer er mangfoldige, men at det især er manglende lokale ressourcer, der er problemet frem for manglende muligheder, der er problemet.
Undersøgelserne omfatter en kombination af spørgeskemaundersøgelse og interview samt rundbordssamtaler. Ca. 2.000 ledere og halvt så mange tillidsfolk har deltaget i undersøgelserne.
FTF vurderer bl.a. på den baggrund, at der allerede i dag er tilstrækkelige muligheder for at opnå lokale løsninger, men at der mangler ressourcer til at udnytte de eksisterende muligheder.
Regeringen har uforståeligt valgt helt at se bort fra disse omfattende undersøgelser og resultaterne her og i stedet valg et ideologisk felttog mod aftalesystemet.
Kommunale restancer
De senere år efter at inddrivelsen er overtaget af staten er de kommunale restancer vokset. KL og regeringen er enige om at igangsætte en handlingsplan, der kan standse denne udvikling og nedbringe restancerne.
FTF vurdering
Det har været en uheldig udvikling at inddrivelsen af restancer har været utilstrækkelig. Det har betydet at de i forvejen økonomisk trængte kommuner er gået glip af betalinger fra borgerne. Det er derfor tiltrængt med en øget indsats.
Konkurrenceudsættelse
Regeringen tilkendegav i arbejdsprogrammet fra februar, at kommunernes konkurrenceudsættelse fortsat skal stige. Hidtil har der været en målsætning om, at konkurrenceudsættelsen skal udgøre mindst 26,5 pct. i 2010. Dette mål er næsten nået nu, da den udgjorde 25 pct. i 2009. Regeringens nye målsætning er, at konkurrenceudsættelsen skal stige til 31,5 pct. i 2015 for alle kommuner under ét. Målsætningen er ikke blevet endelig bekræftet med kommuneaftalen, men den vil blive drøftet til efteråret sammen med mulige regelændringer, der kan støtte kommunernes muligheder for at øge konkurrencen.
FTF vurdering
FTF er enig i, at offentligt-privat samspil kan give innovation i begge sektorer. Men det kræver, at der er friere rammer til at indgå i fælles udviklingsprojekter i stedet for at presse kommunerne ned i præcise måltal og rigide udbudsregler. FTF mener, at man skal lade kommunerne selv bestemme, hvad der bedst gavner pris og kvalitet i den givne situation. KL’s undersøgelser har også vist, at kommunerne mange steder i landet mangler egnede private leverandører, og derudover er det stadigt småt med systematisk dokumentation af effekterne af øget konkurrence for pris, kvalitet og medarbejdertilfredshed. Samtidig er udarbejdelse af udbud mv. en af kilderne til det voksende bureaukrati, som regeringen ellers gerne vil af med.
