FTF kommentar til Finanslovsforslag 2009

Mindre end et halvt år efter vedtagelsen af finanslov 2008 kommer forslag til finanslov 2009. Forslaget er generelt meget tyndt og på det generelle økonomiske plan udtryk for en slingrekurs med skattelettelse til at øge forbruget og SP til at dæmpe det. Forslaget synes uden ambitioner og kendetegnet ved mangel på forslag

Regeringen har den 26.8.2008 offentliggjort deres forslag til finanslov for 2009, FFL09. Generelt er der tale om et meget tyndt forslag med få nye elementer, hvor langt de fleste ændringer er begrundet i indgåede aftaler i forhold til finanslov 2008, kommuneaftalerne, trepartsaftalerne og globaliseringsaftalerne.

Der er en helt ny ramme for regeringens finanslovsforslag. Udsigterne for den danske økonomi i 2009 er nemlig nedjusteret i regeringens finanslovsforslag. Ifølge Regeringens Økonomiske Redegørelse, der offentliggøres samtidig med finanslovsforslaget, er konjunkturerne vendt. I 2009 forventer regeringen, at den økonomiske vækst falder til 0,5 procent. Samtidig forventer regeringen, at beskæftigelsen falder med godt 20.000 personer. Ledigheden forventes at stige allerede fra 2. halvår 2008, således at ledigheden i 2009 gennemsnitligt bliver på 64.500 personer svarende til 2¼ procent af arbejdsstyrken.

Svag ekspansiv finanslov

Med FFL09 er der tale om et ekspansivt finanslovsforslag. Det vil sige, at de offentlige finanser skønnes at have en aktivitetsvirkning på 0,2 pct. af bruttonationalproduktet. Suspensionen af den særlige pensionsopsparing, SP foreslås ikke fortsat, hvorfor SP’en genindføres. Det medvirker til, at finanseffekten holdes nede på 0,2. Uden SP ville den være 0,3 primært pga., at skattelettelserne indfases. Genindførslen af SP’en betyder, at alle skal indbetale 1 pct. af deres løn til en pensionsopsparing. SP’en udbetales igen til den enkelte fra 65 års alderen og 10 år frem. Samlet regner regeringen med en stigning i det offentlig forbrug på 1,1 procent i 2009.

FTF-vurdering

FFL09 er udtryk for, at regeringen har en slingrekurs i deres økonomiske politik. Umiddelbart før de udskrev valget i oktober 2007 havde regeringen sammen med Dansk Folkeparti meget travlt med at vedtage skattelettelser, der ikke var finansierede. Det skete, selvom den danske økonomi kørte for fuld damp allerede da. Det gør den stadigvæk og regeringen genindfører derfor SP’en for at dæmpe det private forbrug igen.
Havde regeringen ikke givet ufinansierede skattelettelser ,kunne den havde forøget sin opsparing og dermed forbedret den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt. Reelt er der tale om, at offentlig opsparing bliver til privatopsparing via skattelettelser og SP-ordningen, der har en helt anden fordelingsmæssig profil.

Obligatorisk opsparing

Med finansloven for 2008 blev der indført en obligatorisk opsparing for statslige institutioner. De opsparede midler, som var på 1 pct. af budgettet i de statslige institutioner med undtagelse af uddannelsesområdet og politiet, tilbageføres med FFL09.

FTF-vurdering

FTF betragter det som helt selvfølgeligt, at de opsparede midler skal tilbage til de berørte institutioner ubeskåret. Den obligatoriske opsparing har haft negative konsekvenser for de statslige institutioner og de ansatte, der har skullet spare 1 procent i 2008, endda på en kortere periode end et år, idet finansloven for 2008 først blev vedtaget i april.

Kvalitetsfonden

På anlægssiden gøres der et stort nummer ud af, at der i 2009 afsættes 1 mia. kr. til nyt sygehusbyggeri og tilsvarende 1 mia. kr. til andre velfærdsområder eller som regeringen kalder dem - de borgernære områder. Det er midler fra den såkaldte kvalitetsfond, der blev oprettet i forbindelse med regeringens kvalitetsreform, der skal bruges til at forbedre de fysiske rammer. Med Kvalitetsfonden blev der afsat 50 mia. kr. til nye sygehuse, renovering og nybygning af andre offentlige anlæg frem til 2018.

FTF-vurdering

Efter FTF’s opfattelse er de midler, der afsættes til bedre fysiske rammer i den offentlige sektor langt fra tilstrækkelige. Selvom beløbet på 50 mia. kr. synes voldsomt stort, er der tale om investeringer over 10, altså kun 5 mia. kr. pr. år. Reelt er der ikke tale om, at de samlede midler til anlæg målt i forhold til BNP øges, selvom Kvalitetsfonden oprettes. Udmøntningen på kun samlet 2 mia. kr. i 2009 er langt fra tilstrækkelig til, at der bare kan begyndes på at rette op på det efterslæb i forhold til forbedring af de fysiske rammer, som der er i den offentlige sektor. Et efterslæb der er resultat af mange års stram styring af den offentlige økonomi.

Uddannelse og Globaliseringspuljen
Der er fra Globaliseringspuljen på FFL 2009 udmøntet 1,3 mia. til formålet; at alle skal have en ungdomsuddannelse og 0,6 mia. kr. til formålet; flere skal have en videregående uddannelse.
Heri indgår trækket på Globaliseringspuljen som følge af skønnet stigende uddannelsesaktivi-tet på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i forhold til niveauet i 2006.
Det udgør 1,1 mia. kr. i 2009 eller godt halvdelen af de midler, der er udmøntet til uddannelsesformålene.

Trækket på Globaliseringspuljen som følge af stigende uddannelsesaktivitet er nedjusteret på FFL09 i forhold til FL08, hvilket afspejler en nedjustering af aktivitetsskønnene for de kommende år. Det ser ud til, at midlerne er tilbageført til de ikke-udmøntede midler i puljen. Det fremgår ikke, hvad status er på forbrug af de midler, der er afsat til stigende uddannelsesaktivitet i 2008 – i alt knap 0,6 mia. kr. i 2008 (2008-niveau).

Der er desuden afsat en pulje til meroptag på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser udenfor Globaliseringspuljen som følge af Aftale om opfølgning på globaliserings-aftalerne (indgået i forbindelse med finanslovsforhandlingerne om FL08). Puljen er afsat på FL08, og er uændret på FFL09.

En del af Globaliseringspuljen er ikke udmøntet endnu. Det drejer sig om 1,1 mia. kr. i 2009 og 5-7 mia. kr. i årene 2010-2012. Som led i efterårets forhandlinger om udmøntning af globaliseringspuljen skal aftalepartierne drøfte den ufordelte reserve til forskning og udvikling, der udgør 1,1 mia. kr. i 2009 stigende til 4,3 mia. kr. i 2012. Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne fremlægge forslag til udmøntningen

Den obligatoriske opsparing på 0,5 procent, som omfattede alle uddannelsesinstitutioner i 2008 tilbageføres i 2009. Tilbageførslen sker ved, at der udbetales et engangstilskud til institutionerne på baggrund af aktiviteten i 2008, når denne er kendt efter 1. kvartal. Det opsparede tilskud udbetales via særlige tilskudsbreve til samtlige institutioner.

Ud over det, er der en række effektiviseringsordninger på finanslovsforslaget for 2009. Det drejer sig om følgende:

Et generelt effektiviseringskrav som følge af mere effektiv indkøbsordning på alle selvejende uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om indkøb af f.eks. pc, kontorvarer, datakommunikation m.m. Besparelsen indebærer en takstnedsættelse i 2009 på fra 0,3 procent til 0,5 procent på undervisnings- og fællestaxametrene, afhængig af hvilken uddannelse, der er tale om.

Oprettelse af administrative fællesskaber for institutioner med ungdomsuddannelser. Som følge af beslutningen om effektivisering af den administrative opgavevaretagelse gennem etablering af administrative fællesskaber er der sket en takstreduktion af fællesudgiftstaxa-metrene på 1,8 procent for f.eks. erhvervsuddannelserne og på 0,8 procent for udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ordningen gælder ikke for KVU og MVU-området.

Digitalisering af Statens Uddannelsesstyrelse (SU) og effektivisering af vejledning om SU. Der blev i forbindelse med finansloven for 2008 besluttet, at der skal ske en obligatorisk digitalisering af SU samt en effektivisering af vejledningen om SU. Effektiviseringspotentialet er sat til en takstnedsættelse i 2009 på 0,3 procent for professionshøjskoler og erhvervsakademier og på 0,4 procent på ungdomsuddannelserne. Takstreduktionen er gennemført på fællesudgiftstaxametret.

Den politiske aftale fra foråret 2008 om SU udmøntes på FL 2009. Det drejer sig bl.a. om en forhøjelse af fribeløbet og samboende-tillægget.

FTF-vurdering

Finanslovforslaget er på uddannelsesområdet uden ambitioner og indeholder ikke nye tiltag i forhold til områdets store udfordringer i form af faldende optagetal og frafaldsproblemer såvel på ungdomsuddannelserne som de erhvervsrettede videregående uddannelser.
Til gengæld er der linet op med effektiviseringer: på ungdomsuddannelserne, VUC og AMU er man omfattet af hele 3 af slagsen; effektivisering gennem indkøbsordninger, effektivisering gennem digitalisering af SU-ansøgninger og effektivisering gennem administrative fællesskaber. På de videregående uddannelser er der alene lagt op til effektiviseringsbesparelser på indkøb og digitalisering af SU.

Der er bestemt ikke noget galt i at effektivisere, men besparelser som følge af effektivisering skal ikke gå ud over de midler, der er til rådighed for undervisning og udvikling af uddannelserne mv. Det har vi til gode at se, om de nævnte ordninger kan leve op til.
Globaliseringspuljen udmøntes som aftalt i de to aftaler om udmøntning af puljen. Det er der ikke noget nyt i. Derimod er det interessant, hvad der sker med de midler, der er afsat til meraktivitet på ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Indtil videre ser det ikke ud til, at problemerne med rekruttering og frafald er løst. I fald midlerne ikke bringes i spil, kan de passende anvendes til det nødvendige kvalitetsløft på uddannelserne, der illustreres af, at udviklingen i optaget og de fortsatte problemer med frafald betyder, at man i øjeblikket kommer længere fra at opfylde regeringens målsætninger om, at flere skal opnå uddannelse.

FTF mener, det er helt nødvendigt, at de globaliseringsmidler vedrørende forskning og udvikling, der skal forhandles i efteråret 2008, adresserer problemerne med videnudvikling og forskning på professionsuddannelserne. Der skal sættes gang i ny initiativer for at få vendt udviklingen, både her og nu og på længere sigt, i form af en national handlingsplan. Handlingsplanen skal videreudvikle grunduddannelsernes kvalitet, iværksætte en målrettet indsats for at mindske frafaldet, styrke udbuddet af efter- og videreuddannelse samt implementere uddannelsernes udviklingsbasering og samspil med forskning, herunder give et markant løft af videncenterfunktionen.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Undervisnings- og fællesudgiftstaxametrene til erhvervsuddannelserne er PL-reguleret med 4,1 procent.
På de erhvervsrettede ungdomsuddannelser sker der som beskrevet en takstnedsættelse pga. de generelle effektiviseringskrav (0,4 procent på undervisningstaxameteret og 2,7 procent på fællesudgifter).

Det skal dog nævnes, at der er afsat 106,3 mio. kr. i 2009 til etableringsomkostninger forbundet med de administrative fællesskaber. Udmøntningen af disse midler drøftes med skoleforeningerne og forventes indarbejdet på ændringsforslagene til finansloven for 2009.
Endelig skal det fremhæves, at på finansloven for 2009 tilføres HHX et yderligere takstløft på 34 mio. kr. årligt. Det ekstra takstløft i 2009 svarer til en forhøjelse af HHX-taxameteret med ca. 1.400 kr. yderligere.

FTF-vurdering

FTF vil også her pege på det tvivlsomme i, om den påståede effektivisering er reel på indkøbsområdet og på den fælles administrationsordning. Hvis ikke det er tilfældet, kan det betyde færre midler til uddannelsesområdet. Det er uvist, om takstreguleringen af HHX betyder en reel udligning af forskellen mellem undervisningstilskuddet mellem HHX-uddannelsen og de almengymnasiale uddannelser.

EVE-rammen (AMU m.m.)

Som en del af globaliseringsaftalen blev der afsat en pulje på 1 mia. kr. i perioden 2008 til 2010 til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der forventes et mindreforbrug af puljen i 2008. På baggrund af dette foreslås det, at udmøntningsperioden for den resterende del af puljen udvides med to år fra 2008-2010 til 2008-2012. Det samlede udmøntede beløb vil være uændret.
Samtidig med dette gives der adgang til optagelse af merudgifter, hvis aktiviteten i 2009 overstiger det forventede. Regeringen vil drøfte forslaget om ændret budgettering med aftaleparterne i efteråret.

FTF-vurdering

FTF finder, at det er en god løsning i forbindelse med mindreforbruget på AMU-området m.m. for 2008, at udmøntningsperioden udvides med to år. Det vil være oplagt at bruge drøftelserne i efteråret mellem regeringen og parterne til grundigt at få analyseret den beklagelige udvikling i aktiviteten indenfor den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. 

De erhvervsrettede videregående uddannelser

Undervisnings- og fællesudgiftstaxametrene til akademi- og professionsbacheloruddannelser-ne er PL-reguleret med 4,1 procent set i forhold til 2008. Herfra skal dog trækkes virkningen af effektiviseringsprogrammerne, som i 2009 anslås til en reduktion af undervisnings- og fællesudgiftstaxametrene på 0,4 procent.

Bygningstaxametrene er hævet med 6,4 procent.

De allerede aftalte globaliseringsmidler og midler i trepartsaftalen for 2009, målrettet akademi- og professionsbacheloruddannelserne, udmøntes. Det betyder bl.a., at der afsættes yderligere midler til efteruddannelse af lærerne på de erhvervsrettede videregående uddannelser. Hvordan den præcise udmøntning skal ske vil blive afgjort på baggrund af en redegørelse for aktiviteten i 2008. Midlerne til en styrkelse af lærernes grunduddannelse hæves ligeledes som aftalt.

Globaliseringsmidlerne, målrettet udviklingen af professionshøjskolernes kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden, vil i 2009 blive udmøntet via udviklingskontrakterne.
Midlerne til reformen af akademiuddannelserne øges som aftalt.

Endelig afsættes der de aftalte 72,5 mio. kr. til systematisk videnopbygning på professions-højskolerne.

FTF-vurdering

Initiativerne er allerede kendte fra Globaliseringsaftalen og Trepartsaftalen. Regeringen er ikke på området for de erhvervsrettede videregående uddannelser kommet med nye udspil - og det på trods af det åbenlyse behov.

Hvis effektiviseringsprogrammerne ikke resulterer i de ønskede besparelser, vil der ske en mindre forringelse af undervisnings- og fællesudgiftstaxametrene.

Åben Uddannelse

Takstudviklingen på Åben Uddannelse er reguleret med - 2,6 procent. Det stammer fra den generelle 2-procents besparelse (som kun er bibeholdt på Åben Uddannelse) og effektiviseringsbesparelser i forbindelse med indkøb m.v. Taksterne er samtidig PL-reguleret op med 4,5 procent. Af en række tekniske årsager optræder det dog som en forbedring på 4,1 procent i finanslovsforslaget. Endvidere er en række takster som følge af trepartsaftalerne forhøjet yderligere i forhold til 2008. Det gælder fx på en social diplomuddannelse, hvor taxametret (uddannelses- og bygningstaxameter) i 2009 udgør 30.800 kr. ekskl. moms mod 26.300 kr. i 2008 og 20.000 kr. i 2007. Og på en sundhedsfaglig diplomuddannelse udgør taxametret i 2009: 40.200 kr. ekskl. moms mod 34.100 i 2008 og 20.000 i 2007.

SVU til fagspecifikke kurser er genindført med en takst svarende til 90 pct. af dagpengemaksimum, jf. trepartsaftalen fra 2007. Ordningen er gældende fra 1. juli 2008 og tidsbegrænset til udgangen af 2011.

Der ser samtidig ud til at være fejl i takstkataloget svarende til FFL 09, sådan som det er at finde på Undervisningsministeriets hjemmeside.

FTF-vurdering

FTF tager afstand fra de konstante og kontante besparelser på Åben Uddannelse, der ser ud til at fortsætte i de kommende år også. Selv om tilførslen af midler fra trepartsaftalen genopretter taksterne og mere til, så er det utilfredsstillende, at regeringen med den ene hånd tilfører området ekstra midler, og med den anden hånd udhuler tilskuddenes værdi. FTF er meget opmærksom på, at de øgede statslige taxametertilskud kommer de uddannelsessøgende til gode i form af nedsat deltagerbetaling.

Det er samtidig et væsentligt opmærksomhedspunkt for FTF at følge den faktiske aktivitet på Åben Uddannelse, så det kan konstateres, om der rent faktisk kommer en øget aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet, sådan som det er forudsat i trepartsaftalen.
Det er værd at notere sig, at anvendelsen af eventuelle uforbrugte midler – i første omgang fra 2008 – vil blive drøftet med aftaleparterne, jf. svar fra undervisningsministeren til Folketingets Uddannelsesudvalg.

Universiteter, forskning og udvikling

På universitetsområdet indføres fra 2009 en ny taxameterbonusmodel, med henblik på at føre studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det betyder bl.a., at institutionerne belønnes for at få studerende til at gennemføre inden for normeret studietid + et år, og at der udløses en ”kandidatbonus”, når studerende gennemfører på normeret tid. Bonusmodellen er en del af opfølgningen på velfærdsaftalen og aftalt mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

De offentlige forskningsbevillinger udgør i FFL 09: 0,94 af bruttonationalproduktet. Dermed nærmer man sig målsætningen på 1 procent af BNP til formålet. Der er dog samtidig tale om en række overførsler mellem forskellige forskningsformål og forskningsrådenes indflydelse bliver dermed ikke nødvendigvis styrket i forhold til konkrete, politiske beslutninger om anvendelsen af forskningsmidler, og der er fortsat forslag om et loft over Grundforskningsfondens udbetalinger i 2009 som følge af den aktuelle konjunktursituation.

FTF-vurdering

Set i lyset af årets optagetal til blandt andet de lange videregående uddannelser er det tvivlsomt, om det lige netop er en taxameterbonus-model, der vil afhjælpe vanskelighederne med at få flere unge til at søge og gennemføre videregående uddannelser. Samfundets behov for relevante og effektive løsninger er stort, og det kan diskuteres, om universiteterne bedst muligt løser opgaven ved at blive ”fodret med egen hale”.

Der er i aftalen om globaliseringspuljens udmøntning lagt op til forhandling af rammebeløb på over 1 mia. kr. til fordeling i 2009. For FTF er det helt afgørende, at disse midler også kommer professionsuddannelserne til gode, dels ved at der afsættes yderligere ressourcer til forskningsprogrammerne inden for uddannelsesforskning og forskning i professionsuddannelsernes arbejdsfelt, dels ved at der afsættes ressourcer til professionshøjskolernes arbejde med viden og udvikling.

Handlingsplan for nedbringelse af sygefravær

Regeringen har i juni 2008 fremlagt en handlingsplan for at nedbringe sygefravær. Det er regeringens mål at reducere sygefraværet med 20 pct. frem mod 2015. På trods heraf skønner regeringen imidlertid, at der vil være en stigning i antallet af helårspersoner på sygedagpenge i 2009 med 3.600 personer.

Regeringen har afsat en reserve på i alt 373 mio. kr. til initiativer i handlingsplanen over en fireårig periode. Midlerne målrettes forslagene i handlingsplanen om, at jobcentrene får mulighed for at give beskæftigede sygemeldte aktive tilbud, der skal hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin arbejdsplads. Det kan fx være tilbud om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, når vedkommende ikke kan delvis raskmeldes. Endvidere drejer det sig om, at mentorordningen kan anvendes i forhold til sygemeldte. Målgruppen for den aktive beskæftigelsesindsats udvides således, at sygemeldte kan modtage aktive tilbud.

FTF-vurdering

Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen tilsyneladende ikke tror på, at dens egen hand-lingsplan for at nedbringe sygefraværet vil få nogen effekt i 2009.
FTF kan ikke tilslutte sig regeringens forslag om at lade sygemeldte blive omfattet af stort set de samme aktive beskæftigelsesredskaber/tilbud som de ledige. Da sygemeldte har pligt til at tage imod de aktive tilbud, kan det få fatale konsekvenser, hvis de på grund af helbredet ikke selv mener, de er i stand til at tage imod de aktive tilbud. Hertil kommer, at kommunerne mister refusion for udgifter til sygedagpenge fra staten, hvis de ikke giver aktive tilbud eller får sygemeldte delvist raskmeldte allerede fra 4. sygeuge. Konsekvenserne for de sygemeldte kan blive en øget tendens til, at de mister retten til sygedagpenge, og at de i højere grad presses tilbage i arbejde på et tidspunkt, hvor de ikke er klar til det.

Udgifter til dagpenge og aktivering

Finanslovsforslaget indeholder alene en konjunkturregulering af udgifterne til dagpenge på baggrund af den forventede stigning i ledigheden på 15.000 personer fra 2008 til 2009.
Udgifterne til aktivering er fastsat med udgangspunkt i udviklingen i ledigheden og indfasnin-gen af velfærdsaftalen. 
De budgetterede udgifter til aktivering som til dagpenge i 2009 vil blive endelig fastlagt i for-bindelse de ordinære ændringsforslag til finansloven i efteråret.

FTF-vurdering
Som forventet indeholder finanslovsudspillet ikke nye tiltag på dagpenge- og beskæftigelses-området. Initiativerne i forhold hertil sker i forbindelse med de kommende trepartsdrøftelser og den efterfølgende politiske proces.

Udviklingsbistand
Finanslovsforslaget opererer med en stigning i udviklingsbistanden målt i faste priser på 400 mil. kr. Den samlede bistand kommer dermed op på ca. 0,8 pct. Af BNI. Forøgelsen af bistanden er igen i 2009 rettet mod Afrika, bekæmpelse af HIV/aids og forbedring af kvinders vilkår.

Satsningen på Afrika er knyttet an til regeringens Afrikakommission, som medio 2009 skal komme med forslag til nye, innovative strategier for økonomisk vækst og jobskabelse for unge i Afrika og for et mere effektivt internationalt udviklingssamarbejde.

FTF-vurdering
Det er positivt, at størrelsen af Danmarks bistand til ulandene bevæger sig i den rigtige ret-ning – om end det går langsomt. Bidraget bør være på mindst 1 procent af BNI. Om den øgede bistand til Afrika vil bære frugt, afhænger meget af, om det lykkes Afrikakommissionen at komme med brugbare forslag til vækst og jobs.