Ytringsfrihed: Medarbejderne frygter chefen mere end politikerne

Mens det er hver tredje offentligt ansatte, der frygter repressalier, hvis hun offentligt kritiserer de ansvarlige politikere, så er det hver anden, der frygter de negative konsekvenser ved at gå til offentligheden med kritik af den administrative ledelse. Professor forudser, at endnu flere fremover vil frygte repressalier på grund af den ”virksomhedsgørelse”, som den offentlige sektor gennemgår.

Repressalier i en eller anden form på arbejdspladsen. Det forventer 56 procent af sygeplejersker, lærere, skattefolk og andre FTF-grupper, hvis de bruger deres ytringsfrihed og offentligt kritiserer deres administrative ledelse - når de mener, at der grund til det.

Tallene stammer fra Resonans’ rundspørge til mere end 2.700 offentligt ansatte i stat, amter og kommuner om deres forventninger og erfaringer med at bruge deres ytringsfrihed på fx et offentligt møde eller i medierne. Den viser, at netop offentlig kritik af den administrative ledelse, er det, som flest forventer at blive straffet for.

Samme rundspørge viser, at frygten for repressalier er reel, som Resonans beskrev i sidste nummer: En tredjedel af de, der har brugt deres ytringsfrihed, har i et eller andet omfang oplevet negative konsekvenser på arbejdspladsen. 

Chefens område er tabu

De offentligt ansatte frygter i højere grad deres administrative chefer end deres politiske chefer: 36 procent af medarbejderne i stat, amter og kommuner tror det får negative konsekvenser at offentliggøre kritisable forhold, der skyldes den politiske ledelse, men endnu flere - 56 procent - frygter den administrative ledelse, viser undersøgelsen.

Netop de forhold, de administrative ledere skal være garant for, er ifølge FTF-undersøgelsen de områder, som de offentligt ansatte mest frygter at udtale sig om. For eksempel forventer 55 procent negative konsekvenser ved at udtale sig om dårligt arbejdsmiljø. Det samme gælder for 54 procent i forhold til kritik af, at for mange arbejdsopgaver resulterer i dårlig kvalitet i de velfærdsydelser, arbejdspladsen skal levere.

Frygten for repressalier som følge af kritik af de områder, som politikerne har ansvaret for, er væsentligt lavere. For eksempel er det 33 procent, der frygter negative konsekvenser i forhold til budgettets og ressourcernes størrelse på arbejdspladsen.

Chefer har friere spil

Professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet mener, at den mindre frygt for politikerne skyldes, at de ikke bliver opfattet som personalechefer.

”Faktisk er politikerne reelt ansvarlige for personalet, men da de har rigeligt med andre opgaver, så bliver det overladt til de administrative chefer, også fordi ministre og borgmestre som oftest ikke har et særligt stort kendskab til, hvordan de offentlige arbejdspladser fungerer”, siger Tim Knudsen.

”Det er også mere farligt for en politiker at gå i rette med en medarbejder, end det er for en embedsmand på chefniveau. Det kan fx koste stemmer, hvis det bliver kendt, mens det ikke koster den administrative chef på samme måde”, fortsætter professoren.

Det gamle omkvæd fra statsadministrationen om, at ”Ministre forgår, men embedsmænd består” kan også have indflydelse på, hvorfor offentligt ansatte frygter repressalier fra deres administrative chef mere end fra politikere.

”Netop det faktum, at politikernes levetid er kortere end embedsmændenes, betyder, at det er mere farligt for karrieren og arbejdsopgaverne at kritisere en administrativ chef end den politiske chef”, siger Tim Knudsen.

Professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet beskæftiger sig blandt andet med ledelse i den offentlige sektor og fagledernes – fx FTF-lederes – rolle. Han undrer sig over, at der ikke er flere, der tror, at det får negative konsekvenser at kritisere den administrative ledelse.

”Det er ulige lettere at kritisere en politiker, fordi der bliver man mere betragtet, som borger. Men hvis man har behov for at kritisere sine foresatte i medierne, så bliver det let ubehageligt, fordi det specifikt går på arbejdspladsen. En sag skulle jo også helst blive klaret internt, så det ikke er nødvendigt at gå til offentligheden med kritik af lederen”, siger Kurt Klaudi Klausen.

Tendens bliver forværret

Professor Tim Knudsen forudser, at endnu flere fremover vil frygte for at bruge deres ytringsfrihed – i takt med at den offentlige sektor er ved at ændre sig, og de offentlige institutioner i højere grad ledes som private virksomheder:

”I takt med, at den offentlige sektor bliver mere og mere virksomhedsgjort, kræver man ikke kun medarbejdernes arbejdskraft. Nu skal de give sig med hud og hår for at til leve op til virksomhedens selvforståelse – og det er jo i realiteten ledelsens forståelse – hvis de for alvor skal være loyale medarbejdere. Det kan betyde, at færre tør ytre sig af frygt for, at karrieren går i stå, eller arbejdsopgaverne bliver dårligere”, siger han.

Også professor Kurt Klaudi Klausen fra SDU vurderer at i takt med, at de offentlige institutioner i højere grad styres efter principper kendt fra det private erhvervsliv, jo sjældnere vil medarbejderne stå frem af frygt for at virke illoyale.

”De offentlige ledere siger jo, at de i høj grad gerne vil høre kritik fra medarbejderne. Om der er hold i den påstand, er så en anden sag. Det er jo nogen, der ikke har format til at modtage kritik”, siger Kurt Klaudi Klausen.

”Netop når korpsånden breder sig blandt medarbejdere, der arbejder på en offentlig arbejdsplads, der drives som en virksomhed, så er der en sandsynlighed for, at medarbejderne nødigt vil kritisere ledelsen offentligt eller bliver blinde i forhold til fejl. Det kan være, at de begynder at yde selvcensur for ikke at være illoyale overfor arbejdsgiveren”, siger Kurt Klaudi Klausen.