- Flere FTFere sendes på førtidspension
- FTF’ere anmelder flest psykiske arbejdsskader
- Danmark belønner uddannelse dårligst
- Dansk hjælp til strejkeret i Kenya
- Nyt dansk projekt skal give bedre job og social sikkerhed til de fattigste
- Uformel økonomi eksploderer i vestafrikanske lande
- Vrede i FTF over spareplan uden ordentlige svar på krisen
- Halvering af dagpengeperiode rammer langtidsledige ekstra hårdt
- Bred enighed om at kønsopdelt arbejdsmarked er et problem
- FTF kræver stop for kassetænkning og massefyringer
- Massiv mangel på penge til forebyggelse af stress
- Fyringer i ni ud af ti kommuner
- 2011 bliver et grimt år for børnefamilier
- Flere ledere bliver holdt i hånden
- Ledere: Ikke tid til at spare penge

Vrede i FTF over spareplan uden ordentlige svar på krisen
Tusinder var mødt frem til tirsdagens demonstration mod regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan. Fra talerstolen på scenen på Christiansborg Slotsplads efterlyste FTF-formand Bente Sorgenfrey bedre løsninger. FTF er klar til at forhandle om holdbare svar på de økonomiske udfordringer.
Lad os nu i fællesskab finde nogle holdbare løsninger i stedet for at gennemføre urimelige nedskæringer. Så kontant var budskabet fra FTF - hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte – ved demonstrationen 8. juni på Christiansborg Slotsplads.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i fællesskab hevet sparekniven frem, og det ærgrer FTF-formand Bente Sorgenfrey. Hun pegede fra talerstolen på, at der kan findes mange penge ved at lade kommende efterlønnere udnytte mulighederne for en mere fleksibel tilbagetrækning. En mulighed der allerede er i ordningen.
”Gider folk det? Ja. Det vil rigtig mange af de kommende efterlønnere gerne. Så mange at det svarer til 34.000 fuldtidspersoner eller en 6 milliarder kroner,” sagde Bente Sorgenfrey til de tusindvis af fremmødte.
Hun understregede flere gange, at det er regeringen og støttepartiet, der har sagt nej til at finde en fælles løsning. I stedet har de tre partier uden at indkalde til forhandlinger med fagbevægelsen og arbejdsgiverne lagt op til en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år. Der mangler vilje til samarbejde, lød det fra Bente Sorgenfrey.
”Vi står her på Slotspladsen, fordi regeringen – derinde – ikke har inviteret os med til forhandlingsbordet. Lad mig sige det helt klart: Kære regering, I kan nå det endnu. Vi er ikke gået på sommerferie. Uanset hvor hårdt man pisker de arbejdsløse og svage, så kommer der ikke flere job af det”, sagde hun.
FTF er mere end klar til at finde løsninger på de økonomiske udfordringer. Det skal ske ved at skabe nye job og få endnu flere til at tage en uddannelse. Og der bliver desværre færre unge, der får en uddannelse. FTF er ifølge Bente Sorgenfrey klar til at tage ansvar.
”Vi kommer gerne med konkrete løsninger. Løsninger, der er bedre end de besparelser og forringelser, regeringen selv kan finde på”, sagde hun og pegede på, at socialrådgivere blandt andet skal befries for en masse papirarbejde. I dag bruger en socialrådgiver kun 12 minutter sammen med borgerne.
”Og det er ikke kun socialrådgiverne. Alene på FTF-området bliver der brugt 60 millioner timer på dokumentation,” tilføjede FTF-formanden og efterlyste en ordentlig plan frem for regeringens genopretningpakke.
”Vi vil have en anden plan. Det er derfor vi står her i dag,” sagde hun.






