Vold og trusler på jobbet koster 250 mio.kr. om året på FTF-området
Ansatte, der har været udsat for vold eller trusler, har flere sygedage om året, end kolleger, der er gået fri. Forskellen ses især på det længere sygefravær. Det viser nye tal fra FTF.
Vold eller trusler mod ansatte giver ikke bare ar på kroppen og sjælen, men giver også røde tal i regnskabet over konkrete sygedage. På et år har volds- og trusselsramte offentligt ansatte i gennemsnit 12 sygefraværsdage, mens de ikke-ramte har ni dage. Det viser en ny analyse fra FTF, som repræsenterer hovedparten af de offentligt ansatte på velfærdsområderne som fx folkeskolelærere, sygeplejersker og socialrådgivere og politibetjente. Rådata bag analysen er indsamlet blandt ca. 8.000 ansatte blandt FTF’s faggrupper.
FTF har beregnet, at de tre ekstra sygedage om året for de offentligt ansatte koster ca. 250 mio. kr. Baggrunden er en tidligere undersøgelse fra FTF, der viser, at hver femte FTF’er udsættes for vold eller trusler (se boks.)
De ekstra sygedage svarer til, at det gennemsnitlige sygefravær er ca. 30 procent større for ansatte, der har været udsat for vold eller trusler om vold, end for de ansatte, der ikke har været udsat for det samme.
Særlig effekt på langt sygefravær
Især ser volden ud til at have en effekt i forhold til sygefravær på over 20 dage.
For de kommunalt ansatte gælder det, at 13 procent af dem, der har været udsat for vold og trusler, har mere end tyve sygedage om året. Det samme gælder kun otte procent af dem der ikke har været udsat for vold og trusler.
I regioner og i staten ses ikke samme forskel.
FTF’s tal stemmer overens med tidligere undersøgelser, der også viser, at vold og trusler om vold har alvorlige konsekvenser for de ansattes helbred. De udsatte medarbejdere oplever på kort sigt både fysiske og psykiske følger som eksempelvis stress og angst. På lang sigt kan følgerne være kronisk træthed og dårligere psykisk helbred.
Mindre fravær på arbejdspladser med voldspolitik
På baggrund af de nye tal opfordrer FTF’s formand Bente Sorgenfrey kraftigt de offentlige arbejdsgivere til at sørge for, at der er en aktiv voldspolitik på de enkelte arbejdspladser.
De nye tal viser nemlig også, at de volds- og trusselsramte ansatte har mindre sygefravær på arbejdspladser med en voldspolitik end de har på arbejdspladser, hvor man ikke har en voldspolitik.
På arbejdspladser, hvor man har en voldspolitik, har de ansatte, der har været udsat for vold eller trusler om vold, således 11 sygefraværsdage om året. Men på arbejdspladser uden en voldspolitik, har de ramte medarbejdere 16 sygefraværsdage om året.
Fjern det tunge askebæger
En voldspolitik handler både om at forebygge volden og om at have et kriseberedskab, der kan tage hånd om medarbejdere, hvis skaden alligevel sker.
Forebyggelsen kan bl.a. ske helt lavpraktisk ved, at man indretter arbejdspladsen med tanke på at mindske risikoen for vold: Man kan sætte alarmer og overvågningskameraer op, man kan sørge for at både personale og borger har en flugtvej, så ingen presses op i en krog. Mman kan sørge for, at der ikke er mulige våben, som fx store tunge askebægre til stede i lokalet. Man kan ruste medarbejderne til at takle konflikter inden de bliver til vold. Forebyggelsen handler også om åbenhed – om at bryde et evt. tabu omkring vold; det har man fx arbejdet meget på hos politiet.
”Vold er et stort problem på rigtig mange offentlige arbejdspladser, og det koster også samfundet dyrt. Derfor er det vigtigt, at kommuner, regioner og staten har styr på både den forebyggende indsats og det beredskab, der skal sikre, at alle ansatte ved, hvad de skal gøre i tilfælde af, at de selv eller en kollega udsættes for vold eller trusler”, siger Bente Sorgenfrey.
13 kommuner mangler retningslinjer
Foreløbig har et stort flertal af kommunerne implementeret overordnede retningslinjer for indsatsen mod vold, mobning og chikane, viser en anden ny FTF undersøgelse. Retningslinjerne, som skulle have været på plads den 1. april i år, indgår i overenskomstaftalen for 2008.
13 ud af landets 98 kommuner mangler dog stadig at aftale retningslinjerne, som også indgår i en EU-aftale om vold og chikane, samt i trepartsaftalerne om kvalitet i den offentlige sektor.
FTF’s formand opfordrer både ledere og medarbejdere til at sørge for, at få retningslinjerne udmøntet i praksis.
” Det er meget vigtigt, at de offentlige arbejdsgivere sørger for, at der er en voldspolitik ude på de enkelte institutioner. Og tillidsrepræsentanterne og medarbejderne skal holde deres ledere fast på, at deres arbejdsplads skal udmønte voldspolitikken i praksis – et papir i skuffen hjælper ikke”, siger Bente Sorgenfrey
