Videncentre med succes mister penge

Undervisningsministeriet har fået valuta for pengene på de 21 videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har fået særlig støtte til udvikling, konkluderer en ny evauleringsrapport. Alligevel stoppes den eneste bevilling, som er gået direkte til videncentrene. Derved mister nogle centre op til 70 procent af deres nuværende budget

Samlet set går det rigtig godt for 21 videncentre på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier. Centrene lever i høj grad op til en række lovmæssige forpligtigelser om at sprede ny viden ud til både egne undervisere, virksomheder og studerende til fx sygeplejerske, socialrådgiver, bygningskonstruktør og de andre professioner, der uddannes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Det konkluderer en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Spørgsmålet er om de gode resultater kan fortsætte. Den særlige pulje til videncentrene på 182 mio. kr. som Undervisningsministeriet i perioden 2004-2007 ialt øremærkede til videncentrene bortfaldt med finansloven for 2008, og de sidste udbetalinger stopper med udgangen af 2009.  Bevillingen har ifølge den nye evalueringensrapporten typisk udgjort mellem 43 procent og 70 procent af videncentrenes budgetter. 

”De særlige videncentermidler har betydet meget for etableringen videncentrene og givet dem et godt udgangspunkt. Udfordringen for videncentrene bliver at skaffe penge til driften fremover”, siger Christel Sølvhjelm, der er evalueringskonsulent hos EVA og har været med til at udarbejde rapporten om videncentrene.

Lever op til målsætningen
Siden 2000 er der blevet knyttet videncentre til de uddannelsessteder, der uddanner professionsbachelorer. Da professionshøjskolerne blev oprettet i 2007 blev deres opgaver udvidet og præciseret. Det samme gælder lovgivningen om erhvervsakademier fra 2008.  En væsentlig opgave for centrene er udviklingsarbejde, kvalitetssikring og formidling af ny viden, både igennem grund-, efter- og videreuddannelser og gennem deltagelse i diverse udviklings- og forskningsprojekter.

Undervisningsministeriet så tidligt behovet for at sætte gang i etableringen af videncentre og afsatte i en årrække en særlig pulje, som 21 videncentre har fået del i. Det er videnscentre både på det pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske og merkantile område forankret i professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er deres partnerinstitutioner.

Evalueringen af de 21 videncentre viser, at centrene gør et godt stykke arbejde i forhold til at indsamle og formidle viden, kompetenceudvikle medarbejdere gennem deltagelse i udviklingsprojekter og samarbejde med offentlige og private virksomheder.

Videncentrene lever endnu ikke op af til sine forpligtigelser om til at skabe lokal udvikling. EVA-rapporten konkluderer, at det endnu er for tidligt at måle centrene på dette område. Der ud over peger rapporten på, at videncentrene skal gøre mere for at nå ud til grunduddannelserne.

Videnscentrene skaber arbejdsglæde
Evalueringskonsulent Christel Sølvhjelm fra EVA oplevede i forbindelse med besøg på videncentrene, at alle parter var utrolig engageret i de projekter, der blev sat i værk.

”Vi mødte et utroligt engagement blandt dem, der arbejdede enten som faste eller som en del af et projekt stort set alle steder, hvor vi var. Vores vurdering er, at der bliver genereret utrolig meget positiv energi til professionsområdet via videncentrene, som fx de undervisere fra professionshøjskolerne, som er med i forskellige projekter, også tager med sig tilbage til deres uddannelsesinstitution”, siger Christel Sølvhjelm.

Kludetæppe-økonomi
Et videnscenter er typisk tilknyttet en eller flere partnerinstitutioner. De forskellige ”ejer- og samarbejdsforhold” kan gøre det besværligt for videncentrene at få økonomien på plads, vurderer Christel Sølvhjelm. Især nu hvor der ikke længere er penge, som er øremærket direkte til videncentrene.

”Fx kan det være en udfordring for de videncentre, som er nationale centre, at finde en strategi for centeret, som alle partnerinstitutionerne kan bakke op ”, siger Christel Sølvhjelm.

Partnerinstitutionerne på professionshøjskolerne er med til at betale for driften af videncentrene – blandt andet gennem de samarbejdsprojekter, som de har med centrene.

"Eksterne samarbejdspartnere, kan videncentrene godt få finansieret”, siger Christel Sølvhjelm.

Økonomien strammer til
Hvis professionshøjskolerne skal bidrage yderligere til driften af videncentrene så skal pengene hentes i deres egne uddannelsestaxameter-tilskud eller de puljer, som højskolerne har fået fra Globaliseringspuljen her i 2008-2009. 

Men både erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes økonomiske råderum er blevet meget mindre end forventet: bevillingen til højskolerne på finansloven for 2008 blev beskåret, så de måtte skære over fem procent ned på budgetterne sidste år - kun få måneder efter, at de var blevet dannet. Og for erhvervsakademierne så det endnu værre ud med en besparelse på over 8 pct. i 2008 set i forhold til de forventede tilskud.