Vestjylland dropper kvindelige chefer

De kvindelige ledere i de øverste cheflag klumper sig sammen om hovedstadsområdet. Vest- og Nordjylland halter efter udviklingen og har færrest kvindelige chefer. Men det mønster vil udligne sig, mener Foreningen af Kommunale Chefer.

Langeland-, Syddjurs- og Assens kommuner ligger i bund med andelen af kvindelige øverste ledere. I de kommuner er kun omkring hver tredje lederjob på højere niveau end mellemleder besat af en kvinde. Kigger man på hele landet, er fordelingen snart fifty-fifty.

Kommunaldirektør Henning Qvick, Assens Kommune mener, at kvinderne selv bærer et ansvar for, at de har så få chefstillinger. 
”Kvinderne søger simpelthen ikke de jobs, selv om mange ville være kvalificerede. Jeg tror, at mange kvinder ikke vil arbejde stort set i døgndrift, og det er vilkårene i dag, hvis man vil være med i toppen af det kommunale hierarki,” siger han.

Udsætter ambitioner
Assens Kommune har ikke været direkte opsøgende for at få flere kvindelige ledere, og oplever at kvinderne først går i gang med de tidskrævende lederjob, når de er i 40 års alderen og børnene selvhjulpne. Samme erfaring har Langeland Kommune, som har sidstepladsen i ligestilling blandt chefer.

”Jeg er ikke i tvivl om, at kvinder har mindst lige så gode kompetencer som mænd. Når ambitionerne mellem mænd og kvinder er ligeligt fordelt, så kommer der også lige så mange kvindelige chefer som mænd,” ræsonnerer Jørgen Christiansen kommunaldirektør i Langeland Kommune og formand for Foreningen af Kommunale Chefer.

Tal fra eStatistik viser, at hovedstadsområdet og resten af Sjælland har flest kvindelige ledere, mens Vest- og Nordjylland sakker bagud. De senere år er forskellen mellem kommunerne dog blevet mindre.
”Der er lige så mange kompetente kvinder i Vestjylland som i hovedstaden. Der er tale om en tidsforskydning, hvor det tager lidt længere tid i provinsen at få flere kvindelige i ledere i toppen,” vurderer Jørgen Christiansen.

Kvinder ønsker familietid
Greve Kommune kan prale af en topplacering, når det drejer sig om kvindelige ledere. Kommunaldirektør Jesper Zwisler anbefaler at skabe gode rammer for arbejdslivet.
”Nogle af de værdier, som kan tiltrække kvinder, er til stede i Greve og bruges i organisationen.  Arbejdsvilkårene er fleksible, og der er en forståelse for, at man har et liv ved siden af arbejdslivet, som man skal tage hensyn til”, siger han.
Jesper Zwisler oplever, at når der først er mange kvindelige ledere i en organisationen, virker det selvforstærkende. Det smitter af på ledelseskulturen, og flere kvinder får lyst til at søge chefstillingerne.

 
 

Kontaktinformation

 
Kommunale forskelle
 

Forskellen mellem kommunerne kan skyldes, at bestemte kommuner har særligt fokus på ligestilling i ledelse, holder kurser og opfordrer kvinderne til at søge stillingerne. Andre kommuner forventer, at udviklingen går af sig selv.

Det har også stor betydning, hvordan organisationen er opbygget. Nogle kommuner har mange selvstændige enheder inden for børn og unge området, og det giver mange kvindelige topledere. Andre steder er organisationen mere centraliseret, og færre kvinder bliver topledere.

Kilde: Nina Smith, professor på Handelshøjskolen, Århus Universitet og Kent Nielsen, direktør, eStatistik