Vejledere uden uddannelse skal få unge til at uddanne sig
Frafaldet på de mellemlange videregående uddannelser stiger, og om få år vil manglen på lærere, sygeplejersker og pædagoger være enormt. Alligevel vil regeringen afskaffe kravet om, at de vejledere, der skal få de unge til at gennemføre uddannelsen, selv skal have en uddannelse i at vejlede. Skolerne frygter, det vil betyde endnu mere frafald.
Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale vil afskaffe lovkravet om, at gennemførselsvejledere på landets professionshøjskoler skal have en vejlederuddannelse, der sikrer en bedre kvalitet i vejledningen til de studerende. Dermed bliver op til de enkelte skoler at vælge, hvilke kvalifikationer deres vejledere skal have. Forslaget ventes vedtaget inden sommerferien, oplyser Undervisningsministeriet.
De såkaldte gennemførelsesvejledere, der er ansat på skolerne, skal sørge for, at de studerende gennemfører uddannelsen. Frafald er blevet et stadig større problem, idet andelen af studerende, der afbryder professionsbacheloruddannelserne, er steget fra 20 pct. til 28 procent de seneste ti år.
Stigningen står også i skarp modsætning til regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.
Fremskrivninger fra AE-Rådet viser fx, at der i 2019 vil mangle 105.000 personer med en videregående uddannelse, og netop lærer- sygeplejerske-, pædagog- og socialrådgiverfagene, der alle uddannes på professionshøjskolerne, står til at få stor mangel på arbejdskraft viser talrige analyser fra bl.a. <stockticker>FTF</stockticker>.
Færre studerende vil gennemføre uddannelse
Prisen for Folketingets beslutning om at afskaffe uddannelseskravet vil være flere studerende, der springer fra uddannelsen i utide, advarer landets professionshøjskoler.
”Jeg frygter, at det vil betyde at færre studerende vil gennemføre uddannelserne, hvis kravet til uddannelse af vejledere ikke beholdes,” siger Marianne Keldorff, der er afdelingsleder for uddannelseskontoret ved Professionshøjskolen University College Syddanmark.
Samme konklusion lyder fra Lene Poulsen, der som faglig koordinator i Videnscentret for uddannelsesvejledningen på Professionshøjskolen UCC er med til at uddanne skolernes vejledere, så de lever op til lovkravene fra 2008.
”Jeg er overbevist om, at obligatorisk uddannelse af vejlederne på sigt vil betyde, at frafaldet vil formindskes på uddannelsesinstitutionerne. Bedre uddannede vejledere vil simpelthen betyde, at de unge får langt bedre vejledning,” siger Lene Poulsen.
Behov for professionel vejledning
Studiechef på Professionshøjskolen Metropol, Charlotte Egholm, har som ansvarlig for opkvalificeringen af skolens vejledere sendt flere vejledere på efteruddannelse, så de lever op til de lovmæssige krav til vejledernes kvalifikationer. Samtidig har flere af skolens vejledere fået godkendt deres allerede erhvervede kvalifikationer som fuldt ud på højde med lovkravene.
Hun er ikke i tvivl om, at fokus på vejledernes kvalifikationer og efteruddannelse betyder en større professionalisering af studievejlederne.
”Jeg mener, at kravene til uddannelsesniveauet har betydet større intentioner i retning af at professionalisere studievejledningsområdet,” siger Charlotte Egholm.
Bredere sammensætning af studerende fremover
Marianne Keldorff, University College Syddanmark, forudser, at de kommende små ungdomsårgange vil betyde en bredere sammensætning af studerende, hvor flere unge uden stærke skolemæssige kundskaber vil søge mod professionshøjskolerne, end det er tilfældet i dag.
Professionsskolerne vil derfor komme til at stå med en større gruppe studerende, som behøver mere professionel vejledning, end ikke-uddannede vejledere vil kunne tilbyde.
”Det kommer til at betyde, at opgaven med gennemførselsvejledning kun bliver større i fremtiden, og behovet for kvalificerede vejledere ligeledes større,” siger Marianne Keldorff.
Vejlederuddannelse spares væk uden lovkrav
I Folketingets oplæg til at afskaffe den obligatoriske uddannelse af professionsskolernes vejledere lægges op til, at skolerne fortsat kan vælge at uddanne vejlederne efter eget ønske.
Men med udsigt til store offentlige besparelser og færre penge til professionsskolerne vil uddannelse af vejledere ikke være skoleledelsernes første prioritet, forudser Ulla Viskun, der er udviklingskonsulent ved University College Lillebælt.
”Jeg håber ikke, men frygter samtidig, at når kravet om obligatorisk uddannelse af vejlederne fjernes, så vil de enkelte skoler nedprioritere gennemførelsesvejledningen - og det vil betyde, at skolerne kan ansætte hvem som helst til varetage opgaven. Men det er ikke godt for kvaliteten af vejledningen”, siger Ulla Viskun.
Professionel vejledning hænger sammen med kvalitet
Hun bakkes op af lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Peter Plant, der har flere årtiers erfaring med uddannelse af vejledere.
”Der findes en del dokumentation for, at professionel vejledning hænger sammen med effektivitet. De unge søger flere jobs, går i gang med uddannelser og er mere tilfreds med vejledningen, når vejlederne er uddannede”, siger Peter Plant.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey siger om afskaffelsen af uddannelseskravet:
”Det er virkelig ’goddag mand økseskaft’. Vi mangler veluddannede, og derfor svækker vi vejledningen, så problemerne vil blive endnu større. Jeg håber, at regeringen når at komme til fornuft”, siger hun.
