Unge vælger uddannelse med hjertet

Kaldet er ikke blevet umoderne, viser en ny undersøgelse blandt unge under 30 år i FTF-fagene. Både inden for den private og offentlige sektor er det vigtigt for de unge, at de går op i det job, som de har, og at de brænder for arbejdsopgaverne. Undersøgelse viser, at spændende og vedkommende arbejdsopgaver er vigtigere for de fleste unge FTF’ere end lønkroner. Men lønnen bør afspejle, at de, der tager mest ansvar for arbejdet, også får mest på lønkontoen, mener de unge.

Kaldet og udfordringen. Det er hovedårsagerne til, at de unge vælger uddannelsen til blandt andet jordemoder, socialrådgiver eller politiassistent, viser en ny undersøgelse. Den er fortaget blandt 5.000 unge, der enten er i gang med eller har en uddannelse indenfor FTF-fagene.

Mange forklarer deres valg af uddannelse med, at det er noget, som de har drømt om og altså har vidst, at de ville. Desuden er det vigtigt for mange unge, at de gør et værdifuldt stykke arbejde. For de unge i fx Finansforbundet og PROSA eller andre fagforeninger på det private arbejdsmarkedet spiller lønnen og karrieremulighederne dog en større rolle end hos de unge, der er ansat i den offentlige sektor.

”Der er ikke tale om et kald som Florence Nightingale. Men for de unge handler det om at gøre deres arbejde godt og gøre en forskel. Det gælder både for unge, der arbejder i den private og offentlige sektor, at de søger udfordringer og anerkendelse for det job, som de påtager sig. For de offentligt ansatte handler det i højere grad om anerkendelse ved at få nye opgaver og måske udviklingsopgaver, mens de private i højere grad søger den markedsrelaterede anerkendelse i form af højere løn eller bonus. Men fælles for dem alle er, at de gør det, fordi de mener jobbet er vigtigt”, siger forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Undersøgelsen viser også, at et fællestræk for mange af de unge FTF’ere er, at de har søgt ind i FTF-fagene, fordi der er varierende arbejdsopgaver og udvikling. Flere peger på, at studierne, der varierer mellem teori og praksis, også passer dem godt.

Det gode arbejde giver ansvar

Når de unge i undersøgelsen bliver bedt om at beskrive, hvad der har betydning for deres arbejde, så er der især to faktorer, der spille ind. Nemlig at de gør et godt og vigtigt stykke arbejde – i høj grad i forhold til andre mennesker, og at jobbet er interessant og spændende. Fx er det kun seks procent af de unge i undersøgelsen, som i ”stort omfang” er villige til at påtage sig arbejdsopgaver, som ikke har deres interesse.

”Igen kan man sige, at de unge er meget tro mod sig selv. Hvis jobbet ikke er givende for dem, søger de videre. Det er i høj de faglige og personlige udviklingsmuligheder, som interesserer dem i deres arbejdsliv. De er mere tro mod sig selv end de er loyale overfor arbejdspladsen”, siger Jens Christian Nielsen.

Det gode arbejde for de unge er også forbundet med ansvar. 54 procent ønsker ”noget” selvstændigt ansvar, mens hele 43 procent ønsker ”meget” selvstændigt ansvar.

I tråd med det svarer 90 procent, at de ønsker ”meget” eller ”noget” indflydelse på deres arbejdsområde. Her er tale om den nære indflydelse på selve arbejdssituationen for den enkelte medarbejder. Fx ønsker kun omkring halvdelen af de unge ”lidt” eller ”ingen” indflydelse på virksomhedens overordnede mål og strategi.

Ansvar skal give mere i løn

Ud over at ansvar skal være en central del af jobbet, så skal de, der tager ansvar, også belønnes for det, mener de unge FTF’ere. 56 procent af de unge mener, at både uddannelseslængden og mængden af ansvar bør være med til at bestemme lønnen, mens 39 procent mener, at ansvar alene bør lægge til grund for lønnens størrelse. For de unge er høj anciennitet alene ikke et argument for en høj løn. De mener derimod, at den indsats, som den enkelte gør på arbejdspladsen sammen med kompetencer og initiativ skal være med til at afgøre lønnens størrelse.

”Muligheden for at få og tilegne sig kompetencer er utrolig vigtig for de unge FTF’ere. Her adskiller de sig fra deres ældre kollegaer, som måske vægter anciennitet højt. Både i forhold til hvilken løn man skal have og i forhold til ens position på arbejdspladsen”, siger Jens Christian Nielsen.

Overvejer at forlade faget

Seks procent af de unge, som er på arbejdsmarkedet overvejer at forlade deres fag til trods for, at det ikke er længe siden, at de er blevet færdiguddannet. Årsagen er i høj grad, at rammerne for arbejdet ikke svarer til de unges forventning. Ifølge undersøgelsen er det især stort arbejdspres, dårlige muligheder for at gøre arbejdet godt nok og lønnens størrelse, der gør at de unge overvejer at forlade faget.

Derved ligner de unge deres mere modne FTF-kollegaer. En undersøgelse blandt alle FTF’ere viser, at det er fire procent, der allerede har forsøgt at søge væk fra branchen.

Privatlivet er vigtigst

De unge FTF’ere tillægger arbejdet stor værdi, men familie og venner prioriteres højere. Fritiden har også betydning for de unge. Det peger i retning af, at de unge FTF’ere har et afbalanceret forhold til arbejds- og fritidsliv og også til arbejds- og familieliv.

I 2002 lavede FTF en lignede undersøgelse, og tallene fra dengang viser, at der ikke er den store forskel på de nye tal og tallene fra 2002 i forhold til vægtningen af arbejdsliv og privatliv.

 
 

Kontaktinformation

 
Om undersøgelsen
 

FTF’s ungdomsunder-søgelse er lavet på baggrund af 5.054 internetbesvarelser fra unge i 19 FTF-organisationer. Her har de svaret på omkring 100 spørgsmål, og har selv haft mulighed for at indskrive kommentarer til en del af de emner, som der er blevet spurgt til. 58 procent af deltagerne er under uddannelse, 31 procent er i job, tre procent er ledige og otte procent er på orlov – fx barselsorlov. Af de 5.054 deltagere er der 203, som ikke er medlem af en faglig organisation. Svarene fra undersøgelsen er blevet bearbejdet af Nørregaard-Nielsen & Rosenmeier, Rådgivende Sociologer.