Unge gider godt fagbevægelsen

En ny rundspørge blandt FTF’s medlemsorganisationer punkterer myten om, at de unge ikke gider fagbevægelsen. De store forbund har succes med at hverve unge medlemmer, og det er først og fremmest en solid faglighed, der tiltrækker. Sociale events, målrettet hvervning og klækkelige rabatter er andre metoder.

Af Julie Mathiesen/KONTEKSTEN

Der er de heldige fagforeninger, der groft sagt ikke har nogen konkurrenter. Gælder Danmarks Lærerforening og Politiforbundet. Andre må være mere opfindsomme i deres tilbudsvifte. Det kender de i Finansforbundet.

Uanset forudsætningerne kan en håndfuld af de største FTF-organisationer imidlertid gå foråret i møde med en positiv vished om, at antallet af nye, unge medlemmer er enten konstant eller stigende. Det viser en frisk rundspørge blandt FTF’s fem største forbund.

Medlemmer giver legitimitet
De fem – BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, Politiforbundet og Finansforbundet – anerkender alle, at hvis de ikke har fokus rettet på fremtidens medlemsgrundlag og branchens arbejdskraft, så mister de deres eksistensberettigelse på den lange bane. Derfor har FTF som hovedorganisation også sat hvervning og fastholdelse af medlemmerne højt på dagsordenen.

”Medlemstallet er helt afgørende, hvis fagbevægelsen skal have legitimitet som seriøs aftalepartner for eksempel med regeringen”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, der glæder sig over de positive toner i den aktuelle rundspørge.

”Når man er samlet om en uddannelse, har man en fælles identitet, og mange af de fagprofessionelle forbund har beskæftiget sig meget med uddannelsesmuligheder. De har også prioriteret et godt psykisk arbejdsmiljø og haft fokus på, hvordan det enkelte fag udvikler sig, og det er alt sammen noget, som spiller en større og større rolle for mange medlemmer”, siger Bente Sorgenfrey.

Formand er på Facebook
Hun er selv en synlig formand, som alle kan følge på Twitter, Bloggen og Facebook. Og selvom det kan lyde som endnu en arbejdsopgave til en travl politiker, anbefaler hun andre at gøre det samme.

”Det er de platforme, hvor de unge befinder sig, og derfor er det vigtigt at bruge mulighederne aktivt. Medlemmerne skal kunne se, hvad ’sådan en forbundsformand egentlig går og laver’, og det er sjovt, når de går i direkte dialog med mig og giver deres mening til kende. Det er vigtigt for mig, at jeg personligt svarer. Og selvom det tager lidt tid, så mener jeg, at enhver faglig leder bør have plads til det”, lyder hendes opfordring.

I forhold til medlemsorganisationerne har FTF siden sidste år stået for en række kurser, der fx har fokuseret på, hvordan fagforeningerne kan ramme ind i en tidsånd, hvor mange mennesker søger et meningsgivende fællesskab, der ikke kun gør noget godt for dem selv.

Her har netop Facebook og Twitter været på programmet, og sideløbende har FTF opbygget et netværk på tværs af organisationerne, hvor ansatte og politikere, der arbejder med hvervning, kan inspirere, dele værktøjer og debattere med hinanden.

”I er fremtiden”
For der er mange måder at få medlemskartoteket til at vokse på, viser rundspørgen tydeligt. Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i vid udstrækning overdraget ansvaret til Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). De har knapt 9.600 medlemmer og er på banen under mottoet ’Gør holdning til handling’.

Og det gør de så: Allerede i løbet af den første måned af uddannelsen får alle nye hold besøg af to-tre personer fra SLS og moderforbundet. De starter med at sige: ”Tillykke. I har valgt det bedste studium overhovedet. I er seje, og I er fremtiden”.

”Det gælder om at sætte dem i fokus, mens man bruger sig selv. Jeg forsøger altid at give dem medejerskab til oplægget, at få dem til at grine. Vores powerpoint præsentation er kort, for vi har jo alle sammen selv siddet der og ved, hvor mange informationer man kan kapere”, forklarer SLS-formanden, Judit Kyed.

I haserne på LEGO
De studerende får en taske med fx kittelbeskyttere, en mappe med fagbladet, forskellige appetizers, en indmeldelsesblanket samt 45-minutters dialog, der bl.a. handler om, at sygeplejerskernes karakteristiske emblem faktisk betyder, at man er med i fagforeningen – og ikke som mange tror, at man er uddannet sygeplejerske.

”Jeg har hørt DSR omtalt som, at vi har den bedste branding efter LEGO, og i vores oplæg kommer vi med en masse eksempler på, hvad fagforeningen gør – også for os studerende”, siger Judit Kyed.

Det virker. Når mødet er ovre, er der sjældent under 80 procent, der har meldt sig ind. Nogle gange er de største problemer at få de studerende til at komme til introduktionsmødet, men en række skoler har efterhånden formaliseret samarbejdet med SLS, så det indgår i undervisningsplanen.

Der skal sælges billetter
BUPL vælger en anden strategi; nemlig at få fat i medlemmerne, når de dimitterer. Sammen med Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har de to gange om året de sidste tre år besøgt afgangsklasserne og fortalt om fagbevægelsen, a-kassen og konkrete emner som fx dagpengeregler.

”Vi vægter det ret højt, for de unge kommer ikke længere af sig selv. Tidligere fik man det ind med modermælken, men nu skal vi ud og fortælle, hvad vi kan tilbyde. Så når vi tager ud, gør vi det med så ung en bemanding som muligt, for bare fordi du var en dygtig fagpolitiker i 80’erne, er det ikke sikkert, at du kan sælge billetter i dag” som medlem af forretningsudvalget, Lasse Bjerg Jørgensen, formulerer det.

Den faglige kamp er et plus
BUPL kan konstatere, at organisationsgraden er nogenlunde konstant. Netop nu er der ca. 6.000 unge medlemmer, og sidste år steg antallet af ansøgninger til seminarierne. Det sidste tolker ledelsen som et udtryk for, at unge under finanskrisen søger tilbage til trygheden.

BUPL’s seneste medlemsundersøgelse er fra 2007, og her svarede 36 procent af pædagogerne under 29 år, som tidligere i undersøgelsen havde udtrykt frustration over mangel på indflydelse, at de forventer at forlade faget indenfor fem år. Det samme svarede 29 procent af de, der efterlyste en professionalisering af faget.

”Det har rigtig stor betydning, især for de unge, at blive anerkendt for deres fag og for, at det er et samfundsmæssigt, betydningsfuldt erhverv. Da der umiddelbart er mange, der forventer at skifte branche, så er det her, vi skal vise vores berettigelse. Lige nu tager vi rundt og debatterer etik i pædagogarbejdet, og vi oplever, at vi bliver interessante i de unges øjne, når vi præsenterer den faglige kamp, for den kan de såkaldt gule fagforeninger ikke kæmpe”, konstaterer Lasse Bjerg Jørgensen.

Lokal forankring og forandring
De pædagogstuderendes studieorganisation, PLS, har opprioriteret netop synligheden. De nye studerende bliver kort efter studiestart mødt med et oplæg om PLS, og før den første lønnede praktikperiode tager PLS, BUPL og SL sammen ud og informerer bl.a. om overenskomst og rettigheder.
PLS har kontaktpersoner på næsten alle seminarier, for ifølge faglig sekretær Mette Lundstad Nielsen gælder det om at være så meget til stede som muligt ude på seminarierne.

”Vi tænker meget i organizer-tankegangen, det vil sige at gøre os relevante og lave lokale forandringer ude på uddannelsesstederne. Lige nu har vi en stor kampagne om studiemiljøet. Den er udformet som en medlemsundersøgelse på nettet, hvor man vurderer sit seminarium på en række punkter fra indeklima og kantine til sociale rammer og kvaliteten af undervisningen”, fortæller Mette Lundstad Nielsen.

Debat på Facebook
Hun tilføjer, at PLS er bevidst om at bruge de unges medier – ikke kun hjemmesiden men også Facebook, hvor PLS bl.a. reklamerer for sine kurser.

”Vi bruger også Facebook til at skabe et socialt og nationalt debatforum på tværs af uddannelsesstederne. For eksempel etablerede vi efter den nye regerings politiske program i februar gruppen ’Æd dine egne bønner, Lene Espersen – mod SU-forringelser’, hvor vi diskuterer SU-politik”, fortæller Mette Lundstad Nielsen.
Det er en effektiv måde at få medlemmer i tale og gøre opmærksom på sig selv for gruppen har på få uger fået over 5.600 medlemmer.

Mere end blot kerneydelser
I Politiforbundet er indsatsen koncentreret om de knapt 12.000 betjente og administrative tjenestemænd, der allerede er medlemmer. Ifølge sekretariatsleder Hans Bundesen er organisationsgraden noget i retning af 99,8 procent, så der er ingen pointe i at gå på charmeoffensiv over for de få potentielle medlemmer.

”Alligevel skal vi være oppe på beatet, for politibetjente er jo uddannet til at stille spørgsmål, så vi er bevidste om, at vi skal kunne tilbyde noget mere end kerneydelserne omkring løn, pension, arbejdsforhold og den slags”, fortæller Hans Bundesen.
Det drejer sig om fordelagtige forsikringer og fritidshuse til en udlejningspris, der matcher betjentenes indkomst.

Brush-up med kollegerne
Og så er der lige det ekstra, som både har et fagligt og et socialt indhold:
”I samarbejde med politiforeninger arrangerer vi studiekredse, som er brush-up på en række temaer, hvor medlemmerne får lejlighed til at drøfte og fordybe sig. De seneste år har det været forventninger til foreningerne og forbundet samt reformerne, og i år er det social kapital på arbejdspladsen”, forklarer Hans Bundesen og uddyber:

”Deltager man i 10 timer, bliver man inviteret til studiekredsafslutning, som er en faglig og social begivenhed, der runder emnerne af, og hvor oplægsholdere som politikere, kunstnere eller samfundsfilosoffer kommer og spidder os med synspunkter og ’skæve’ vinkler til debat”.

Med Chris MacDonald på værtshus
Også Finansforbundets kalender indeholder sociale arrangementer, for med forbundsformand Kent Petersens ord, så har unge anno 2010 et andet syn på fagbevægelsen end tidligere. Derfor tilbyder de fx særlige ungdomskurser og Ekstreme Events, som er skabt i erkendelse af, at de omkring 5.000 unge medlemmer vil ud og bruge sig selv. Så det er nogle fysisk krævende kurser, hvor deltagerne også lærer om fællesskaber og samarbejde.

”Vi håber jo så at få nogle ’ambassadører’ ud af det, som går tilbage på arbejdspladsen og fortæller om, hvorfor Finansforbundet er et fedt sted at være. Vi bruger også ungdomsbladet Bon, der kommunikerer med de unge på en anden måde end til de øvrige medlemmer, og vi inviterer til gå-hjem-møder med temaer og underholdning for de unge. Sidste år havde vi fx Chris MacDonald ude på en række værtshuse og diskoteker”, forklarer Kent Petersen.

Den faglige part i dagligdagen
Det faglige er dog også i centrum, understreger han. Finansforbundet skal ifølge formanden være medlemmernes faglige part i dagligdagen og også den part, der på lang sigt taler for vækst i branchen.

Den vækst i medlemstallet, som forbundet har oplevet siden 2005, holdt ikke igennem 2009, for finanskrisen har ramt hårdt, og sektoren som helhed er blevet mindre. Dertil kommer en uddannelsesmæssig ændring i branchen, fordi elevpladserne efterhånden forsvinder. Da elevoptaget i sektoren var på sit højeste i midten af 1980’erne, blev der optaget op mod 2.000 traditionelle elever om året, mens tallet nu er ca. 300 årligt.

”Branchen vil have folk med højere uddannelse, og så ser vi typisk, at de får et virksomheds- og branchespecifikt kursus internt i virksomheden. Selv om vi er meget involveret i de forskellige uddannelsesforløb, og selv om vi har samlet en gruppe unge fra sektoren i en fokusgruppe, så har vi ikke som andre fagforbund en ungdomsorganisation”, forklarer formanden.

Kent Petersen, der også er næstformand for FTF, kalder det en kerneudfordring for FTF’s private del, for i modsætning til professionsuddannelserne, så skal f.eks. Finansforbundet i en helt anden grad argumentere for medlemskab over for de potentielle medlemmer.

Panel i stedet for kampagner
Situationen for Danmarks Lærerforening er en markant anden: Der er ikke mange på et gennemsnitligt lærerværelse, der ikke kan logge ind på Min Side på dlf.org.
”Vi kender faktisk ikke den nøjagtige organisationsgrad, for teknisk er der et antal fuldtidsstillinger, men reelt er der mange flere ansatte”, siger Niels de Voss fra kommunikationsafdelingen.

Her er ikke brug for storstilede kampagner, og ifølge Niels de Voss er det efterhånden nogle år siden, der er blevet lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt medlemmerne. I stedet har Danmarks Lærerforening for et par år siden nedsat et bredt sammensat lærerpanel, der rådgiver ledelsen.

For uanset metode, så er det, der virker at de unge bliver spurgt, lyttet til og inddraget. Det viser den lange række af forskningsprojekter, som Center for Ungdomsforskning har lavet omkring unge, fagbevægelse, foreningsliv og demokrati.

Og den aktuelle rundspørge støtter umiddelbart den udvikling, som FTF allerede kunne spore i sin seneste medlemsundersøgelse fra 2007: At nok stiller de unge krav, for fagforeningskontingenter er ikke naturligt givne – men de unge gider faktisk godt.