Under halvdelen af de offentlige ledere har en diplomuddannelse
Kun 43 procent af de offentlige ledere kan skrive en diplom- eller masteruddannelse i ledelse på cv’et. Blandt de kommunalt ansatte ledere - fx af skoler og daginstitutioner - er tallet helt nede på 38 procent. Det er slet ikke godt nok, mener FTF, der foreslår, at alle offentlige ledere skal være i gang med en anerkendt kompetencegivende uddannelse indenfor to år efter deres ansættelse. De offentlige arbejdsgivere er enige.
Næsten seks ud af ti ledere af fx daginstitutioner, skoler, socialcentre og sygehuse har ikke en diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Det er viser en ny undersøgelse, som FTF netop har gennemført blandt lidt over 1.300 offentligt ansatte ledere. Det resultat falder ikke i god jord i FTF, der er hovedorganisation og talerør for 450.000 offentligt og privat ansatte – heraf ca. 30.000 ledere primært ansat i den offentlige sektor.
”Jeg er noget rystet over, at så få FTF-ledere har en anerkendt, kompetencegivende lederuddannelse, når man tænker på, hvor stor en rolle de spiller både for deres medarbejderes trivsel, men også for udviklingen af kvaliteten i de velfærdsydelser, som vi alle sammen er afhængige af. Det er et af vores forslag til trepartsforhandlingerne, at alle offentlige ledere tilbydes en anerkendt lederuddannelse,” siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
Undersøgelsen viser også, at lederne kommer sent i gang med at efteruddanne sig indenfor ledelse. 88 procent af de ledere, der går i gang med en diplom- eller en masteruddannelse har været ledere i mere end fem år.
Derfor foreslår FTF i de aktuelle trepartsforhandlinger om kvalitetsreformen, at alle offentlige ledere skal i gang med at tage en diplomuddannelse – eller en master – i ledelse indenfor to år efter deres ansættelse som leder. Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har erklæret sig enige i, at alle offentlige ledere skal have en kompetencegivende efteruddannelse i ledelse – typisk en diplomuddannelse.
KL foreslår, at alle kommunale ledere i institutioner og forvaltninger fremover skal tage en diplomuddannelse i offentlig ledelse.
”Typisk er en god pædagog eller en dygtig skolelærer blevet udnævnt til leder. Deres forudsætninger for ledelse er ofte tilvejebragt af en tilfældig sammensætning af lederkurser og opkvalificering. I en tid, hvor ledelse er en selvstændig disciplin og kompetence, har vi ikke fået skruet en sådan fælles lederuddannelse sammen,” siger kommunernes formand, Erik Fabrin, i Berlingske Tidende den 16. april 2007.
Bent Hansen, formand for Danske Regioner:
”Det forslag er vi da positive overfor. Spørgsmålet er selvfølgelig, om man kan nå målet om, at alle skal være i gang indenfor to år. Men som udgangspunkt skal alle ledere i gang med en kompetencegivende uddannelse. For de flestes vedkommende vil det dreje sig om en diplomuddannelse, som vi har gode erfaringer med, men for nogle ledere, fx en chefsygeplejerske, der er en del af hospitalsledelsen, vil en diplomuddannelse ikke være tilstrækkelig. Der vil fx en masteruddannelse være mere aktuel.”
Sygeplejersker i førertrøjen
Bent Hansen er glad for, at en forholdsvis stor del af lederne indenfor hans ansvarsfelt – sygehusområdet – har en diplom- eller en masteruddannelse. Ifølge undersøgelsen kan flere regionalt ansatte ledere skrive en diplom- eller masteruddannelse på cv’et end kollegerne i stat og kommuner. Kun 39 procent af de kommunalt ansatte ledere – typisk på skoler og daginstitutioner – og 36 procent af de statsligt ansatte ledere har taget eller er i gang med at tage en diplom- eller masteruddannelse, mens det gælder for 57 procent af de regionalt ansatte ledere – der oftest findes på sygehuse og andre steder i sundhedssektoren.
Ifølge FTF er problemet ikke kun, at så få ledere får en anerkendt lederuddannelse, men også at lederne kommer sent i gang. Ifølge den nye undersøgelse har hele 88 procent af de ledere, der går i gang med en diplom- eller en masteruddannelse været ledere i mere end fem år.
Det mener Nikolaj Lubanski er et problem. Han er direktør for Danmarks Forvaltningshøjskole, der er landets største udbyder af diplomuddannelser i ledelse. Han melder om, at aldersgennemsnittet overvejende er ret højt på forvaltningshøjskolens uddannelser, og at de fleste studerende har en lang anciennitet bag sig fra deres oprindelige fag som fx socialrådgivere, sygeplejersker og administrativt personale.
”På nogle måder er den høje anciennitet god, fordi lederne så kan inddrage deres erfaringer, men en diplomuddannelse giver nogle grundlæggende kvalifikationer og kompetencer indenfor ledelse, som man har godt af at få ind i sin ledergerning så tidligt som muligt. Så kan man jo altid bygge oven på med endnu mere avancerede kompetencer senere hen. Hvis ambitionen er at løfte kvaliteten af ledelsen af den offentlige sektor, er det vigtigt, at de nye ledere hurtigt tilegner sig de grundelementer, som en diplomuddannelse giver, og som man ikke nødvendigvis har med sig, når man bliver ansat som leder,” siger Nikolaj Lubanski, direktør for Danmarks Forvaltningshøjskole.
Danmarks Forvaltningshøjskole har i snit 5-600 studerende om året på diplomuddannelsen i ledelse.
”Men der burde jo være nuller bag ved dette tal, hvis man reelt vil løfte uddannelsesniveauet,” siger Nikolaj Lubanski.
Det mener FTF også. Konkret foreslår FTF, at ca. 15.000 offentlige ledere skal igennem en diplomuddannelse inden for de næste 5-6 år. Ifølge FTF’s beregninger vil det koste mindst 1 milliard kroner om året – bl.a. afhængigt af graden af vikardækning. FTF foreslår, at der bliver reserveret et beløb til ledernes uddannelse af mindst den størrelse i forbindelse med de aktuelle trepartsforhandlinger.
Flere end halvdelen får anden slags uddannelse
Den nye lederundersøgelse viser også, at lidt over halvdelen – 52 procent - af de offentlige ledere har deltaget eller deltager i anden form for lederuddannelse fx via jobbet eller et konsulentfirma. FTF mener, at disse kortere kurser udbudt af fx private virksomheder eller meget virksomhedsnære uddannelsesforløb kan være udmærkede til at opkvalificere lederne indenfor bestemte områder. Men det er diplom- og masteruddannelser, der skal til, mener FTF.
Ifølge Nikolaj Lubanski fra forvaltningshøjskolen er der en del ledere, der kun tager et eller to moduler af diplomuddannelsen.
”Naturligvis var det bedre, hvis de tog hele uddannelsen, fordi den samlede uddannelse kommer hele vejen rundt om lederrollen”.
Men han understreger, at en del af de ledere, der har planlagt at tage et enkelt modul bliver hængende og tager hele uddannelsen.
FTF vil have uddannelse til 15.000 ledere
FTF foreslår, at alle offentlige ledere får ret til en anerkendt, kompetencegivende lederuddannelse på diplom- eller masterniveau i det ordinære uddannelsessystem.
Ifølge forslaget skal ca. 15.000 ledere gennemføre en diplomuddannelse indenfor fem-seks år til en samlet pris af omkring 1 milliard kroner om året. Midlerne til finansiering skal findes i trepartsforhandlingerne, der netop er i gang.
Diplomuddannelsen i ledelse skal tilrettelægges, så der i den fælles, obligatoriske del indgår redskaber i bl.a. nedbringelse af sygefravær, håndtering af stress, offentlig økonomi og offentlig innovation. Samtidig skal der indgå fagspecifikke elementer i uddannelsen.
