Uklare regler for ansatte under overvågning

De regler og love, som skal beskytte medarbejderne mod overvågning og fastsætte, hvad arbejdsgiveren må, er så vage og modstridende, at både medarbejdernes og arbejdsgiverens retssikkerhed er i fare. Det mener  advokat Martin Lind, der for nyligt har afsluttet en ph.d.-afhandling om overvågning. Han mener, Datatilsynets praksis omkring ophobede data på computeren ikke giver den beskyttelse, som medarbejderen har krav på.

Advokat Martin Gräs Lind har på Aarhus Universitet skrevet en ph.d.-afhandling om overvågning på jobbet og har ført sager inden for området. Han vurderer, at overvågning på arbejdspladserne er et problem, både på private virksomheder og i den offentlige sektor. Reglerne på området er præget af uklarheder og gråzoner.

”Det er vel ikke meningen i et retssamfund, at de borgere, der skal beskyttes af reglerne ikke kan forstå, hvad de går ud på? Det kan vel heller ikke være meningen, at de personer, som skal overholde reglerne, ikke ved, hvad der gælder?. Man kan ikke generelt og kortfattet sige, hvor grænsen går. Der går en grænse efter straffeloven, en efter persondataloven, en efter regler i erstatningsansvarsloven og der kan være grænser efter funktionærloven. Der er også arbejdsmiljøloven. En række forskellige retskilder regulerer området, så det er ikke tydeligt, hvad der gælder hvor grænsen går.”, siger Martin Gräs Lind.

Han mener, at man på den enkelte arbejdsplads bør lave lokale aftaler efter samarbejdsreglerne.

”Men det ændrer ikke på, at der bør være taget stilling til de mere generelle forhold på et højere niveau, så der er klare dessineer for, hvad der kan aftales lokalt”, siger Martin Gräs Lind, der også peger på, at en række forhold kan reguleres gennem hovedaftaler eller gennem lovgivning. 

Ophobede data
Som beskrevet i andre artikler i Resonans er mulighederne for at gemme data og for at gennemgå dem eksploderet. Et forhold, Martin Lind finder dybt problematisk. Når man laver en tilbagerettet søgning i medarbejderens data, er der reelt tale om overvågning

”Hvis du forestiller dig, at alt, hvad du foretager dig og skriver, bliver gemt i halvandet år, så er du i princippet til eksamen hver dag. Du skal altså forholde dig til, hvad du har skrevet gennem halvandet år. Hvem er fejlfri gennem halvandet år”, siger forskeren, der mener, at Datatilsynets praksis på området er udtryk for pragmatisme og at udfaldet er i strid med databeskyttelsesdirektivet. Han understreger dog, at Datatilsynet generelt håndterer reglerne på en måde, som giver en god retsbeskyttelse for medarbejderne.

”Efter Datatilsynets praksis er selve registreringen af data fra e-mail og internet ikke omfattet af Persondataloven. Det er først i det øjeblik, at arbejdsgiveren bruger eller gennemgår de ophobede data, at persondatalovens beskyttelse træder i kraft. Det er forkert”, vurderer Martin Lind.

Et tvunget samtykke
Medarbejderne bliver i mange tilfælde informeret om overvågning af fx mails. Det kan være ved at få udleveret virksomhedens it-politik. Men det er tvivlsomt, om det er et samtykke, der giver lov til at læse private mails.

”Hvis alle i virksomheden skriver under på en it-politik, er det måske i realiteten ikke frivilligt. Det er næppe et reelt valg for den enkelte medarbejder. Ifølge persondataloven skal et samtykke til behandling af personoplysninger være frivilligt”, siger Martin Lind.

Kuverter er mere hemmelig end mails
princippet må en dansk arbejdsgiver ikke læse medarbejdernes private mails, da det vil være et brud på brevhemmeligheden, som er nedskrevet i straffeloven. Lovgivning om brevhemmelighed er som navnet siger dog skrevet med udgangspunkt i gammeldags breve i kuverter. Retspraksis indikerer, at hvis arbejdsgiveren har informeret om overvågning, og der er en saglig begrundelse, så har arbejdsgiveren lov at læse private mails.

Efter Martin Linds vurdering er det tvivlsomt om en nedskrevet mailpolitik og fx et forbud mod at skrive private mail, berettiger til at bryde brevhemmeligheden. Det virker ikke overbevisende, at lokale aftaler kan fjerne den retssikkerhed, som trods alt findes i den eksisterende lovgivning.

Det virker også paradoksalt, at en arbejdsgiver kun må registrere de fire første cifre i medarbejderens telefontrafik. Men man kan følge hele medarbejderens mailtrafik med alle afsendere.

FTF har fået plads i det nystartede IT-sikkerhedspanel under Videnskabsministeriet. Her vil man ifølge konsulent Ole Stilund Jeppesen tage emnet om overvågning af ansatte op og arbejde for at få mere klare regler på området. Formand for IT-sikkerhedspanelet er advokat Hanne Bender. Derudover består panelet af 16 medlemmer.
Der blev i januar afsat 10 mio. kr til forskning i borgernes it-sikkerhed.