Ufleksible arbejdspladser sender seniorer på efterløn

Arbejdspladsen er ufleksibel overfor seniorernes ønsker til en attraktiv arbejdsplads i de sidste år af deres arbejdsliv. Derfor vælger de efterlønnen frem for at blive på jobbet, viser en ny rapport, der sætter fokus på ældres arbejdsvilkår i finans- og sundhedssektoren. ”I dag er det senioren, der må tilpasse sig arbejdspladsens rammer, og ikke arbejdspladen, der skaber attraktive rammer for den enkelte medarbejder”, siger forfatter til rapporten

Seniorpolitikker har et alt for ensidigt fokus på afvikling af arbejdslivet. I stedet bør virksomhederne i langt højere grad satse på at skabe rammer på arbejdspladsen, der får de ældste medarbejdere til at opleve deres arbejdsplader som et attraktivt alternativ til efterlønnen. Ellers vil de ældre medarbejdere ikke blive længere end i dag.

Det konkluderer chefkonsulent Steffen Egebjerg fra Rambøll Management, der sammen med Gerontologisk Institut, Finansforbundet, Dansk Sygeplejeråd og FTF har udarbejdet rapporten ”Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer”, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har finansieret.

”Der er klart et behov for at kunne gå ned i tid og fx have flere fridage for en række seniorer, men de tiltag kan ikke stå alene, hvis man vil gøre arbejdspladsen attraktiv for ældre medarbejdere. De skal også opleve motivationen til at fortsætte arbejdslivet" siger Steffen Egebjerg.

For selv om tilbagetrækning bestemmes af et kompliceret samspil mellem helbred, familiesyn, arbejdspres og faglig stolthed og økonomisk tryghed, så er de faktorer, der kan motivere seniorer til at blive, glemt i mange seniorpolitikker.

Lidt mere end hver anden af respondenterne i den spørgeskemaundersøgelse, som er en del af rapporten, har mulighed for nedsat arbejdstid. En fjerdedel har mulighed for fratrædelsesordninger. Og under en fjerdel har mulighed for fuld pensionsindbetaling fra arbejdsgiveren, hvis de går ned i tid. Samtidig er det kun hver tiende, der har mulighed for målrettet efteruddannelse eller jobrotation som senior.

Lederne giver ikke rum

"I dag er det som oftest sådan, at det er seniorerne, der må tilpasse sig rammen, og ikke rammen, der kan tilpasses seniorerne. Det er ikke attraktivt nok”, siger chefkonsulent Steffen Egebjerg.

Han efterlyser en mere målrettet indsats for den enkelte medarbejder, og muligheden for at skabe en arbejdsplads tager udgangspunkt i den enkeltes behov frem for en række overordnede retningsliner.

Steffen Egebjerg henviser til flere af de arbejdspladscases, som udgør en del af rapporten. De viser, at mange af de ældre medarbejdere ikke magter at blive på arbejdspladsen efter, at de er fyldt 62 år, selv om de har mulighed for at gå ned i tid. Godt nok er deres arbejdsuge blevet afkortet, men de skal fortsat løbe lige så stærkt som alle andre i den tid, som de er på jobbet.

”Ledelsen giver ikke det nødvendige rum til fx at give de ældre længere pauser eller til, at de kan bruge en del af arbejdstiden på arbejdsopgaver, som ikke er fysisk hårdt. Hvis du fx er anæstesisygeplejerske, så er der kun én jobmodel for den arbejdsfunktion, og sådan er det bare. Hvis sygehusene vil beholde de ældre medarbejdere længere, er de nødt til at tænke i, hvordan arbejdssitutionen også kan tilpasses den ældre medarbejder bedre”, siger Steffen Egebjerg.

Forskellige aldersgrupper – forskellige behov

Rapporten om seniorerne viser, at det i høj grad er helbredet, trivslen og udfordringerne på arbejdspladsen, der bestemmer, i hvor høj grad de ældste medarbejdere finder det attraktivt at gå på arbejde. Inden for de forskellige aldersgrupper gælder også specielle behov. Derfor peger rapporten på, at der skal bruges forskellige strategier over for de, der ønsker at trække sig tilbage, før de bliver 63 år og for de, der ønsker at trække sig tilbage efter.

Rapporten viser, at de, der forventer at trække sig tilbage, før de er fyldt 63 år, påvirkes af faktorer, der letter arbejdsdagen og resulterer i anerkendelse. Den gruppe bliver længst muligt på arbejdspladen, hvis:

der opnås en bedre kontakt mellem medarbejder og leder
den fysiske belastning i jobbet nedsættes
arbejdstiden reduceres
den faglige viden og kunnen udnyttes

De seniorer, der forventer at trække sig tilbage efter, at de er fyldt 63 år, forventer at blive længere, hvis:

der er faglige udfordninger
der er selvstændighed i jobbet
mulighed for efter- og videreuddannelse
passende økonomiske incitamenter

En langsigtet strategi

Rapporten viser også, at medarbejderne mellem 45-54 år er den aldersgruppe, hvor flest finder deres arbejde mest attraktivt. Alligevel forventer 83 procent af den aldersgruppe at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er mellem 60-62 år.

Derfor anbefaler rapporten, at virksomhederne begynder at tænke meget mere langsigtet og lægge en strategi, som omfatter personalepolitik, arbejdsmiljø og ledelsespraksis med fokus på seniorernes behov og virksomhedens tarv på lang sigt.

”Her skal først og fremmest tænkes på en samtidig afstemning af jobbetingelserne, arbejdsbetingelser og forventningerne til fremtiden, hvor man også tager hensyn til udefra kommende forhold som fx helbredet og familiesituationen. Om det så er en del af personalepolitikken eller en del af seniorpolitik er underordnet. Det skal bare gøres, hvis man vil have seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet”, siger Steffen Egebjerg.

Han oplever, at der på arbejdspladserne og blandt kollegaerne ikke er samme fokus på seniorernes livssituation, som der er på børnefamilierne.

”Der tages ofte hensyn til medarbejdere, der skal hente børn fra institutionen eller har et sygt barn. Men blot fordi man er blevet senior, er det ikke legitimt at sige fra og bruge sin alder som argument for at opnå en speciel behandling. Det bør virksomhederne gøre noget ved, hvis de ældste skal blive længere på arbejdsmarkedet”, siger Steffen Egebjerg.

Karakteristik af de seniorer der vil trække sig tilbage før de fylder 63 år

Arbejdssituation og personlige forhold:
*(Aften- og natarbejde),
*Veldefinerede og forudsigelige arbejdsopgaver
* Færdigheder der passer til arbejdsopgaver
 *Mulighed for at arbejde uforstyrret

Faktorer der får dem til at trække sig tilbage
før det fyldte 63. år:
* Manglende udnyttelse af faglige kunnen og viden
* Manglende kontakt til overordnede/feedback
* Oplever store krav til deres fysiske formåen
* Ønske om mere tid til fritid/familien

Faktorer der kunne få dem til at udskyde deres tilbagetrækning:
* Et bedre helbred
* Et bedre fysisk arbejdsmiljø
* Mindre arbejdsbyrde
* Mindre pres og tempo på arbejdet
* Mindre krav til omstilling og forandringer
* Nedsat arbejdstid

Karakteristik af de seniorer der vil trække sig
tilbage efter de fylder 63 år

Arbejdssituation og personlige forhold:
* (Fravær af aften- og natarbejde)
* 6-10 års ansættelse på arbejdspladsen
* Store faglige udfordringer

Faktorer der kunne få dem til at trække sig tidligere tilbage
* Pres fra omverdenen ikke mindst kollegaer og ledelsens side
* Svigtende interesse for arbejdet
* Helbredsmæssige begrænsninger
* Følelsen af ikke at kunne leve op til de krav der stilles

Faktorer der kan få dem til at udskyde deres Tilbagetrækning:
* Store faglige udfordringer
* Stor selvstændighed i arbejdet
* Bedre muligheder for efter- og videreuddannelse
* Mere i løn
* Større pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver