Udlicitering i blinde

De fleste udliciteringer i Danmark foregår på et tyndt grundlag – vi mangler faktuel viden om effekten af at udlicitere offentlige opgaver. Det konkluderer forsker i ny rapport

Udlicitering af offentlige opgaver til private firmaer har været et varmt emne på den politiske dagsorden i mere end tyve år; det har været i vælten lige siden det første moderniseringsprogram fra den borgerlige regering i 1983.
Også den nuværende regering har holdt dampen oppe og arbejdet på at få flere offentlige opgaver i udbud. Og med strukturreformen lagde Løkke og Co. op til, at de nye store kommuner kunne give udbud og udlicitering et ekstra spark fremad.

Det er bare ikke altid faktuel viden, der driver værket. Det konkluderer professor ved CBS, Carsten Greve, i en endnu ikke offentliggjort rapport om konkurrence og offentlig servicelevering i Danmark, foretaget for FTF.
Her påpeger han, at vi i Danmark ganske enkelt mangler solid dokumentation for, hvordan udlicitering virker. Argumenterne for udlicitering og konkurrenceudsættelse er ofte bundet op på gætterier og estimater om fremtidige gevinster i stedet for at være baseret på solidt empiriske erfaringer eller dokumenterbare effekter, fremgår det af rapporten.

Argumenter har skiftet gennem tiden
Så gennem årene har politikere, eksperter og interesseorganisationer ifølge Greve argumenteret derudaf på mere eller mindre oplyst grundlag - med skiftede mode i argumenterne undervejs.
Da konkurrenceudsættelse kom frem i 80’erne og 90’erne var argumentet ofte, at man ville få offentlig service til en billigere penge. Senere skiftede argumentationen til at handle om kvalitet. Så kom ønsket om mere innovation til. Endelig er der også blevet argumenteret med et ideologisk ønske om frit valg som et gode i sig selv.

Fælles for argumenterne er, påpeger Greve, at der sjældent føres aktivt og faktuelt bevis for, at det ene argument har vist sig mere overbevisende end de andre.
”Der er ofte tale om formodninger eller ønsker om, hvordan fremtiden vil udvikle sig - frem for at argumenterne hviler på fakta om, hvilken effekt konkurrenceudsættelse rent faktisk har. Der findes nogle få undersøgelser, men der kunne godt være flere. Udenlandske erfaringer kunne også inddrages mere systematisk”, siger han.

Magiske tal
Som eksempel nævner han de forskellige ”magiske tal”, der har været i omløb i den offentlige debat. Det Økonomiske Råd har således beregnet, at det offentlige kan spare 2,2 mia. kr. ved udlicitering, men tog en række forbehold for deres tal, mens den liberale tænketank CEPOS har været ude med en offentlig besparelse på ikke mindre end 15 mia. kr., hvis alle kommuner gjorde som de kommuner, der mest ihærdigt konkurrenceudsætter opgaver.
”Men der kan være nogle meget gode grunde til, at kommunerne ikke bare bøjer sig ned efter det guld, der efter sigende ligger for fødderne af dem. Kommunerne har jo forskellige forudsætninger og forskellige prioriteringer”, siger Carsten Greve.

"Der mangler et mere oplyst grundlag at diskutere ud fra, end blot om man er for eller imod konkurrenceudsættelse og udlicitering. Debatten har været meget ideologisk; nogle tror på, at markedet grundlæggende fører til noget godt, andre omvendt, at markedet kun fører til dårligdomme. Når det gælder udlicitering i den offentlige sektor eksisterer begrænset konsensusopfattelse af, hvad der er valide målinger. Det er der et stort behov for at få skabt”, siger Carsten Greve.

Behov for en kommission
I rapporten peger han på en løsning: Danmark skal have en ”Konkurrence-kommission”. Den skal foretage en dybdegående og solid analyse af erfaringerne konkurrenceudsættelse af offentlige serviceydelser. Formålet skal være at forbedre det beslutningsgrundlag, som politiske beslutninger om at konkurrenceudsætte og udlicitere tages på i fremtiden.

”Den eksisterende viden om konkurrenceudsættelse været begrænset, og ansvaret for at konkurrenceudsætte har været spredt ud mellem flere ministerier og de kommunale organisationer. Der har været udsendt vidt forskellige typer af rapporter fra forskellige interessenter om emnet - vi mangler at få samlet alle afvejninger ét sted, hvor tingene kan blive holdt op mod hinanden”, siger Carsten Greve.

FTF: Behov for mere dokumentation
”Det er et interessant forslag, som vi vil se nærmere på. Der er et stort behov for mere dokumentation på området – faktuel viden om effekterne en vigtig forudsætning for at træffe politiske beslutninger om udlicitering”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.