Uddannelse skal give mening

Unge vælger velfærdsuddannelserne som fx pædagog og sygeplejerske for at gøre en forskel. Studier og praktik indfrier ikke altid forventningerne, og det får mange til at falde fra. Andre afskrækkes af eksponeringen af en offentlig sektor på smalkost, vurderer en ungdomsforsker og formanden for rektorkollegiet for professionshøjskolerne

”Hvad vil du være, når du bliver stor?” 

Det har alle børn svaret på. De børn, der nu er blevet ældre og står overfor at skulle vælge uddannelse er ikke længere så klare i spyttet, som dengang de som små svarede ”Politibetjent”, ”Pilot” eller ”Sygeplejerske”.

Det oplever rektor for Professionshøjskolen København, Laust Joen Jakobsen, i hvert tilfælde. Han er også formand for rektorkollegiet for landets professionshøjskoler og er sammen med sine rektorkolleger meget optaget af at få reduceret frafaldet på professionshøjskolerne.

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at det er flere end hver fjerde af dem, der begynder en mellemlang videregående uddannelse, der ikke får den afsluttet. Frafaldet varierer inden for de forskellige uddannelser og mellem de forskellige landsdele.

Unge vil have mulighed for skift
Laust Joen Jakobsen mener, at der altid vil være et frafald, fordi det ikke kan undgås, at nogle vælger en uddannelse, som de ikke passer til. Hans erfaring er også, at de studerende vælger en uddannelse fra, fordi de ikke kan se sig selv i den. Enten fordi de er bange for at blive låst fast på en meget snæver karrierevej eller fordi den ikke opfylder deres forestillinger om uddannelsen.

”Derfor skal vi på professionshøjskolerne blive bedre til at formidle, at professionsbacheloren ikke fastlåser de unge i karrierevalget. Og det skal ske uden, at vi udvander uddannelserne ved at gøre dem for brede. Men det er blot et af mange tiltag, vi skal tage for at nedbringe frafaldet”, siger Laust Joen Jakobesen.

Han peger på, at unge har mange flere valgmuligheder i disse år, og at de har sværere ved at træffe valgene end tidligere generationer havde. Derfor skal de også have en langt bedre vejledning til at træffe de bedste valg og sikre, at teori og praksis allerede fra begyndelsen af studiet spiller bedre sammen.

Den beskrivelse svarer i høj grad til den oplevelse, som forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Learning Lab Denmark har. Han har skrevet flere rapporter om unge i FTF-fagene og deres holdning til deres profession.

”De unge har meget store forventninger til deres uddannelse. De har fået tudet ørerne fulde om, at hvis de klarer ungdomsuddannelsen godt, så har de et hav af muligheder. Så hvis det ene studievalg ikke lever op til forventningerne, så er de hurtige til at kaste sig over det næste. Måske skyldes de hurtige skift også, at de er blevet opdraget til, at de skal hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet, så hvis tvivlen melder sig, så er det med at få skiftet i en fart, så der ikke bruges for mange SU-klip”

Vil ikke arbejde i udsultet sektor
I år er antallet af unge, der søger ind på de store velfærdsuddannelser som lærer-, pædagog-, og sygeplejerskestudiet, stærkt faldende. Og gennem de seneste fem år er antallet af nye studerende til lærer- og pædagoguddannelserne faldet med mere end en tredjedel.

Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen peger på, at forårets strejker og den megen omtale af de dårlige arbejdsforhold i den offentlige sektor, har påvirket søgningen til netop til de uddannelser, der rammer ind i hjertet på velfærdsstaten.

”De unge er klart blevet opmærksomme på, at der ikke er ressourcer til den offentlige sektor. Hverken i form af lønkroner eller i form af penge til at skabe rammer for et godt arbejde. Tidligere undersøgelser om unge i FTF-grupperne viser netop, at de unge vil gøre en forskel, og deres job skal give mening. For øjeblikket synes mange åbenbart, at det er lettere at gøre en forskel på det private arbejdsmarked”, siger han.

Jens Christian Nielsen tror også, at en del af den mindre søgning, der generelt har været til ikke kun de mellemlange, men til alle videregående uddannelser i år, skyldes gymnasiereformen. De unge har svært ved at få overblik over, hvad højniveau-fag betyder for deres uddannelse, og hvor de kan hente point for at komme ind på drømmestudiet, mener ungdomsforskeren.