Uddannelse afgør om der findes fleksjob

Inden for FTF-grupperne er der stor forskel på om en medarbejder havner på den passive ledighedsydelse eller får et fleksjob. Uddannelse, tjenestemandsstatus og arbejdspres spiller blandt andet ind

I politiet er der plads til fleksjobberne, i skolerne er det som hovedregel også muligt, mens det kniber i langt højere grad i daginstitutionerne med at skaffe de nødvendige fleksjob.  Det viser nye tal fra FTF om fleksjobsordningen, hvor – omregnet til fuldtidsstillinger omkring 2.100 FTF’ere arbejder under. I alt var der i 2003 ansat fleksjobbere i det det svarer til 24.262 fuldtidsstillinger.

Tallene afspejler blandt andet også, at jo længere uddannelse en person har, jo lettere er det at finde et fleksjob, hvis man får en kronisk skade eller sygdom. Af den stigende visitering til fleksjob, som der har været fra 2001 til 2003, er 31 procent af de personer, der alene har en grundskole- eller gymnasieuddannelse, havnet på ledighedsydelse. For lønmodtagere med en mellemlang uddannelse er andelen af samme gruppe på 18 procent. Det samme gælder for de med en længerevarende uddannelse.

Den bedste forretning for skolerne
Inden for FTF-grupper med samme kommunale arbejdsgivere varierer det meget, om der findes fleksjob eller ej til den medarbejder, der har fået varigt men eller sygdom. I løbet af to år, er der sket en stor stigning af pædagoger, der er visiteret til fleksjob. Blandt det stigende antal er 28 procent ledige. Til sammenligning er tallet for skolelærere på otte procent.

Socialrådgiver i BUPL Susanne Gerner Nielsen peger på, at det for pædagogernes vedkommende også har en betydning, at institutionerne er små arbejdspladser, hvor det kan være svært at lave en jobrokade, hvis der er brug for et fleksjob.

”Det er forholdsvis let at skaffe et fleksjob til en lærer. I langt de fleste tilfælde kan de blive i deres gamle job i et mindre timeantal. Langt hovedparten undgår at blive fyret og komme på ledighedsydelse. De går direkte til et fleksjob”, siger socialrådgiver Sys Jensen i Danmarks Lærerforening.

Hun tror blandt andet det skyldes, at de lokale kredse i Danmarks Lærerforening er meget opmærksomme på fleksjobordningen. Dels er de blevet undervist i lovgivningen, og der er indført en praksis om, at den lokale kreds skal være meget opmærksom på langtidssygemeldtes problemer.

”Desuden tror jeg også, at der er en økonomisk faktor, der spiller ind. Det er ikke nødvendigvis dårlig forretning at få ansat en fleksjobber med to tredjedels løntilskud. Og da der fortsat er en stor del af lærerne, der er tjenestemænd, er det også dyrt at fyre dem, for så skal kommunen betale sygepension til de bliver 63,5 år”, siger Sys Jensen.

Politiet finder endnu job til alle
Indenfor politiet, hvor alle betjente er tjenestemænd, er det indtil videre lykkes at finde fleksjob til at alle på nær en enkelt. Fleksjobberne fra politiet glider også direkte fra deres ordinære job over i fleksjobbet uden at havne på ledighedsydelse. Ud over at finde fleksjob til politiets egne tjenestemænd og overenskomstansatte, der er visiteret til fleksjob, så har politiet også ansat fleksjobbere, der kom fra det civile arbejdsmarked.

Politimester Otto Stenbjerg fra Rigspolitiets personaleafdeling lægger ikke skjul på, at der er bedre økonomi i at fastholde en tjenestemand i et fleksjob, end der er i at fyre ham.

”Samtidig er der en lang tradition i politiet for at finde plads til de, der har mistet en del af arbejdsevnen. Derfor vandt fleksjobordningen efter en række mindre tværslag hurtigt indpas og blev velfungerende i de fleste politikredse”, siger han.

”Men nu er vi ved at nå et mætningspunkt i forhold til at bevare betjentene i det traditionelle politiarbejde, fordi en del af det administrative politiarbejde er blevet overflyttet til kontorpersonalet”, siger Otto Stenbjerg.

Han vurderer, at det bliver sværere i fremtiden at finde de nødvendige job.

”Når vi finder fleksjob, har vi den holdning, at betjenten fortsat skal være en arbejdskraft. Politiet er ikke nogen pasningsordning. Derfor skal de fleksjob, der oprettes også have et indhold, og fleksjobmedarbejderen skal kunne klare opgaven – ellers må han på førtidspension”, siger Otto Stenbjerg.