Ubesatte stillinger i det offentlige

Offentlige arbejdspladser har fået lettere ved at skaffe arbejdskraft, efter at den økonomiske krise er sat ind, men det kniber stadig med at skaffe hænder nok. Der er stadig ubesatte stillinger på hver fjerde offentlige arbejdsplads, og medarbejdere og ledere må arbejde ekstra for at dække hullerne, viser ny undersøgelse.

Ledere i kommuner og regioner har fået lidt lettere ved at finde hænder til velfærdsopgaverne i løbet af det sidste års tid. En tredjedel af de offentligt ansatte ledere på FTF-området har således erfaret, at det er blevet nemmere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft inden for de seneste 12 måneder. Det viser en ny undersøgelse fra FTF og Væksthus for Ledelse blandt ca. 700 offentlige ansatte ledere på FTF-området.

Men selv om den økonomiske krise ser ud til at have hjulpet på personalemanglen i det offentlige, mangler der stadig arbejdskraft i kommuner og regioner. Hver fjerde leder i undersøgelsen melder om ubesatte stillinger på arbejdspladsen.
Værst ser det ud i regionerne: Her melder hele 36 procent om ubesatte stillinger, mens 18 procent af de kommunale ledere oplever problemer.

Nødt til at arbejde hurtigere og mere
Manglen på kvalificeret arbejdskraft berører mange mennesker på de offentlige arbejdspladser: De ubesatte stillinger betyder, at ledere og medarbejdere må påtage sig ekstra opgaver og merarbejde – både inden for almindelig arbejdstid og i form af merarbejde og ekstra vagter.
Hver fjerde leder (28 procent) svarer, at medarbejdere i meget høj grad eller høj grad må påtage sig merarbejde som følge af ubesatte stillinger.

Knapt hver femte leder (19 procent) arbejder selv i meget høj eller høj grad ekstra ud over normal arbejdstid på grund af ubesatte stillinger.

Mere ekstraarbejde blandt mænd
Presset er størst i regionerne, hvor 41 procent af lederne svarer, at medarbejderne må påtage sig egentligt merarbejde og ekstra vagter som følge af ubesatte stillinger, mod 18 procent i kommunerne.

Undersøgelsen viser, at mandlige ledere i højere grad en kvindelige ledere påtager sig både ekstra opgaver indenfor sædvanlig arbejdstid og merarbejde og ekstra vagter. Hele 43 procent af mændene svarer, at de i meget høj grad og høj grad selv påtager sig ekstra opgaver inden for sædvanlig arbejdstid, mens dette kun gælder for 28 procent af de kvindelige ledere.
Det kan tyde på, at kvindelige ledere i pressede situationer er bedre til at uddelegere opgaverne, hedder det i analysen af undersøgelsen.

I permanent undtagelsestilstand
At medarbejdere og ledere er nødt til at arbejde ekstra for at løse de samme opgaver med færre hænder, er helt uholdbart, mener Kurt Klaudi Klausen, professor ved Syddansk Universitet.

”Tallene peger på, at der skal gøres noget nu. Man kan ganske vist vænne sig til at løbe stærkt, og tallene kan da også til dels være udtryk for en vis rationalisering. Men overordnet giver undersøgelsen et billede af pressede medarbejdere og ledere. En række andre undersøgelser bekræfter også, at medarbejderne i det offentlige er stressede. Men organisationer i permanent undtagelsestilstand bliver trætte – de offentlige arbejdspladser har et problem, der skal løses nu.”

Risikerer at slide gode kræfter ned
Fra den kommunale arbejdsgiverside, erklærer man sig enig:
”Vi har et stort ledelsesmæssigt ansvar for at håndtere det, så medarbejderne ikke går ned med stress”, siger Søren Thorup, formand for Væksthus for Ledelse og afdelingschef i KL.

Bodil Otto, formand for HK Kommunal og næstformand for Væksthus for Ledelse, peger på, at der må gøres noget på længere sigt:
"Der er allerede sat en del initiativer i gang for at skaffe mere personale til de offentlige arbejdspladser og måske er det noget af effekten vi ser nu. Det er positivt. Men presset på både afdelings- og institutionsledere og medarbejdere er fortsat alt for stort, det betyder at vi risikerer at slide gode kræfter ned. Der må arbejdes endnu mere med at få næste generation ind på de relevante uddannelser og med at få restruktureret arbejdsopgaverne - også på tværs af faggrupperne. Bare at løbe stærkere og stærkere holder ikke", siger hun.

Skær i kerneydelsen
Også FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, peger på, at det er nødvendigt med en langsigtet løsning.
”Som en løsning på den korte bane for ikke at slide medarbejderne op kunne lederne kigge på, om der måske er noget, der i en periode skal skæres fra kerneydelserne. På den lange bane er det afgørende, at vi får uddannet mere arbejdskraft inden for velfærdsfagene. Og har vi jo netop sammen med KL, regionerne og professionshøjskolerne udarbejdet en national strategi for velfærdsuddannelserne”, siger hun.

FTF, KL, Danske Regioner og Professionshøjskolernes Rektorkollegium har sammen udarbejdet en national strategi for velfærdsuddannelserne, som indeholder 53 konkrete forslag til, hvordan man kan mindske frafaldet på professionshøjskolernes velfærdsuddannelser, øge antallet af studerende og styrke videngrundlaget. Baggrunden er, at den offentlige sektor ud fra de nuværende prognoser kommer til at mangle endnu flere professionsuddannede medarbejdere, hvis ikke flere gennemfører uddannelserne til fx socialrådgiver, sygeplejersker eller folkeskolelærer.