Toppen lytter ikke til bunden
En ny undersøgelse fra FTF viser, at jo længere væk fra topledelsen og tættere på borgeren FTF-lederen er på offentlige arbejdspladsen, jo dårligere skudsmål giver hun toplederen. Det er især, når det gælder om at få politik og faglighed til at understøtte hinanden, at de lavest placerede ledere giver dårligere karakter end ledere højere i hierarkiet. Selv om kommunikation allerede er et nøgleord for topledere, så skal de blive endnu bedre til at forklare sig overfor hele organisationen, mener KL’s adm. direktør, der har været med til at udforme Kodeks For Offentlig Topledelse
Toplederen formår kun i nogen eller ringe grad at få politik og faglighed til at understøtte hinanden. Det mener trefjerdedele af afdelingssygeplejersker, daginstitutionsledere og andre FTF-ledere, der er tæt på borgerne på offentlige arbejdspladser. I fjerdedel mener, at det kun sker i ringe grad. Det samme gælder, når de vurderer topledelsens evne til at begrunde og kommunikere ledelsesbeslutninger. Og mere end hver tredje af FTF-lederne på det nederste ledelsesniveau i den offentlige organisation oplever, at topcheferne kun i ringe grad formår at gå ind i dialog med de faglige miljøer om deres opgaveløsning og udvikling.
Det viser en ny FTF-undersøgelse, hvor 558 offentlige ledere blandt FTF’s 32.000 ledermedlemmer har svaret på spørgsmål om, hvorvidt deres topledelse lever op til en række af de centrale anbefalinger i det nye ”Kodeks for offentlig topledelse”, der med oplæg fra blandt andre statsministeren blev lanceret i begyndelsen af maj i år. Som tidligere omtalt i Resonans, er FTF-lederne generelt positive og hører topledelsens budskaber. Men FTF lederne mener, at topledelsen ikke er lige så god til at lytte som til at tale.
Hvis man ser samlet på de 558 ledere, der sidder på forskellige ledelsesniveauer i stat, amt og kommune, så er FTF-lederne generelt positive overfor toplederen. Men jo længere nede i organisation lederen er placeret, jo mere negativ er hun. Fx oplever 75 procent af FTF-ledere på det strategiske niveau ifølge undersøgelsen, at topledelsen i høj grad, sikrer, at de politiske mål og intentioner fremstår klare for organisations ledere og medarbejdere. Det samme skudsmål giver omkring 50 procent af lederne på det taktiske niveau og 40 procent af lederen på det operationelle niveau som fx teamledere på socialkontoret eller i politiet.
Ram målgruppen
Det nye kodeks for offentlig topledelse er formuleret af Forum For Offentlig Topledelse og fastsætter ni overordnede anbefalinger, som offentlige topledere bør leve op. FTF har i undersøgelsen spurgt til tre af de ni punkter. I bestyrelsen for Forum for Offentlig topledelse sidder bl.a. departementschef Karsten Dybvad fra Finansministeriet, direktør Otto Larsen fra Amtsrådsforeningen og direktør Peter Gorm Hansen fra KL.
Resultaterne i FTF-undersøgelsen overrasker ikke Peter Gorm Hansen fra KL, men han understreger, at resultaterne i forhold til nederste lederlag kan blive bedre.
”Undersøgelsen afspejler en klassisk tendens. Topchefen diskuterer sammen med de ledere, der er placeret lige under ham, hvordan man skal omsætte politik til handling og hvordan, der skabes sammenhæng i organisationen. Det tidsforbrug som topledergruppen har til diskussion af nye strategier, har lederne på de lavere niveauer ikke. Topledere som mig selv begår ofte den fejl, at kommunikere budskaber i forhold til det niveau man selv har kendskab til en sag, og det kan til en vis grad virke indforståede for andre end topledelsen selv”, siger Peter Gorm Hansen.
”Derfor er det fortsat en øvelse for topledere at kende sin målgruppe i forskellige sammenhæng og få kommunikeret på det niveau, hvor tilhørerne befinder sig”.
Fagligheden som skjold
En god kommunikation er også vigtig i forhold til, at sikre at politikker afspejler den faglige bæredygtighed, mener KL’s adm. direktør. Netop på det punkt oplever en fjerdel af FTF-lederne nederst i organisationen, at der mangler sammenhæng. Mere end en tredjedel af den samme gruppe ledere oplever, at toplederen kun i ringe grad formår at gå i dialog om fagligheden og udviklingen.
”Jeg tager udsagnet om at en tredjedel oplever at toplederen kun i ringe grad magter den nødvendige dialog til efterretning. Det er klart et område, der skal arbejdes med.”, siger Peter Gorm Hansen og fortsætter: ”Men samtidig skal vi være opmærksomme på, at der kan være tendenser til, at nogle af de faglige ledere netop bruger argumentet om fagligheden til at skærme sig med den politiske og økonomisk virkelighed, som alle ledere i den offentlige sektor er nødt til at forholde sig til. Det er toplederens ansvar at bryde igennem det faglige skjold, så der bliver sammenhæng mellem politik og faglighed. Igen handler det om god kommunikation. Her ligger en udfordring”,
”Selv om enhver topleder har fokus på kommunikation, så kan vi alle blive bedre. Og det regner jeg også med sker. Så hvis FTF gentager sin undersøgelse om to år, så skal de ledere, der er nederst i organisationshierarkiet gerne give toplederne bedre karakterer. Vi har jo udviklet kodekset for at vi alle i toplederkredsen kan blive bedre til at løfte vores ledelsesansvar”, siger Peter Gorm Hansen.
