To ud af tre sygeplejersker arbejder over hver uge

Når sygeplejersker siger nej til at overarbejde sig ud af manglen på sygeplejersker i kræftbehandlingen, er det måske fordi langt de fleste af dem i forvejen arbejder over. Faktisk arbejder to ud af tre af landets sygeplejersker over hver uge, viser nye tal fra FTF. Ansvaret for, at der mangler ressourcer i sundhedssektoren, skal ikke lægges over på den enkelte sygeplejerske, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

Skandalen ruller i aviser og tv. De danske kræftpatienter får ikke den behandling, de har krav på. Men hvis kræftsygeplejerskerne tager en ekstra tørn ved strålekanonen, kan det måske løse problemerne. På Herlev Sygehus sagde sygeplejersker for to uger siden nej tak til ekstra overarbejde. FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, mener, at politikerne må have respekt for, at nogle sygeplejersker vælger at sige nej til at arbejde mere.

Ifølge et nyt træk på data fra FTF-undersøgelsen ”Det hele liv” fra oktober 2006 arbejder 66 procent – eller to ud af tre - af landets sygeplejersker nemlig allerede over hver uge. De sygeplejersker, der overarbejder, gør det i snit 3,8 timer om ugen. For samtlige sygeplejersker er der i gennemsnit tale om 2,3 timers overarbejde hver uge.

”Vi må ikke individualisere ansvaret for, at patienterne modtager den behandling, de har krav på. Det er ikke rimeligt, hvis nogle sygeplejersker føler det som et pres at tage ekstra overarbejde, hvis de ikke mener, at deres helbred og øvrige liv kan holde til det, ” siger Bente Sorgenfrey.

En tidligere undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet, bekræfter FTF-tallene for sygeplejerskers overarbejde. Ifølge undersøgelsen, der er fra marts 2005, har syv ud af ti sygeplejersker mer- eller overarbejde.

Patientsikkerhed

Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, er enig med FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, i, at det er urimeligt at give sygeplejerskerne skylden.

”Jeg tager stærkt afstand fra, at man peger på den enkelte sygeplejerske, når man ikke kan overholde diverse behandlingsgarantier. Sygeplejerskerne har meget stor sympati for patienterne. Det er bl.a. derfor, at vi blev sygeplejersker. Men der er grænser for, hvor meget sygeplejerskerne kan holde til af overarbejde. Det er også et spørgsmål om patientsikkerhed. Undersøgelser peger på, at sikkerheden er truet, når sygeplejerskerne har været på arbejde i ni timer. Så sker der flere fejl,” siger Connie Kruckow.

Connie Kruckow mener, at politikerne ikke slipper for at se på, hvordan man sikrer et større optag på sygeplejerskeuddannelsen, at flere gennemfører, og at det bliver mere attraktivt at være sygeplejerske. ”Og så må man give en ordentlig betaling for overarbejdet,” siger hun.

”Det er fint med garantier, men de skal ikke stå alene. Der skal følge penge, maskiner og personale med. Vi har i årevis advaret om, at vi kommer til at mangle kræftsygeplejersker,” siger Connie Kruckow.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er der på mange af landets sygehuse lavet såkaldte FEA-aftaler med sygeplejerskerne om ”frivilligt ekstra-arbejde” for at afhjælpe sygeplejerske-manglen.

”Når amterne ikke kan overholde behandlingsgarantien er det fordi, der mangler uddannede kræftsygeplejersker – og sygeplejersker i det hele taget. Det er ikke kun i kræftbehandlingen, at man skriger på arbejdskraft. Det problem må man fra politisk side se at få løst. Det er ikke den enkelte sygeplejerskes ansvar at tage overarbejde oven i noget overarbejde, der sandsynligvis er der i forvejen,” siger Bente Sorgenfrey.

Dansk Sygeplejeråd anslår, at der mangler 1100 sygeplejersker på landsplan.