To ud af tre kommuner vil ikke betale for seniorordninger

Selv om overenskomsterne mellem kommunale arbejdsgivere og lønmodtagere giver mulighed for nedsat tid med hel eller delvis lønkompensation, så er det kun en tredjedel af de kommunale virksomheder, der giver medarbejderne det tilbud, viser en ny særkørsel, som SFI har foretage for FTF’s blad Resonans. På hver tredje kommunale arbejdsplads kan seniorerne ikke engang få lov at gå på nedsat tid, selv om de selv betaler med en tilsvarende nedgang i lønnen. Samme billede tegner sig på de private arbejdspladser. Det ser lidt mere positivt ud i amterne og staten, men heller ikke dér har alle ansatte mulighed for at forlænge arbejdslivet på nedsat tid.

Der er ikke altid handling bag ordene, når politikere og virksomhedsledere taler højt og meget om at fastholde flest mulig ældre medarbejdere.

Det viser en ny særkørsel, som Resonans har fået foretaget på de data, der ligger til grund for Socialforskningsinstituttets årbog i 2005 om virksomhedernes sociale engagement. SFI's undersøgelse bygger på svar fra 2.300 offentlige og private arbejdspladser, og den viser, at kun 36 procent af de kommunale virksomheder og 33 procent af de private arbejdspladser tilbyder deres seniormedarbejdere at gå ned i tid samtidig med, at virksomheden helt eller delvis kompenserer for lønnedgangen.

Særkørslen viser også, at kun 44 procent af de amtslige arbejdsplader giver deres ældste medarbejdere mulighed for at gå ned i tid og samtidig blive helt eller delvis kompenseret for den løngang, som de færre timer eller ændrede arbejdsopgaver ville medføre. På 69 procent af de statslige arbejdspladser har de ældste medarbejdere en lignende ordning.

Nedsat tid får ældre til at blive

I efteråret 2005 fik FTF sammen med Finansforbundet og Dansk Sygeplejeråd udarbejdet rapporten ”Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer” af Rambøll Management sammen med Gerontologisk Institut. Arbejdsmarkedsstyrelsen, der hører under Beskæftigelsesministeriet, har finansieret rapporten.

Rapporten viser, at de, der forventer at trække sig tilbage, før de er fyldt 63 år, påvirkes af faktorer, der letter arbejdsdagen og resulterer i anerkendelse. Den gruppe bliver længst muligt på arbejdspladen, hvis de bl.a. kan få arbejdstiden reduceret.

Andre faktorer, der får de ældste medarbejdere til at blive, er, når der opnås en god kontakt mellem medarbejder og leder, eller hvis den fysiske belastning i jobbet nedsættes og den faglige viden og kunnen udnyttes.

Muligheden for at lade seniorer gå ned i arbejdstid for at få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet har eksisteret i mere end 10 år: Siden 1995 har der været en rammeaftale mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere om seniorordninger. Rammeaftalen giver mulighed for, at der kan oprettes og aftales seniorordninger for medarbejdere. Selv om seniorerne går ned i tid, har de altid ret til en pensionsindbetaling, der svarer til den, som de fik, før aftalen blev indgået. Derudover kan det aftales, at arbejdsgiveren betaler en del eller hele lønforskellen mellem den tidligere løn og den løn, som seniorstillingen berettiger til. Aftalen mellem de (amts)kommunale medarbejdere og arbejdsgivere er en rammeaftale, som den enkelte faglige organisation skal forhandle på plads lokalt med arbejdsgiveren.

Også på det statslige område har overenskomstparterne aftalt rammer for, hvordan en seniorordning kan skrues sammen med hel eller delvis lønkompensation, hvis både den statslige arbejdsplads og den enkelte medarbejder ønsker det. Medarbejderne kan indtræde i denne ordning, alt efter hvilken model, der vælges, som 55-60-årige.

Hverken nedsat tid eller lønkompensation

Selv når senioren er klar til at gå ned i arbejdstid og gå tilsvarende ned i løn, og arbejdsgiveren altså ikke skal have penge op ad lommen, så er det fortsat ikke muligt at gå ned i tid på fire ud ti kommunale arbejdspladser (39 pct.). Det viser tallene fra SFI’s særkørsel for Resonans. På mere end hver fjerde af de amtslige arbejdspladser (28 pct.) og knap hver tredje af de statslige arbejdspladser (32 pct.) er det heller ikke muligt at gå ned i tid som senior, selv om den ansatte selv betaler for den nedsatte arbejdstid.

De private arbejdspladser er igen på linie med kommunerne. Ifølge tallene fra den ny særkørsel, så giver fire ud af ti (42 pct.) af de private arbejdspladser heller ikke mulighed for, at seniorer kan få en kortere arbejdstid, selv om de går tilsvarende ned i løn.

Efteruddannelse og nye udfordringer fastholder

Også på andre områder er der stadig mange både offentlige og private virksomheder, der holder sig tilbage fra at bruge de redskaber, som de ældre medarbejdere selv beder om for at blive længere i jobbet.

Rambøll-rapporten fra 2005 konkluderede således også, at ældre medarbejdere - lige som andre medarbejdere - skal behandles forskelligt for at motiveres til at blive på jobbet. Og at noget af det, der motiverer mange ældre medarbejdere til at blive længere er, at jobbet indeholder faglige udfordringer, at der er selvstændighed i jobbet, og at der er mulighed for efter- og videreuddannelse og passende økonomiske incitamenter.

Den nye særkørsel fra SFI viser imidlertid, at kun cirka hver anden private eller offentlige virksomhed aktivt prøver at fastholde seniorerne ved at tilbyde dem nye arbejdsopgaver eller arbejdsopgaver, som er mindre krævende.

Og også når det kommer til efteruddannelse af de ældre medarbejdere kniber det - især hos de private arbejdsgivere. Det er kun 35 procent af de private arbejdspladser, der prøver at fastholde seniorer ved hjælp af efteruddannelse, mens det sker på 48 procent af de kommunale arbejdspladser.

Efteruddannelse bruges mest som fastholdelsesstrategi i amterne, hvor 66 procent af arbejdspladserne tilbyder det som led i at holde på seniorerne, mens det sker på 58 procent af de statslige arbejdspladser.