Tillidsposter giver mod på mere magt

Den indflydelse og indsigt, som følger med tillidsrepræsentantposten bliver ofte springbræt til mere indflydelse. Tillidsrepræsentanterne opnår kompetencer og erfaring gennem deres poster, som de kan bruge i lederjob eller til karriereskifte

”Det er gennem mit faglige arbejde i Dansk Sygeplejeråd at jeg har lært at få sat en sag på den politiske dagsorden”.

Sådan siger SF’s socialpolitiske ordfører Özlem Cecik, som er i gang med sin første Folketingsperiode. Hun er uddannet sygeplejerske og har også været tillidsrepræsentant, før hun blev partipolitisk aktiv.

”Det var i rollen som tillidsrepræsentant, at jeg oplevede at få indflydelse og kunne gøre en forskel. Også fordi det ofte var meget konkrete ting, som skulle gøres – fx efterleve overenskomsten og sikre, at vagtplanerne kom til tiden. Uddannelsen til tillidsrepræsentant og senere de kurser, som jeg fik som medlem af amtskredsbestyrelsen, har været med til at skole mig som politiker”, siger Özlem Cecik.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at hver tredje af sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter er blevet valgt fordi, ingen andre ville vælges. Men når de først har påtaget sig posten, opdager mange en ny verden med udviklingsmuligheder og indflydelse.
 
Hurtig vej til indflydelse
Også inden for andre professioner opleves arbejdet på tillidsposter som personligt udviklende og som en magtbase. Tit giver den indflydelse mod på mere indflydelse.

Det har fx Michael Budolfsen, der er næstformand i Finansforbundet, oplevet.

”Det, der var drivkraften for mig til at blive tillidsrepræsentant var netop, at jeg gerne ville have indflydelse i min egen virksomhed. At blive tillidsrepræsentant var den hurtigste og mest direkte vej til at opnå den indflydelse”, siger Michael Budolfsen.

Han kom meget hurtigt videre i sin faglige karriere og blev medlem af den lokale kredsbestyrelse og i løbet af et par år også medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse.

TR’er får lederjob
Michael Budolfsen synes, at han kan se, at TR-rollen har ændret sig gennem de senere år. Tillidsrepræsentanterne tænker ikke kun på medarbejdernes bedste, men vil også gerne være med til at sikre, at det går virksomheden godt.

”Det karikerede billede af tillidsrepræsentanten, som sidder henne i hjørnet med overenskomsten i hånden og venter på at slå til, når ledelsen begår en fejl, eksisterer ikke længere. Tillidsrepræsentanten ser ikke tingene sort/hvidt”, siger Michael Budolfsen.
Netop de kompetencer, som den moderne tillidsrepræsentant har, er også efterspurgte på den anden side af bordet. I løbet af de seneste måneder har fire kvindelige politikere fra Finansforbundet fra hovedbestyrelsen og det næste lag i organisationen skiftet den faglige karriere ud med lederposter i finansielle virksomheder.

” Det viser, at folk på tillidsposter har nogle kompetencer og måske nogle personlige egenskaber, som kan bruges. Vi er selvfølgelig kede af, når arbejdsgiverne ”stjæler” de gode, men vi kan håbe på, at de kan huske, hvor de kommer fra”, siger Michael Budolfsen.

TR-post giver merit
Jyske Bank er en af de finansielle virksomheder, som giver kommende ledere et ekstra plus, hvis de har været tillidsrepræsentanter. Har man bestridt en tillidspost, kan man få en form for merit og forkorte den interne lederuddannelse i banken, da man i praksis har udvist nogle af de kompetencer, som et lederjob kræver. 

”At være tillidsrepræsentant er at være en del af ledelsen. Ikke den formelle ledelse, men man er med til at præge virksomheden. Man har lært at tage ansvar og kommunikere og kan se tingene fra flere sider. Det er vigtige elementer af lederposten”, siger Knud Nørbo som er HR-direktør i Jyske Bank.

”Og så er tillidsrepræsentanterne også typisk folk med et drive og et engagement, som går foran. Det er jo derfor, at deres kollegaer har valgt dem”, siger Knud Nørbo.

Fra fællestillidsrepræsentant til direktør
I dag har flere direktører i finanssektoren en baggrund som tillidsrepræsentant. En af dem er bankdirektør John Lundsgaard fra Spar Nord. Han har været fællestillidsrepræsentant i virksomheden, før han først blev personaledirektør og siden bankdirektør.

”Som så mange andre ledere, så valgte jeg at blive leder fordi jeg fandt ud af, at jeg ikke ville have nogen, der skulle bestemme over mig. Det var mere det, der var drivkraften, end at jeg som leder bestemte over andre. Fra arbejdet som fællesstillidsrepræsentant havde jeg kvalifikationer til jobbet, fordi man er på samme abstraktionsniveau som ledelsen”, siger John Lundsgaard.

Han vil dog ikke anbefale lederspirer at gå efter tillidsposten som en genvej til en chefpost.

”Man skal ikke gøre det til et strategisk valg, for så tror jeg, at man risikerer ikke at blive til noget. Vil man være leder, skal man i stedet tage de muligheder, der byder sig”, siger John Lundsgaard.

Afsæt til noget nyt
Tillidsposter kan blive en øjenåbner enten til et tvist i karrieren i form af et lederjob eller en videreuddannelse. Det oplever konsulent i BUPL Kirsten Christiansen. Hun har tidligere arbejdet med BUPL’s uddannelse for tillidsrepræsentanter og arbejder i dag med lederpolitisk arbejde i pædagogernes fagforening. Mange af de ledere, som hun møder i dag, kender hun allerede fra sit arbejde med tillidsrepræsentanterne. En opgørelse fra BUPL viser, at omkring 570 af de nuværende institutionsledere tidligere har været tillidsrepræsentant på den institution, hvor de arbejdede.

”At tage en tillidsrepræsentantuddannelse giver rygrad, selvstændighed, viden og analytiske redskaber. Og i rollen som TR styrkes både de sociale, faglige og personlige egenskaber. Derfor er TR-rollen et godt afsæt til et lederjob eller et karriereskifte”, siger Kirsten Christiansen.

Kender til begge sider
Det er Lone Ast, som i dag er administrativ pædagogisk konsulent i Albertslund Kommune, et eksempel på. Hun mener selv at hendes arbejde som tillidsrepræsentant har været med til at bane vejen for hendes egen karriere, siden hun blev uddannet pædagog for 30 år siden. Gennem årerne har hun skiftet jobbet ud som pædagog i en daginstitution med jobbet som konsulent i en kommunal forvaltning et par gange. Desuden har hun også været institutionsleder og SFO-leder.

”Den første gang jeg fik job på i en børneforvaltning, tror jeg det spillede ind, at jeg var kendt i forvaltningen, fordi jeg havde siddet i samarbejdsudvalget. Og der skal man være i stand til at se sagen fra flere sider og hæve sig op i helikopterperspektiv. Og det vidste de på forvaltningen, at jeg var i stand til”, siger Lone Ast.

Den uddannelse og træning hun fik gennem tillidsposterne i BUPL har hun brugt i alle sine jobs og de uddannelser hun har fulgt siden. Senest har Lone Ast uddannet sig til systemisk konsulent. Når hun ser tilbage på, hvordan hun arbejdede med at tilegne sig stoffet i den nye uddannelse, så var det med de arbejdsmetoder, som hun lærte på BUPL’s TR-uddannelse for snart 30 år siden.