Tekniske FTF-fag har godt tag i integrationen
På bioanalytikeruddannelsen i København er halvdelen af de nye studerende af anden etnisk baggrund end dansk. I det hele taget tiltaler de mere naturvidenskabeligt og professionsprægede job i sundhedsvæsenet mange indvandrere og efterkommere af indvandrere. Det hilses velkomment i lyset af de stigende rekrutteringsproblemer inden for FTF-fagene.
Inden for de kommende ti år ventes 41 procent af bioanalytikerne at forlade faget for at gå på efterløn eller pension. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra PKA.
Derfor er det glædeligt, at unge med anden etnisk baggrund i stigende grad søger ind på uddannelsen til bioanalytiker, lyder det fra Danske Bioanalytikere.
Ved den seneste studiestart i september på bioanalytikeruddannelsen i København var hele 50 procent af de studerende af anden etnisk baggrund end dansk, og på landets to andre bioanalytikeruddannelser i Århus og Næstved var andelen henholdsvis 10 og 25 procent.
Dermed er de unge med udenlandsk baggrund en vigtig ressource til at sikre, at der også fremover vil være personale til at tage blodprøver og levere analysesvar på landets hospitaler og laboratorier.
”Vi har et kæmpe afgangsproblem inden for faget, og der er brug for at fylde alle studiepladser ud. Her har de stor betydning i forhold til at få fyldt vores studiepladser,” siger næstformand i Danske Bioanalytikere, Mette Foli.
Tiltrækkes af professionsfag
Blandt de uddannede bioanalytikere har godt tre procent en anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at de enten er flygtninge, indvandrere eller har forældre med udenlandsk statsborgerskab. Også en relativt høj procentdel af radiografer, tandplejere, datamatikere, jordemødre, fysioterapeuter, socialrådgivere og pædagoger har anden etnisk baggrund end dansk.
Ifølge Jakob Lange, der som studieadministrationschef ved Københavns Universitet har oparbejdet et mangeårigt overblik over uddannelsestendenserne i Danmark, skyldes det, at mange af disse unge med anden etnisk baggrund tiltrækkes af de såkaldte professionsfag.
”Vi ved, at efterkommere af ufaglærte førstegenerationsindvandrere er særligt tiltrukket af professionsuddannelser, hvor man ved, hvad man bliver til. Altså fag, hvor man bliver til noget, frem for at ’studere noget’ såsom historie. Alle ved, hvad en laborant eller bioanalytiker laver, mens det er mere diffust, hvad en cand.mag. kan,” forklarer Jakob Lange.
Generelt søger mange unge med anden etnisk baggrund - især piger - i retning af alle typer uddannelser inden for sundhedsvæsenet, fordi fag i hvide kitler har høj prestige i disse familier og baglandet. Han peger også på, at mange med etnisk baggrund vælger uddannelse inden for sundhedsvæsenet, fordi det er uddannelser, de kan bruge andre steder i verden, hvor nogle overvejer at rejse til deres hjemland eller videre til fx USA.
”Og hvis ikke de kan blive det mest prestigefyldte, læge eller tandlæge, så minder fx bioanalytikeruddannelsen om det,” siger Jakob Lange.
Dumper mere, men har mindre frafald
På bioanalytikeruddannelsen i Århus har man undersøgt, hvordan de studerende med etnisk baggrund klarer sig. Og her har det vist sig, at de dumper til flere eksaminer, men har lavere frafaldsprocent.
En opgørelse for perioden 2001-2006 viser, at mens det gennemsnitlige frafald ligger på 30-35 procent, ligger det kun på 24 procent blandt de studerende med etnisk baggrund fra lande uden for EU.
”De har et meget mere træls forløb, men mindre frafald,” konkluderer faglig studievejleder Karin Vilsgaard Ravn, der står bag undersøgelsen.
Ingen af bioanalytikeruddannelserne stiller særlige optagelseskrav til de ”etniske studerende” udover, at de skal have bestået studentereksamen og tale dansk på studiet.
”Det vil sige, at det i forvejen er de mere bogligt stærke, der kommer ind på studiet. Og mange af dem er knalddygtige og lægger en masse energi i studiet,” siger Mette Foli, næstformand i Danske Bioanalytikere.
Følges tæt fra fagligt hold
Mette Foli følger de studerende tæt og mener, at det måske kan blive nødvendigt at gøre noget særligt for at integrere dem på studiet, hvis de bliver for mange. Allerede nu opleves det blandt de andre studerende, at de etniske studerende isolerer sig i grupper i stedet for at blande sig bredt.
Samtidig er der begyndt at dukke sager op om, at nogle bioanalytikere afviser gå i hospitalsuniformer med korte ærmer, fordi de i henhold til deres religiøse overbevisning skal være tildækkede. Her vil hygiejnekravene gå forud for de personlige krav, slår hun fast.
”Derfor er vi også nødt til at overveje som faglig organisation, hvilke udfordringer bioanalytikernes stigende forskelle i etniske baggrunde stiller os over for,” siger hun.
Foreløbig kører en aktuel sag om en ledig bioanalytiker, der har afvist et job som indebærer kittel med korte ærmer, dog som en sag om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet fra den pågældendes A-kasses side.
