Sygeplejersker og pædagoger får mest ud af lønstigninger

Uanset hvad reguleringsordningen udmønter i lønstigning til offentlige ansatte, så får Sundhedskartellets medlemmer og pædagogerne alligevel en økonomisk gevinst ud af konflikten i 2008. Deres procentvise lønstigninger er fortsat højere end de grupper, som ikke var i konflikt.

Fysioterapeuter, bioanalytikere og andre af Sundhedskartellets medlemsgrupper fastholder sammen med pædagogerne og SOSU-grupperne en procentvis højere lønstigning end andre offentlige ansatte. Også selv om reguleringsordningen på det offentlige arbejdsmarked ikke giver den forventede lønstigning. Det fastslår professor Jørgen Steen Madsen fra FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. 

”Reguleringsordningen er ens for alle. Derfor ændrer ordningen ikke ved fordelingen af, hvad de forskellige fagforbund har opnået ved overenskomsten, når man ser dem i forhold til hinanden – om end forskellen er marginal”, siger Jørgen Steen Madsen.  

Tidligere har både Danmarks Radio og Dagbladet Information bragt indslag og artikler om, at de strejkende grupper fra overenskomstforhandlingerne i 2008, havde kæmpet forgæves, da den ekstra lønstigning, som de havde fået tilkæmpet sig, ville blive ædt op af reguleringsordningen.  

Krisen slår først igennem 2010
Netop fordi reguleringsordningen er bagudrettet og først efterreguleres mellem et halvt til halvandet år efter det tidspunkt, hvor lønudviklingen i den private og offentlige sektor sammenholdes, vil den tilbageholdenhed i forhold til at forhøje de private lønninger, som ses nu, først for alvor slå igennem i den offentlige sektor i 2010.

”Derfor har krisen ikke en særlig dramatisk effekt på offentlige ansattes lønninger her og nu. Set i det lange perspektiv får den det kun, hvis den lønudvikling, vi ser nu i den private sektor, fortsætter i en årrække”, siger Jørgen Steen Madsen.  

Statsområdet er vant til negativ regulering
Reguleringsordningen tilpasser lønudviklingen mellem den private og offentlige sektor. Skulle der opstå en forskel udlignes 80 procent af denne. Det gælder begge veje. Reguleringsordningen kan således både udmønte positivt og negativt.

Mens reguleringsordningen pr. 1. april 2009 udmønter 0,03 procent for statens lønsatser, udmøntede reguleringsordningen i år 2000, 2002, 2003, 2005 og 2006 negativt. Parterne tilstræber at overlade så lidt af den samlede udmøntning som muligt til reguleringsordningen, fordi reguleringsordningens tilpasning kun er på 80 procent. Derved har begge parter en interesse i at ramme udviklingen i samfundet bedst muligt i de indgåede aftaler.  

Fra 1. oktober i år vil ansatte i den kommunale sektor formentlig få 0,3 – 0,4 procent fra reguleringsordningen, men det er ca. ½ procent mere end der blev skønnet ved indgåelsen af overenskomsterne i 2008. Pr. 1. oktober 2009 er der alt i alt udmøntet mere til ansatte i regionerne og i kommunerne end skønnet ved aftaleindgåelsen i 2008. 

 
 

Kontaktinformation

Poul Pedersen

Poul Pedersen

Økonom, konsulent

Telefon: 3336 8848

Mobil: 4018 8848

 
Kort om reguleringsordningen
 

Reguleringsordningen har fungeret som en del af den generelle løndannelse i den offentlige sektor siden 1986. Ordningen skal sikre, at lønstigningerne i den offentlige og private sektor følges ad. Udsvingene mellem sektorerne reguleres derfor begge veje i op til 80 procent af forskellen af løntaksten. Hvis lønudviklingen i den offentlige sektor skulle være størst vil reguleringsordningen udmøntes negativt, og der vil ske modregning i de aftalte generelle lønstigninger. I staten foregår en tilpasning i april lønnen i forhold til, hvordan lønudviklingen i såvel staten som i den private sektor har foregået i perioden august til august året før. En ændret lønudvikling påvirker dermed først løndannelsen op til 1½ år efter den er sket.I den kommunale sektor reguleres lønnen tilsvarende, men her sker reguleringen pr. 1. oktober hvert år med udgangspunkt i et gennemsnit af lønudviklingen for 2. kvartal året før til 1. kvartal samme år. Da lønudviklingen måles årligt, vil der igen gå op til 1½ år før en ændring i lønudviklingstakten private sektor indgår i opgørelsen.