Sygehusreform lægger op til kassetænkning
Sundhedsøkonom mener, at den ændrede finansieringsreform af sygehusene ikke tuner sygehusene til fremtidens udfordringer. Fremover skal kommunerne i højere grad til at forebygge indlæggelser. Men de rette incitamenter er ikke til stede - i stedet risikeres kassetænkning, siger sundhedsdirektør
Danskerne har i dag et godt sygehusvæsen. Og det vil vi også få fremover, når staten og kommunerne skal betale regningerne for vores indlæggelser. Men en ændret finansieringsform, som er et resultat af strukturreformen, får ikke det danske sygehusvæsen til at tage et kvantespring i retning af at være bedre rustet til fremtidens udfordringer. Det vurderer forsker fra Dansk Sygehusinstitut, sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
”Den ny finansieringsreform vil ikke ændre ved den demografiske udvikling hos danskerne, den stramme økonomi og behovet for hele tiden at gøre brug af den teknologiske udvikling, som er hovedproblemerne for fremtidens sygehuse”, siger Jakob Kjellberg.
Fremover skal både stat og kommune betale til driften af sygehusene via et fast beløb og et beløb for hver enkelt patient, der bliver behandlet. I kommunernes tilfælde kan kommunerne højst betale 3.000 kr. pr. operation plus et fast beløb, der trækkes fra det kommunale bloktilskud. I alt kommer kommunerne til at betale omkring 10 procent af de samlende udgifter til sygehusenes drift. Det er der lagt op til i lovpakken, der skal danne grundlag for den nye kommunale – og regionale struktur i Danmark.
Reformen betyder også, at ansvaret for forebyggelse og genoptræning samles hos kommunerne. Det sker for at motivere kommunerne til at begrænse borgernes brug af sygehusets ydelser.
”Men det ny system er ikke bygget op efter rationelle økonomiske principper, sådan som en økonom kunne ønske sig. Det bæger præg af, at det også har skullet passe i en politisk kontekst. Ud fra en stringent økonomisk betragtning skal der være andre incitamenter i finansieringsordningen, hvis den for alvor skal have en effekt”, siger Jakob Kjellberg.
Afgift frem for udgift
Sundhedsdirektør i Århus Amt Leif Vestergaard Pedersen har synspunkter, der ligger meget på linie med sundhedsøkonomen. Han oplever, at den ny model bærer i høj grad præg af, at den er strikket sammen på Slotsholmen uden repræsentanter fra amter og kommuner.
”Blindtarmsbetændelse kan ikke forebygges, men det kan hoftebrud. Alligevel kommer kommunerne til at betale samme andel af regningen for begge operationer efter strukturreformen. Det er et eksempel på, at finansieringsmodellen bærer præg af, at den i langt højere grad er blevet en finansieringsmodel frem for en incitamentssmodel. Reelt bliver kommunens betaling pr. patient bare en afgift frem for en udgift, de reelt kan undgå”, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Han peger også på, at der er et problem i, at sygehusene kun får betaling for dem, de operere – finansieringsmodellen giver ikke en bonus for ikke at operere.
Dyrt at satse på forebyggelse
Leif Vestergaard Pedersen peger på, at god og grundig forebyggelse af sygdomme og ulykker i borgernes hjem kan blive en dyr satsning for den i forvejen trængte kommunale økonomi.
”Hvis forebyggelsen ikke resulterer i et tilstrækkeligt fald i antallet af hospitalsindlæggelser i kommunen, så stiger de samlede kommunale udgifter. Og det vil være svært i langt de fleste kommuner at knække kurven”, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Han begrunder det også med finansieringssystemets indretning. En mellemstor kommune, der formår at reducere antallet af indlæggelser med 10 procent, vil spare 1-2 mio. kr i betaling til regionens sygehuse. For det beløb er det meget svært at etablere et forebyggelsestilbud, der virker. Hertil kommer, at det vil være svært at opbygge den nødvendige ekspertise i kommunen til det forebyggende arbejde og genoptræning for de grupper, som har hårdest brug for det.
”Derfor kommer kommunerne meget let til at forebygge for borgerne, som er forholdsvis velfungerende og sandsynligvis alligevel ikke vil gøre brug af hospitalet”, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Nye former for kassetænkning
Leif Vestergaard Pedersen forudser også, at der kommer nye former for kassetænkning som følge af den ændrede finansiering.
”Det er jo ikke fordi, jeg tror, at kommunerne vil holde ældre alvorligt syge borgere væk fra hospitalerne, fordi de skal være med til at betale en del af regningen. Men der vil muligvis ske det, at mindre alvorlige sygdomme som fx rygerlunger ikke får den behandling, som er påkrævet”, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Jakob Kjellberg fra Dansk Sygehusinstitut deler synspunkt med sundhedsdirektøren fra Århus Amt. Han frygter også, at der kan ske en øget kassetænkning blot på andre områder, end det ses i dag.
”De kasser, der kan tænkes i fremover, er større, og derfor kan man frygte en øget brug af kassetænkning”, siger Jakob Kjellberg.
