Sygdom og ledighed får 60-årige til at gå på efterløn

Det er ikke golfbanen eller ekstra tid til familien, der får den 60-årige FTF’ere til at gå på efterløn. Ofte er det derimod sygdom. En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at de 60-årige, der vælger efterløn har længere sygdomsperioder end de 60-årige, der bliver på arbejdsmarkedet. En anden opgørelse viser, at de 60-årige på efterløn har været ledige i mere end dobbelt så længe, som de der forbliver i job.

Nedslidning og sygdom har en betydning for om de 60-årige vælger arbejdsmarkedet eller efterlønnen. Det kommer blandt andet frem i en ny bog, der er baseret på et forskningsprojekt fra lektor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Bogen er med til at sløre billedet af friske, arbejdsdygtige 60-årige, som vælger efterlønnen tidligt for at holde fri og få fuld valuta af den tredje alder. Forskningsprojetket viser, at de 60-årige, der vælger efterlønnen i langt højere grad er ramt af lange sygdomsperioder og ledighed end de 60-årige, som bliver på arbejdsmarkedet.

Helbredet har betydning

En særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på data fra sygedagpengestatistikken fra 1998-2002 viser, at mens 60-årige mænd på FTF-området gennemsnitligt havde fået sygedagpenge i næsten ni dage i løbet af en femårsperiode, så var tallet 15,4 dage for de 60-årige mænd inden for FTF-området, som valgte efterlønnen. Sygedagpengene udbetales først efter to ugers fravær på arbejdspladsen, så reelt skal der lægges yderligt 10 dage til sygdomsperioden.

For kvindernes område på FTF-området var tallene 8,6 dage for de 60-årige, der fortsatte på arbejdsmarkedet, mens det var 12,2 dage for de, der valgte efterlønnen. Data peger ifølge lektor Per H. Jensen entydigt på, at det for manges vedkommende er helbredet, der tvinger dem på efterløn.   

FTF’erne udskiller sig ikke for andre grupper på arbejdsmarkedet, som er med i en a-kasse. Her havde de 60-årige mænd på arbejdsmarkedet haft sygedagpengeperioder på gennemsnitlig 9,6 dage og de 60-årige kvinder havde haft 8,8 dage. For de, der kom på efterløn var tallene 14,5 for mændenes vedkommende og 14 for kvindernes.

Langvarig ledighed betyder exit

I hvor høj grad man har været ledige i løbet af de seneste fem år, har også en indflydelse på om man vælger efterløn, som 60-årig. Per H. Jensen kalder det i sin bog ”modløshedseffekten”.

Ser man på de 60-årige FTF’ere, der i 2003 gennem de seneste fem år, havde været ramt af ledighed, så kan man se, at de, der valgte efterlønnen havde været ledigere mere end dobbelt så længe, som de, der forblev på arbejdsmarkedet. For kvinder inden for FTF-området har de, der havde været ledige i løbet af de seneste fem år, og som valgte efterlønnen som 60-årige i gennemsnit været ledige 40 procent af tiden. De FTF-kvinder på 60, som gennem de seneste fem år har været ramt af ledighed, men som alligevel valgte at fortsætte på arbejdsmarkedet, har gennemsnitligt været ledige i 16 procent af tiden. For mændenes vedkommende er tallene 40 procent for de, der gik på efterløn, og 19 procent for de, der fortsat blev på arbejdspladsen.  

Billedet for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet, som er medlem af en a-kasse, ligner i høj grad FTF-området. Her har de 60-årige kvinder, der gik på efterløn, været ledige i 38 procent af tiden, mens det for mændenes vedkommende var 34 procent. Blandt de, der havde været berørt af ledighed, men som alligevel forblev på arbejdsmarkedet efter de 60 år, var ledigheden målt i procent 15 procent for kvinder og 11 procent for mænd.