Svenskere og nordmænd får fri til at passe syge børn

Mens danskerne typisk kun har ret til at blive hjemme på barnets første sygedag, så har svenskerne ubegrænset mulighed for at blive hjemme indtil barnet er raskt, og nordmændene har ret til at blive hjemme 20 dage om året, når barnet er sygt. Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, foreslår, at danske forældre også får bedre muligheder for at være sammen med deres syge børn.

Syge børn skaber ikke disharmoni mellem arbejdsliv og familieliv i svenske og norske familier. I vores to skandinaviske søsterlande har lønmodtagerne i langt højere grad end i Danmark ret til at blive hjemme hos syge børn og endda få løn samtidig. I Sverige har forældrene i første omgang ret til blive hjemme fra arbejde i 60 dage, når de har syge børn, og den ret kan udvides, hvis det bliver nødvendigt med lønkompensation. I Norge har mor og far hver ret til at tage fri fra arbejdet i op til 10 dage pr. år, for børn under 15 år på grund af influenza, skoldkopper eller andre former for sygdomme. Enlige forældre har ret til 20 dages frihed for at passe deres syge børn. Her får man også løn.

”Det har naturligvis givet ro hos familier med små børn, at de har ret til at blive hjemme indtil børnene er blevet raske. De behøver ikke at bekymre sig om, hvordan barnet bliver passet bedst muligt”, siger professor i arbejdsmarkedspolitik ved Stockholms Universitet, Eskil Wardensjö.

Arbejdsmængden indhentes

Afdelingschef for Medarbejderforhold og analyse i Koncern HR, TDC, Agi Csonka vurderer også, at det giver en anden ro for medarbejderne, hvis det er legitimt at blive hjemme indtil det syge barn er raskt. I TDC har akademiske medarbejdere mulighed for at blive hjemme, så længe det er nødvendigt, når børnene er syge.

”Selv om mange af vores AC-medarbejdere også arbejdede hjemme før aftalen, når barnet var sygt, netop fordi de har en hjemmearbejdsplads, så mener jeg alligevel, at det har en betydning, at der nu er indgået en aftale. Og i de cirka to år aftalen har fungeret, så har jeg ikke kendskab til, at nogen har misbrugt den”, siger Agi Csonka.

Grunden til, at det ikke er alle medarbejdergrupper, der har ret til at blive hjemme indtil børnene er raske, er ifølge Agi Csonka, at den arbejdsform, som AC-medarbejderne har, passer til ordningen. Mens andre medarbejdergrupper bliver nødt til at være fysisk til stede og er afhængige af hinanden dagligt, er mange AC’eres arbejde kendetegnet ved længerevarende projekter, der er styret af nogle overordnede rammer og mål.

”Samme model kan ikke bruges for fx personalegrupper, som skal indgå i en vagtplan eller teknikergruppen, som skal ud til kunderne. Det er en anden arbejdsform, og så må vi lave andre ordninger for dem”, siger HR-chefen.

Kommissionen diskuterer sygdom

Agi Csonka er også medlem af regeringens Arbejds- og familielivskommission, som netop beskæftiger sig med balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Her ser kommissionen også på modeller, der kan gøre det lettere for familier med yngre børn, som bliver syge af at passe børnene.

”Det er klart en problemstilling, som vi har diskuteret. Vi er meget opmærksomme på ikke at få lavet nogle skrivebordsløsninger, som ikke kan bruges i praksis. Små børn vil helst have mor eller far tæt på, når de er syge. Det viser undersøgelser fra blandt andet Børns Vilkår”, siger Agi Csonka.

Hun mener ikke, at det bliver en model på linie med den svenske som Arbejds- og Familielivskommissionen vil spille ud med.

Lovbestemt i S og N

I Norge blev det indført ved lov i midten af 1990’erne at give frihed til forældre, der havde syge børn. I Sverige har man tidligere haft ordningen helt fra 1994. Dengang havde hver familie 10 dage, når barnet var sygt. Siden har ordningen udviklet sig, så hver familie har 60 dage pr. barn til ordinære sygdom og yderlig 60 dage ved hospitalsindlæggelser eller andre alvorlige sygdomme.

I Norge bliver ordningen finansieret af staten. I Sverige bliver ordningen finansieret af den lønmodtagerafgift, som bliver betalt til Försäkringskassan – den myndighed, der udbetaler sociale ydelser som fx dagpenge i forbindelse med barselsorlov eller fx i forbindelse med pension til svenskerne.

De lønmodtagere, der gjorde brug af ordningen med syge børn, havde i gennemsnit 6,7 fraværsdage som skyldtes syge børn. Heraf blev 37 procent taget af fædrene, mens mødrene blev hjemme ved børnene i 63 procent af dagene.

Danske OK-modeller

I Danmark har de fleste lønmodtagere ret til at blive hjemme ved barnets første sygedag for at skaffe pasning via deres overenskomst. I finanssektoren er forholdene dog bedre. Her har parterne forhandlet sig frem til, at lønmodtagerne har ret til at blive hjemme ved barnet i to dage i forbindelse med sygdom, og det behøves ikke at være de to første dage. Samtidig har lønmodtageren krav på at få yderligere fri – dog uden løn, hvis det ikke er muligt at skaffe forsvarlig pasning til barnet. Desuden får lønmodtagerne i finanssektoren mulighed for at få orlov med løn i op til to uger, hvis et mindre barn skal på hospitalet.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at danske lønmodtagere generelt skal have bedre muligheder for at passe egne børn.

”Børn, der er syge, har brug for at blive passet af personer, der står dem nært – og det vil typisk være far og mor. Da stort set alle mødre og fædre går på arbejde, er det de færreste, der har mulighed for det i dag – mere end én dag. Derfor har vi brug for nogle mere fleksible muligheder for lønmodtagere med syge børn. Hvis politikerne vil gøre alvor af at skabe en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv, kan man forestille sig, at der bliver afsat penge til forskellige ordninger, som arbejdsmarkedets parter kunne råde over til at lave modeller, der passer godt til de forskellige brancher”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.