Svært for ikke-ledere at få anerkendt depression som arbejdsskade
Fire ud af fem personer, der i 2009 fik anerkendt depression som arbejdsskade, havde lederstillinger. Det er en skævvridning, da behovet er langt større for medarbejdere uden ledelsesansvar, mener stressekspert Bo Netterstrøm.
Efter at en rapport fra Arbejdsmedicinskklinik i 2008 slog fast, at der kan være en sammenhæng mellem længerevarende stress på arbejdspladsen og depression, fik fem personer i 2009 anerkendt depression som en arbejdsskade. Hermed blev der for første gang åbnet op for en anerkendelse af, at langvarig stresspåvirkning kan føre til depression.
Det opsigtsvækkende er, at fire ud af de fem havde stillinger med ledelsesansvar, mens kun en enkelt ikke havde et ledelsesansvar i sit job.
Det får flere eksperter i stress og arbejdsmiljø til at konkludere, at kravene til at kunne få sin sag forelagt og vurderet af det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg fortolkes på en sådan måde, at de især tilgodeser medarbejdere med et ledelsesansvar. Det til trods for, at kravene lægger vægt på påvirkninger, som også rammer medarbejdere uden ledelsesansvar.
En undersøgelse foretaget af FTF i 2006 viste, at hver sjette medlem under FTF havde været hårdt ramt af stress i 2005. 17 procent af medlemmerne var således nødt til at sygemelde sig på grund af stress eller stressrelaterede sygdomme i løbet af ét år.
Ledere tilgodeses
Jens Peter Bonde, professor på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, vurderer, at kravene til at få en sag fremlagt og anerkendt som en arbejdsskade i udvalget synes at blive fortolket således, at især medarbejdere med arbejdsfunktioner, der kan måles i forhold til lange arbejdstider og ledelsesmæssige opgaver, tilgodeses.
”Min vurdering er, at havde man i kravene lagt mere vægt på ting som vold, mobning og trusler, havde faggrupper med tæt kontakt til klienter osv. haft bedre mulighed for få deres sag vurderet i Erhvervssygdomsudvalget,” siger Jens Peter Bonde.
En særkørsel foretaget af Arbejdsskadestyrelsen for FTF i 2006 påviste, at knap 70 procent af anmeldelserne om en psykisk arbejdsskade indgives af en medarbejder ansat i den offentlige sektor, eksempelvis forsvaret, politiet, børne- og ungeinstitutioner, folkeskoler og socialforvaltninger.
Medarbejdere hårdest ramt
Bo Netterstrøm, overlæge på Stressklinikken på Hillerød Sygehus, stod bag den rapport, der i 2008 banede vejen for at få depression som følge af langvarig stress anerkendt som en arbejdsskade. Han vurderer, at problemet med stresspåvirkning på arbejdspladsen er langt større hos medarbejdere, der ikke nødvendigvis har et ledelsesansvar.
”Reelt er problemet langt større hos faggrupper, som er påvirket følelsesmæssigt, som for eksempel mobning, er for dårlig fagligt klædt på til opgaverne osv. Når de så samtidig oplever eksempelvis et højt arbejdspres, så kan det blive dét, som får korthuset til at falde for dem og dermed udvikle en depression”, fortsætter Bo Netterstrøm.
Kun toppen af isbjerget
Samtidig vurderer Bo Netterstrøm, at antallet af danskere, der lider af alvorlig stresspåvirkning på arbejdspladsen, og derfor er i risikogruppen for at udvikle depression, skal tælles i tusinder. Derfor undres han over det få antal anerkendte sager af depression som følge af langvarig stresspåvirkning.
”Fem anerkendte tilfælde er et meget lille antal,” slår Bo Netterstrøm fast.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, vil have større fokus på psykiske arbejdsskader hos medarbejdere uden ledelsesansvar.
”Vi ved, at det psykiske arbejdsmiljø bliver stadig hårdere. Både tempoet, arbejdsmængden og de følelsesmæssige krav i arbejdet er steget de seneste år. Vi kan se konsekvensen i arbejdsskadestatistikken. På otte år er antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader steget med næsten 400 procent. Alligevel blev kun 6,9 procent anerkendt sidste år. Det er generelt alt for svært at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, det gælder ikke mindst for de mange medarbejdere, der ikke har et ledelsesansvar”, siger Bente Sorgenfrey.
