Sundhedsøkonomer: Opgaver overføres til privathospitaler i blinde

Manglende statistik og adgang til privathospitalernes regnskaber forhindrer reelle vurderinger af, hvad det fri sygehusvalg reelt koster borgerne. Når flere opgaver havner på privathospitaler bunder det i høj grad i ideologi og privathospitalernes priser er sandsynligvis mindst 10-20 procent for høje, konkluderer Dansk Sundhedsinstitut samtidig med, at Rigsrevisionen offentliggør en redegørelse om overkompensation af privathospitaler

Flere operationer end tidligere er de seneste år blevet udført af privathospitaler uden, at skatteyderne har nogen reel viden om, hvad de får for pengene. Hverken regionerne eller andre interessenter har overblik over, hvad kvaliteten af de udførte operationer er, og hvad privathospitalerne tjener på operationerne. Det slår en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut fast, netop nu hvor Rigsrevisionen offentliggør en beretning om overkompensation af de operationer, som de private hospitaler overtager fra de offentlige sygehuse.
 
”Netop fordi statistikgrundlaget og viden på en række områder mangler, så er det umuligt at sammenligne de opgaver, som private og offentlige hospitaler udfører. Derfor er det ren ideologi at hævde, at privathospitaler er mere effektive og billigere i brug end offentlige hospitaler – og også det omvendte. Man ved simpelthen ikke, hvad man får for pengene”, siger projektleder Michael Nyhus fra Dansk Sundhedsinstitut.

Han har sammen med blandt andet direktør Jes Søgaard og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg været med til at udarbejde rapporten ”Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet”, der analyserer konsekvenserne af den øgede markedsgørelse på hospitalerne som følge af det fri sygehusvalg og den øgede udbredelse af sundhedsforsikringerne.

Ifølge rapporten havde privathospitalerne i 2008 en markedsandel på fire procent af somatiske oprationer mod 2,5 procent i 2007 og endnu mindre andel i årene forinden.

Myter frem for fakta
Forskerne konkluderer, at det er umuligt at have en kvalificeret debat om, hvor mange skattekroner det reelt koster samfundet at lade privathospitalerne udføre operationerne. Det skyldes fx manglende arbejdsmarkedsstatistik, manglende viden om kvaliteten i operationerne på privathospitalerne og meget få krav til offentliggørelse af privathospitalernes regnskaber og økonomiske gevinst pr. operation.

”Der er en række myter om, at privathospitaler er langt mere effektive og billigere end offentlige hospitaler, men det er aldrig blevet ordentligt undersøgt i Danmark. I Tyskland – som på mange måder ligner Danmark – viser en undersøgelse derimod, at effektiviteten faktisk er størst på non-profit-hospitaler ”, siger Michael Nyhus.

Han peger på, at der i al væsentlighed er forskellige krav til private og offentlige hospitaler i Danmark, og det derfor er umuligt at sammenligne deres ydelser. Fx har de offentlige hospitaler behandlingspligt overfor alle borgere og er forpligtiget til at forske, til at kvalitetsudvikle, til at tilbyde efteruddannelse og have døgnåbent modsat de private, der så til gengæld fx skal betale lønsumsafgift og forrente bygninger. Generelt betyder forskelligheden, at den økonomiske byrde og den organisatoriske udfordring er størst for de offentlige sygehuse.

Forhandlingsmodel højner prisen
Selv om DSI selv konkluderer, at det er umuligt at lave en reel sammenligning mellem ydelserne fra offentlige og private hospitaler, er det private analyseinstituts vurdering, at privathospitaler i dag får mindst 10-20 procent for meget for de operationer, som de foretager.

”I dag er det sådan, at regionerne er forpligtiget til at købe ydelser, så det fri sygehusvalg kan fungere. Privathospitalerne er derimod ikke forpligtede til at sælge. Så i realiteten kan deres brancheforening i forhandling med Danske Regioner læne sig tilbage og vente på, at regionerne er parate til at give den rette pris”, siger Michael Nyhus.

Som eksempel nævner han fedmeoperationer, som er omfattet af det fri sygehusvalg. Her har privathospitalerne nærmest monopolagtig status, da der i Danmark kun findes et meget begrænset antal personer, der kan udføre den slags operationer.

”Man kan spørge sig selv om, hvordan sådan en operation kan koste op mod 80.000 kr., når den kun tager et par timer at udføre. Men sådan som forhandlingsmodellen er indrettet i dag, hvor regionerne er forpligtiget til at købe, så skabes der konkurrenceforvridning”, siger Michael Nyhus.

Samtidig henviser han til, at når en af regionerne gennem EU-udbudsrunder indhenter tilbud på en række operationer, så er priserne i de lukkede kuverter, som de modtager, som regel mellem 10-50 procent billigere end den pris, som de betaler for samme operationer ved forhandlingsbordet.

Projektlederen gør opmærksom på, at det ikke udelukkende er et dansk fænomen, men at alle lande med private og offentlige hospitaler kæmper med dilemmaet om opgavefordeling, uden at have fundet en løsning. Michael Nyhus henviser til, at mens man i Danmark i nogen grad undersøger mere liberale behandlingsmodeller, ser man i fx USA den danske velfærdsmodel som forbilledlig.

FTF: Regionernes økonomi er for stram
I de netop overståede forhandlinger om budgettet for de offentlige sygehuse i 2010 mellem regionerne og regeringen, var en af de alvorlige knaster netop den øgede brug af privathospitaler som følge af det udvidede sygehusvalg, der vil blive genindført. Det har været suspenderet efter sundhedspersonalets konflikt i 2008.

FTF opfordede i et åbent brev finansminister Claus Hjorth Frederiksen til at løsne grebet om regionernes økonomi, så de kan varetage opgaverne, som er forbundet med det fri sygehusvalg og behandlingsgarantien, forsvarligt.