Stukturbøvl skader psyken
Store ændringer i den statslige og kommunale organisation har betydet flere længerevarende sygemeldinger og flere psykiske problemer blandt medarbejderne i Sverige og England. For at undgå samme tendenser i Danmark, skal medarbejderne inddrages og informeres godt og grundigt, så usikkerhed om fremtiden ryddes af vejen bedst muligt
Jo større organisatorisk uro, der er i kommunen, jo flere langtidssygemeldinger kommer der fra medarbejderne. Det er en af konklusionerne i en svensk undersøgelse i 40 svenske kommuner. I England viser undersøgelser, at medarbejdere i statsadministrationen i langt højere grad end tidligere havde sygefravær, psykiske problemer og blandt andet forhøjet blodtryk i forbindelse med omstruktureringer på og privatisering af deres arbejdsplads.
Det er to eksempler på, at det kan koste mange menneskelige og økonomiske ressourcer ikke at inddrage medarbejderne tilstrækkeligt, når den statslige eller kommunale arbejdsplads står overfor fusion eller omorganisering. Og den situation vil hovedparten af de danske kommunalt og amtsligt ansatte og en række statsligt ansatte opleve i forbindelse med den nye struktur lokalt og regionalt og den ændrede opgavefordeling, der følger med.
”Netop når man står over for store ændringer på arbejdspladsen, er det utroligt nødvendigt, at arbejdsgiveren også tænker i at sikre det gode arbejdsmiljø samtidig. Det sker i høj grad ved at rydde usikkerhed om fremtiden af vejen. Derfor skal der gøres en stor indsats for at informere og inddrage medarbejderne i de organisatoriske ændringer, der er på vej”, siger seniorforsker Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet.
Usikkerhed er den værste faktor
Den svenske undersøgelse om organisatoriske faktorers betydning for lange sygemeldinger i kommuner omfatter 120 kommunale arbejdspladser i 40 sammenlignelige kommuner, og er skrevet af tre forskere fra Göteborg Universitet, Karolinska Institutet og Arbetslivsinstitutet i Stokholm. De slår fast, at jo større indflydelse medarbejdere oplever, de har på ændringerne i organisationen, jo færre langtidssygemeldinger kommer der. Også de kommunale lederes sociale kompetencer spiller ind på antallet af sygemeldinger. Det samme gør personalets mulighed for at få indflydelse på de ændringer, der er på vej.
Skaden er svær at genoprette
Engelske undersøgelser om medarbejdernes oplevelser under store ændringer i den engelske centraladministration konkluderer, at jobusikkerhed, som følge af reformer resulterer i større sygefravær og et stigende antal symptomer på sygdomme og lidelser, som kan opstå på grund af stress. En af delundersøgelserne om de ansatte i Whitehall - den engelske centraladministration - peger på, at politikere og chefer, der sætter store ændringer i værk i organisationen, skal være opmærksom på, at usikkerhed blandt medarbejderne reducerer effekten af reformen.
Usikkerheden om, hvad der vil ske med medarbejdernes job, betød i de engelske undersøgelser flere helbredsproblemer for de involverede medarbejdere. Det var fx forhøjet blodtryk, mindre psykiske problemer og ikke mindst højere sygefravær. Og selv om der kom en afklaring på jobsituationen, forblev medarbejderne mere stressede end tidligere.
Ikke kun på overfladen
FTF’s formand mener, at de danske offentlige arbejdspladser, der står overfor ændringer som følge af strukturreformen skal tage inddragelsen af medarbejdere meget alvorligt. Ellers kan reformen resultere i de samme sygdomsmønstre, som har tegnet sig i de udenlandske undersøgelser.
”For medarbejderne handler det både om, hvad der skal ske med arbejdspladsen, og også om, hvad der skal med mig som medarbejder. Det er vigtigt også at kunne give klare svar til medarbejderne om, hvad der konkret skal ske med dem, for ikke at skabe utryghed og stress, der ødelægger det psykiske arbejdsmiljø”, siger Bente Sorgenfrey.
Rammeaftale på plads
Rammen for information og inddragelse er netop blevet skabt på en række af de arbejdsplader, der bliver berørt af strukturreformen. KTO har indgået en aftale med de amtslige og kommunale arbejdsgivere om at oprette et midlertidig tværgående samarbejdsudvalg mellem fx tre kommuner, der skal sammenlægges, efter SU-modellen eller MED-modellen på de (amts)kommunale arbejdsplader. Aftalen sikrer også bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne til at deltage i møder frem til, at reformen træder i kraft. Sundhedskartellet har kørt parallelle forhandlinger i den sag.
”Det er utrolig vigtigt, at arbejdet i de midlertidige medbestemmelsesudvalg og samarbejdsudvalg tages alvorligt, ellers kan jeg frygte, at vi vil komme i samme situation som i Sverige og England. De udenlandske erfaringer viser klart, at det kan få store konsekvenser for medarbejdernes helbred”, siger Bente Sorgenfrey.





