Strukturreform betyder farvel til amtskredsene
Decentralt arbejde og medlemsservice vil fremover foregå i fem regioner frem for i de nuværende amtskredse. Det betyder også, at sagsbehandlingen for medlemmer centraliseres i flere FTF-organisationer. Alligevel afviser fagforeningerne, at afstanden til medlemmerne bliver længere, og servicen forringet. Tværtimod mener flere
En mere professionel organisation og større tilgængelighed for medlemmerne. Det er målet, når Danske Fysioterapeuter i slutningen af 2005 omlægger sin decentrale struktur fra 15 amtskredskontorer, bemandet med kredssekretærer, til fem regionale kontorer med valgte regionsformænd ansat på fuld tid.
"Den nye struktur vil styrke medlemsservicen, og de fem fuldtidsformænd vil give mere politisk styrke. Vi håber, at det giver bedre positionering af fysioterapeuternes fagkompetence lokalt," siger formand for fysioterapeuternes faglige organisation, Johnny Kuhr.
Når Danske Fysioterapeuter fjerner mellemniveauet på det amtslige plan, satses der i stedet mere centralt og på det lokalt arbejdspladsrelaterede og tillidsrepræsentanterne, som er tættest på medlemmerne. Organisationen har nemlig samtidig vedtaget en ny målsætning og strategi for bedre at uddanne og ruste TR’erne og udbygge lederaktiviteterne.
"Vi rykker ud på arbejdspladserne og øger indsatsen der, mens vi trækker medlemsadministrationen ind centralt. Tilgængelighed handler ikke så meget om, hvorvidt medlemmer skal ringe til Århus eller København, men mere om, at organisationen bliver nemmere at få fat på", mener Johnny Kuhr.
Timingen er perfekt
Større synlighed og politisk udfarenhed er også målet i Kost- & Ernæringsforbundet (tidligere Økonomaforeningen). Her har man dog hele tiden taget sig af sagsbehandlingen i centralt regi.
"Kommunalreformen er alle tiders chance og det helt rigtige tidspunkt at bryde med årtiers gamle strukturer," siger Ghita Parry, nyvalgt formand for Kost- & Ernæringsforbundet."Selv om det er en centralisering med de store regioner, giver det et bedre fokus på baglandet," siger hun. Det skyldes, at regionsformændene fremover får fast plads i hovedbestyrelsen, hvor de vil repræsentere et bredt geografisk bagland og ikke blot de enkelte faggrupper som hidtil.
Ghita Parry forventer også, at den nye, slankere struktur vil give bedre samklang mellem organisationens centrale og decentrale led med hensyn til, hvad man vil som organisation, og dermed i højere grad får sat dagsordenen på kost- og ernæringsområdet.
Mest logisk med fem regioner
Når valget er faldet på fem regioner, er det for at matche de fremtidige politiske led i det offentlige, fx i forhold til sygehusene, der kommer til at høre under de nye regioner.
Og også blandt sygeplejerskerne og folkeskolelærerne er debatten om den fremtidige organisationsstruktur i gang. I Dansk Sygeplejeråd har man endnu ikke lagt sig fast på, om fem regioner bliver mantraet, men i Danmarks Lærerforening er det allerede besluttet helt at fjerne det regionale led med amtskredse og lade de cirka 100 nuværende lokalkredse følge de kommende kommunegrænser fremover.
Hvordan opgave- og kompetencefordelingen skal være mellem de decentrale og centrale led, vil begge organisationer bruge det kommende år på at debattere og beslutte. Men fast ligger det, at en ny struktur skal være klar, når kommunalreformen gennemføres i 2007.
Socialrådgiverne pionerer med tre regioner
Allerede for knap to år siden besluttede Dansk Socialrådgiverforening at nedlægge deres 16 amtskredskontorer og satse på en slankere model med tre regioner. Det skete ud fra et ønske om at servicere medlemmerne bedre med de samme ressourcer og være bedre rustet til fremtidens udfordringer. Opgavefordelingen blev dog ikke ændret. Regionerne tager sig af det meste af den direkte medlemsservice, og sekretariatet i København tager sig af resten.
"Selvfølgelig er der større fysisk afstand, men i dag er medarbejderne bedre inde i sagerne, fordi det fx på amtsplan er den samme medarbejder, der tager sig af de amtsligt ansatte i en region. Det var mere spredt før," siger organisationskonsulent Jan Christensen.
Han mener også, at det centrale-decentrale samarbejde i dag fungerer bedre, fordi det med færre led er nemmere at arbejde på tværs. Og ham bekendt har slankningen ikke svækket fx det lokale og regionale samarbejde med andre organisationer eller det arbejdsmarkedspolitiske arbejde i råd og udvalg.
Brug erfaringer fra fusionsprocesser
Dansk Socialrådgiverforening har ikke besluttet, om der skal ændres struktur igen, når amterne nedlægges, og de fem nye regioner i det offentlige bliver indført på danmarkskortet i 2007. Den debat vil blive taget, når foreningens seneste strukturændring bliver evalueret i løbet af 2005.
Til andre organisationer, der har besluttet at gennemføre strukturændringer, vil Jan Christensen gerne give et par gode råd på baggrund af erfaringerne i Dansk Socialrådgiverforening:
"Det er vigtigt, at der er åbenhed i processen, at medarbejderne inddrages, og at der er ledelsesmæssig bevågenhed og opfølgning. Det gælder fx med hensyn til nye samarbejder, der skal etableres. Kort sagt, alle de typiske ting, man skal være opmærksom på i fusionsprocesser", lyder rådene fra Jan Christensen.
