Stress-symptomer skal tages alvorligt
Blandt de lærere, sygeplejersker og andre FTF-grupper, der føler sig meget stressede, er forekomsten af stresssymptomer med konsekvenser som maveproblemer, problemer med nattesøvnen og oplevelsen af ikke at tænke klart mellem 10-20 gange så høje som hos de, der ikke føler sig stressede, viser en ny undersøgelse. Mere end hver tiende af FTF’erne befinder sig i det røde felt, hvor langvarige påvirkninger i værste tilfælde kan ende med død sygdom og udstødelse fra arbejdsmarkedet.
Stress. Ordet er efterhånden bliver efterhånden brugt i folkemunde, hver gang hjertet banker lidt hurtigere end ellers. Men får man en række kliniske symptomer på stress, skal man tage dem alvorligt. En ny undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø, som er foretaget af Center for Alternativ Samfundsforskning(CASA), viser, at forekomsten af de kliniske stresssymptomer som fx søvnproblemer, hjertebanken og oplevelsen af ikke kunne overskue situationen er mange gange højere hos de, der oplever at være meget stressede, end hos de, der kun er noget eller slet ikke stressede.
Undersøgelsen er bl.a. gået ind i symptomer på og konsekvenser af stress. Blandt 17 faktorer, der er måler både de fysiske, psykiske og kognitive symptomer på stress, viser det sig, at de FTF-lønmodtagere, der er meget stressede, ofte har symptomer op til 20 gange højere end de, der ikke føler sig stressede.
Andel der har somatiske, emotionelle eller kognitive symptomer fordelt på stressniveau<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>|||
| Slet ikke/ lidt stresset<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>Noget stresset<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>Ret meget/ virkelig meget stresset<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>|
| 3,1<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>11,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>38,2<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>|
| 0,7<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>3,6<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>15,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>|
Hjertebanken<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>1,1<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>5,0<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>20,6<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Kortåndethed<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>1,4<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>4,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>11,1<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Svimmelhed<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>1,8<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>4,6<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>16,4<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Magtesløshed<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>0,5<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>7,7<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>43,0<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Nedstemt/deprimeret<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>0,2<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>8,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>38,7<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Ratsløshed<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>1,7<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>10,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>39,8<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Nervøsitet/uro i kroppen<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>1,2<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>8,0<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>47,0<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Træthed/kraftesløshed<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>6,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>26,2<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>58,7<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
| 2,4<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>17,6<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>59,8<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>|
Let til gråd<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>1,5<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>11,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>29,4<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Svært ved at slappe af<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>2,9<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>21,9<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>57,9<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Koncentrationsproblemer<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>2,6<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>13,0<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>44,2<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Svært ved at tage beslutninger<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>1,9<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>5,7<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>28,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Let ved at glemme<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>7,7<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>24,9<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>48,9<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Svært ved at tænke klart<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>2,5<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>8,9<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>34,3<//font><//font><//font> | <><><><> </></></></>
Stress kan resulterer i udstødning
Det er arbejdspsykologerne Jørgen Møller Christiansen og Nadia El Salanti, der har stået for undersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø, som omfatter 1500 FTF-medlemmer som fx it-medarbejdere, pædagoger og skattemedarbejdere. Den viser, at omkring 11-12 procent af deltagerne i undersøgelsen, oplever sig selv som ret meget eller virkelig meget stressede. Når den gruppe bliver spurgt, om de har oplevet en række symptomer, som tyder på stress, er forekomsten langt højere end blandt de, der ikke oplever at være stressede eller kun lidt stressede.
Jørgen Møller Christiansen mener, at det er alarmerende, at 11-12 procent af FTF’erne er så stressede.
”For de 11-12 procent i det røde felt, er det farligt at være der gennem en længere periode, fordi et stort pres gennem et langt forløb risikerer at ende med, at medarbejderne går ned med flaget så grundigt, at det kan være svært få dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser udviklingen i tilkendelser af førtidspension også, hvor psykiske lidelser og stress er en markant stigende årsag til førtidspension”, siger Jørgen Møller Christiansen fra CASA.
Det samme billede tegner arbejdsmediciner Ellen Ryg Olsen fra Arbejdsmiljø København.
” Der sker jo ikke noget ved, at få hjertebanken – det får man jo også, når man skal møde sin elskede – eller opleve andre former for anspænding eller stress, når man er spændt eller skal yde en ekstra indsats. Problemet er bare, at arbejdsmarkedet efterhånden er indrettet, så man skal yde hele tiden. Der er ikke tid til at restituere, og det betyder, at stresssymptomerne risikerer at blive kroniske. Det kan i værste tilfælde resultere i, at man reelt dør af en stressbetinget lidelse, som fx åreforkalkninger med blodprob, eller at man får andre kroniske lidelser, der kan gøre det svært at vende tilbage igen.”, siger Ellen Ryg Olsen.
Hun henviser til forskningsresultater fra universitetet i Stockholm, som blandt andet har påvist, at der er en sammenhæng mellem stress og forekomsten af blodpropper.
Bedre fokus på arbejdsmiljø
Ellen Ryg Olsen mener, at symptomerne på stress ikke bliver taget alvorligt hverken af den enkelte eller af arbejdsgiveren.
”Fx inden på det område, hvor FTF’erne arbejder i den offentlige sektor, er man begyndt at drive institutionerne som virksomheder, hvor økonomien får det største fokus. Faktisk burde man gøre det modsatte netop i disse år, hvor der hele tiden sker omvæltninger i form af reformer. Her burde man ikke skære, men i stedet polstre arbejdspladser, så der er flere kræfter til at komme igennem omstruktureringer på. Forandringer er nemme at planlægge fra et skrivebord, men det har omkostninger at føre dem i ud i livet. Derfor skal der flere medarbejdere til, for at undgå, at når én vælter, så udløser det en dominoeffekt”, siger hun.
Ellen Ryg Olsen mener, at arbejdsmiljøet er blevet hårdere, fordi effektiviseringer både i den offentlige og private sektor har betydet, at pauserne er skåret væk.
”Tidligere fik medarbejderne tid til at puste ud, når en stor arbejdsopgave og en ekstra indsats var afsluttet. Nu er det bare videre til næste opgave. Netop de manglende pauser gør, at vi får stresssymptomerne og, at de ender med at blive kroniske og til fare for vores ve og vel. Og når arbejdsgiverne ikke giver det nødvendige pusterum, så må medarbejderne selv tage det – fx i form af en pjækkedag, som man kunne kalde en restitutionsdag”, siger Ellen Ryg Olsen.
Hun mener, at hvis vi for alvor skal have styr på den usunde stress, så skal arbejdsgiverne igen i højere grad tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt, så arbejdspladserne ikke kun er indrettet på Superwoman og Superman, for det vil resultere i en endnu større udstødning, end den vi har i dag.
