Stramme budgetter størst hindring for efteruddannelse

Strammere uddannelsesbudgetter er den største barriere for, at politifolk, socialrådgivere, lærere og andre FTF-grupper får efteruddannelse, viser en ny undersøgelse. Alligevel lægger regeringen i sit finanslovsforslag op til at skære yderligere i det statslige tilskud til Åben Uddannelse, hvor FTF’erne i høj grad efteruddannes. Det vil øge deltagerbetalingen endnu mere og dermed afskære endnu flere fra efteruddannelse. ”Ikke mindst de offentlige arbejdspladsers uddannelsesbudgetter er allerede for små, og finanslovsforslaget vil gøre ondt værre”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Den største barriere for at deltage i efter- eller videreuddannelse for FTF’ere som pædagoger, sygeplejersker, lærere og it-professionelle er for små uddannelsesbudgetter på arbejdspladsen.

Halvdelen af FTF’erne (47 procent) peger på de reducerede uddannelsesbudgetter som en barriere for, at de efter- eller videreuddanner sig. Det viser de første tal fra en helt ny undersøgelse, som FTF har foretaget sammen med CASA. Rapporten offentliggøres senere på efteråret.

Det er især på de amtslige og kommunale arbejdspladser, at uddannelsesbudgetterne er blevet mindre. For FTF-grupperne inden for sundhedssektoren, som udover sygeplejerskerne blandt andet omfatter fysioterapeuter og bioanalytikere, oplever 62 procent, at afdelingens eller arbejdspladsens uddannelsesbudget ikke er tilstrækkeligt. 60 procent af lærerne har samme oplevelse. Det samme gælder for 51 procent af pædagogerne. Der er imidlertid også privatansatte FTF’ere – bl.a. i Finanssektoren – der oplever, at arbejdspladsens uddannelsesbudget er for stramt, viser undersøgelsen.

Øget brugerbetaling og faldende deltagelse

I Regeringens finanslovsudspil er der lagt op til nye besparelser på det statslige taxameter til Åben Uddannelse – dvs. det beløb, uddannelsesinstitutionerne får pr. studerende på et efter- eller videreuddannelsesforløb. Det er imidlertid langt fra første gang, der sker besparelser dér.

Opgørelser fra Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling viser, at der fra 2000 til 2003 har været en stigning i brugerbetalingen på Åben Uddannelse til FTF-grupperne på 23 procent og et fald på fem procent i de offentlige udgifter til området. I samme periode er antallet af årselever på Åben Uddannelse faldet med ni procent.

”Vores undersøgelse viser, at de meget stramme uddannelsesbudgetter er den afgørende barriere for FTF’ernes efteruddannelse. De offentlige arbejdspladsers uddannelsesbudgetter er allerede for små, og finanslovsforslaget vil gøre ondt værre. Derfor virker det ikke gennemtænk, når man nu vil skære yderligere i de statslige tilskud til FTF’ernes efter- og videreuddannelse. Det vil betyde øget deltagerbetaling – og den har været stigende i de senere år, viser Regeringens egne tal. Medarbejderne er positive overfor mere efteruddannelse, men de render alt for ofte panden mod en mur, når de vil vedligeholde og udvikle deres kompetencer via uddannelse. Det giver slet ikke mening i forhold til det mere langsigtede arbejde i Regeringens VEU-udvalg, der vil løfte alle gruppers efteruddannelse”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Kommunalreformen kræver også efteruddannelse

Rapporten peger også på, at travlhed på arbejdspladsen og manglende vikardækning er andre vigtige barrierer for, at FTF’erne kan forbedre deres kompetencer. En fjerdedel af de adspurgte peger på netop de to årsager som barrierer for efter– eller videreuddannelse.

Flere end 80 pct. af FTF’erne oplever, at deres leder er opmærksomme på og gerne vil prioritere medarbejdernes efteruddannelse, men budgetterne kan altså ikke stå mål med den positive indstilling.

Og at behovet for efteruddannelse opleveres som relevant for næsten alle fremgår af, at kun 15 pct. af medarbejderne angiver, at de har nok uddannelse.

Det får også FTF’s formand til at påpege, at den kommende kommunalreform øger behovet for efteruddannelse:

”Netop i disse år er gode efteruddannelsesmuligheder utrolig vigtige ikke mindst på de offentlige arbejdspladser, hvis den omfattende kommunalreform skal blive en succes. Medarbejderne skal for manges vedkommende være rustede til at træde ind i en helt ny struktur og får måske nye arbejdsopgaver og samarbejdsflader. Hvis kommunalreformen virkelig skal løfte Danmark, så vi er også nødt til at give de medarbejdere der skal gøre arbejdet det nødvendige uddannelsesløft”, siger Bente Sorgenfrey.