Store reformer hen over hovedet på ansatte
Seks ud af ti FTF’ere har inden for det seneste år været ude for store forandringer på arbejdspladsen - fusioner, omorganiseringer, kommunalreform mv. I KL jubler man over, at toplederne i kommunerne er positive over for forandringerne. Men de ansatte, der skal føre reformer og nye strukturer ud i livet, har lederne ikke fået med på vognen. Manglende inddragelse og dårlig information gør, at et stort flertal af medarbejderne er negative overfor forandringerne. Flere bliver stressede og mange har overvejet at sige op, viser en ny stor undersøgelse af FTF-gruppernes psykiske arbejdsmiljø. Det er skræmmende, siger forsker.
Jo tættere på toppen, desto større begejstring for de fusioner og forandringer, der har præget arbejdsmarkedet det seneste år. For størstedelen af de almindelige ansatte er det seneste års omvæltninger imidlertid blevet oplevet som en belastning for det psykiske arbejdsmiljø.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) for FTF. Kun omkring en tredjedel af de ansatte oplever, at forandringerne har bragt mere positivt end negativt med sig til arbejdspladsen.
Ifølge en anden ny undersøgelse foretaget af DJØF er 80 pct. af de offentlige chefer godt tilfredse med de nye job, de har fået efter kommunalreformen. Det fik KL til at juble, da de kommenterede DJØF-undersøgelsen. Men ifølge FTF's nye undersøgelse aftager begejstringen for det seneste års forandringer imidlertid længere nede i systemet.
Blandt de FTF-ledere - fx børneinstitutionsledere og afdelingsledere på sygehusene - der indgår i FTF's undersøgelse, er der en svagt positiv holdning til forandringerne, mens det til gengæld er hele 52 pct. af de ansatte, der har oplevet store forandringer, der mener, at det har været en negativ belastning for dem.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger:
"Det er topledelsens ansvar at sikre, at reformer indføres på en god måde i samspil med medarbejderne. Før kommunalreformen lagde vi meget vægt på, at de ansatte skulle tages med på råd og informeres tæt. Det er dem, der møder borgerne. Det er dem, der skal føre tingene ud i livet. Fuldstændig det samme gælder, når der sker store forandringer i den private sektor. Desværre er det ikke sket i tilstrækkeligt omfang".
Hun fortsætter:
"Man kunne opnå meget større resultater med de reformer, man sætter i værk, hvis man lyttede til de ansattes vurdering og sikrede sig deres opbakning. Undersøgelsen er et trist vidnesbyrd om, at udviklingen i bl.a. den offentlige sektor bremses af, at ledelsens egen jubel helt overdøver de ansattes stemmer. Jeg håber, der er realiteter bag, når statsministeren vil tage de ansatte mere med på råd i den kommende kvalitetsreform".
Mangler information
Til trods for, at det seneste årtis bøger om ledelse har handlet om vigtigheden af information til medarbejdere, er det stadig mere information, som de ansatte efterlyser i forbindelse med forandringer. 58 procent af samtlige FTF’ere i undersøgelsen siger, at de kun ”nogle gange”, ”sjældent” eller ”aldrig” får information på arbejdspladsen om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid. Kun 42 procent angiver, at de ”ofte” eller ”meget ofte” bliver informeret i god tid om vigtige begivenheder for arbejdspladsen. Ser man specifikt på de FTF’ere, som har været udsat for gennemgribende forandringer på deres arbejdsplads, er det kun 36 procent, som mener, at de ofte eller meget ofte får vigtige informationer i tide.
Forandringsledelse skal forankres
Tallene er overraskende for forsker og erhvervspsykolog Jørgen Møller Christiansen fra CASA, som har været ansvarlig for undersøgelsen.
”Det er skræmmende, at medbestemmelse og informationsstrømme angives at være så dårlige af så mange - ledere såvel som medarbejdere. Og det til trods for, at vi i Danmark har samarbejdsorganer og MED-systemer som fast inventar på langt de fleste virksomheder. Forandringsledelse er kommet mere og mere i fokus, men resultaterne af denne undersøgelse må få alarmklokkerne til at ringe”, siger Jørgen Møller Christiansen.
”Et vigtigt element i god forandringsledelse er målrettet information til rette tid. Resultaterne peger på, at det langt fra er en realitet på mange af FTF’ernes arbejdspladser. Resultaterne peger også på, at mangel på information har klar sammenhæng med den negative oplevelse af den ændrede arbejdssituation”, siger Jørgen Møller Christiansen.
Hver femte overvejer nyt job
Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, om forandringer bliver opfattet positivt eller negativt i forhold til forekomsten af stress, tilfredshed på jobbet og overvejelser om at sige jobbet op.
Blandt de medarbejdere, der har været udsat for forandringer, overvejer hver femte – eller 21 procent – at sige jobbet op på grund af forandringerne.
I jo højere grad medarbejderne oplever forandringerne negativt, desto mere påvirkes det psykiske arbejdsmiljø og sygefraværet. For eksempel har de FTF’ere, som har meget positive oplevelser med forandringer gennemsnitligt være syge i 6,3 dage i løbet af de seneste år, mens de medarbejdere, der har oplevet forandringerne som meget negative, har været fraværende på grund af sygdom i 10 dage i løbet af det seneste år – altså næsten fire dage mere.
