Stor effekt af rygeforbud indendørs

Færre rygere og mindre tobaksforbrug. Det er resultatet af det indendørs rygeforbud, som Brøndby som den første kommune har indført på alle kommunens arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der snart bliver offentliggjort. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsætter til oktober lovforslag om røgfri miljøer. FTF mener, at et rygeforbud også skal gælde på private arbejdspladser, og at forslaget derfor hører hjemme i arbejdsmiljølovgivningen under Beskæftigelsesministeriet.

Brøndby indførte den 1. januar 2005 som den første kommune i Danmark indendørs rygeforbud på alle kommunens arbejdspladser. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse blandt kommunens ansatte er resultatet 20 pct. færre rygere, mindre tobaksforbrug i og uden for arbejdstiden og en positiv holdning til rygeforbud hos både rygere og ikke-rygere (se boks med resultaterne). Vejle Kommune er siden fulgt efter, og Allerød og Frederiksberg indfører om kort tid også røgfri arbejdspladser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsætter til oktober lovforslag om røgfri miljøer. Loven, der skal træde i kraft den 1. april 2007, dækker offentlige arbejdspladser og institutioner, det offentlige rum, private arbejdspladser og serveringssteder. Men FTF mener, at lovforslaget begrænser de privatansattes rettigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag er regler uden myndighed og sanktionsmuligheder, mener Jan Kahr, arbejdsmiljøkonsulent i FTF:

”I lovforslaget ligger ansvaret for røgfri miljøer hos ledelsen i virksomheden. Men hvis lovforslaget hører ind under arbejdsmiljølovgivningen i Beskæftigelsesministeriet, skal sikkerhedsorganisationen på den enkelte arbejdsplads arbejde med reglerne og dermed sikre et røgfrit miljø. Arbejdsmiljølovgivningen har allerede to bestemmelser, der regulerer rygning på arbejdspladser. Indenrigs- og Sundhedsministeren har begrænset indflydelse på de private virksomheder, og derfor bliver de privatansattes ret til et røgfrit miljø begrænset med det nuværende lovforslag.”

Jan Kahr er opmærksom på, hvorfor de røgfri arbejdspladser indtil nu er forblevet en sag for indenrigs- og sundhedsministeren: ”Arbejdsmiljølovgivningen sikrer ligebehandling af alle ansatte og dækker derfor også restauranter, caféer og spisesteder, som er det springende punkt. Men her må vi henvise til erfaringerne fra Irland og Spanien, hvor det går udmærket.”

At det kræver lovgivning at ændre rygeadfærden støttes af overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse:

”I Danmark er vi vant til, at myndighederne beskytter os. Vi behøver ikke at bekymre om os giftige fødevarer, for de må slet ikke sælges i butikkerne. Men når det handler om røgfri arbejdspladser, er ansvaret lagt fuldstændig ud til den enkelte borger og den enkelte arbejdsplads. Det giver et signal om, at rygning ikke er så alvorligt. Og det betyder, at rygning på arbejdspladsen i nogle tilfælde kommer til at handle om personlige holdninger og følelser, i stedet for at tage de sundhedsmæssige fakta seriøst. Vores undersøgelser viser, at de fleste danskere godt ved, hvor farlig rygning og passiv rygning er, og faktisk finder det unaturligt, at røgfri arbejdspladser ikke er lovpligtige.”

Inge Haunstrup Clemmensen understreger, at undersøgelsen fra Brøndby viser, at 71% af rygerne efter rygeforbudet er positive over for, at ingen må udsættes for passiv rygning:

”Ikke-rygerne føler ikke, at rygeforbud har noget med dem at gøre. Der, hvor vi mærker reaktionerne, er hos rygerne, og der er det overraskende, at de er fantastisk glade for det! I forhold til kolleger finder mange rygere det befriende, at der er klare regler for, hvor man må ryge.”

Rapporten fra Kræftens Bekæmpelse antager, at rygeforbud vil ændre befolkningens holdning til rygning på længere sigt. Hvis flere og flere holder op med at ryge i arbejdstiden, vil rygning med tiden kunne sammenlignes med at indtage et nydelsesmiddel som alkohol: ”Man” ryger ikke i arbejdstiden – det er noget, som kun hører privatlivet til”.

Af freelancejournalist Nanna Schacht

 
 
 
Erfaringer fra Brøndby Kommune
 

Antallet af daglige rygere er reduceret med 20%

Tobaksforbruget pr. dag er faldet, så andelen der ryger 10 cigaretter eller derunder steg med 14%, mens andelen der røg over 10 cigaretter faldt med 14%.

Der er færre rygere, der ryger i arbejdstiden. Før røg 91% rygere på arbejdet, efter rygeforbudet er tallet 52%. Rygning bliver mere og mere noget, der hører privatlivet og ikke arbejdslivet til.

Når der indføres indendørs rygeforbud bliver det synligt, at rygere holder pauser for at komme ud at ryge. Efter forbudet ryger rygerne i gennemsnit fem cigaretter om dagen i arbejdstiden. Hvis det tager 10 minutter at komme ud og ind og ryge en cigaret, holder rygerne i gennemsnit 50 minutters rygepause om dagen. Dette kan føre til konflikter, fordi ikke-rygerne føler, der er ulige vilkår i forhold til at kunne holde pauser.

75% af rygerne tænker på, at andre kan blive syge af deres røg, men kun 41% af rygerne og 62% af ikke-rygerne tænker på, at de selv kan blive syge af passiv røg. Der er altså stadig et oplysningsbehov for at gøre folk bevidste om, at de selv skal gøre noget for at undgå de skadelige virkninger af passiv rygning.

71% af rygerne og 86% af ikke-rygerne er efter rygeforbuddet positive over for, at ingen må udsættes for passiv rygning. Kun 6% af rygerne og 2% af ikke-rygerne er negative.

Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der årligt dør næsten 2000 danskere af passiv rygning. Størstedelen er rygere, der bliver syge og dør på grund af andres røg.

Undersøgelser i Irland viser, at opbakningen til et rygeforbud øges efter indførslen af forbuddet.

Kræftens Bekæmpelse offentliggør rapporten ”Røgfri arbejdsplads” i oktober 2006.

 

Det siger medarbejdere i Brøndby Kommune

”Først havde jeg meget modstand på ideen… siden er jeg vendt til egentlig at være stolt af, at min arbejdsplads var modig nok til at være de første og fastholde trods medie-modstand….stolt over, at så mange kolleger faktisk er holdt op med at ryge i arbejdstiden…”

”Tak – det gav mig modet og lysten til at stoppe, hvilket min familie og jeg er virkelig glade for. Jeg troede aldrig, jeg skulle blive fri for lysten til at ryge, men det var ikke tilfældet.”

”Underligt budskab om arbejdsmiljø… Rygere kan gå ud for at ryge, ikke-rygere skal flekse ud for at tage en tur i massagestolen”

 
 
Konference om emnet
 

Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening inviterer kommunerne til en konference, der sætter fokus på at lette indførelsen af rygeforbud på de kommunale arbejdspladser. Kurset henvender sig især til medarbejdere, der er med til at indføre rygeregler i de nye kommuner - f.eks. HR- og personaleansvarlige, ledere af kommunale arbejdspladser og institutionsledere.