Staten ydmyger de ledige

Professor i socialret Kirsten Ketscher mener, at borgernes rettigheder indskrænkes helt unødvendigt med den stramning overfor ledige dagpengemodtagere, der blev indført 1. november i en betænkning om selvforskyldt ledighed. De nye regler betyder, at sagsbehandlerne ikke længere har mulighed for at give individuelle skøn, hvis et medlem overskrider en samtale med AF eller A-kassen, men i øvrigt viser en god vilje til at komme i arbejde. I stedet skal A-kassen øjeblikkeligt påføre den ledige en karantæne på tre uger, hvilket svarer til en straf på 9.820 kroner for et fuldtidsforsikret A-kassemedlem på højeste dagpengesats. Baggrunden er fejl i 109 ud af godt 6.000 sager

Professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, kalder det ”meget, meget betænkeligt og meget dårligt begrundet”, når regeringen nu iværksætter en absolut nul-tolerence-politik over for ledige, der fx bliver forsinkede på deres vej til et jobplanlægningsmøde på grund af et forlagt brev fra AF - derhjemme eller hos naboen - eller fordi de fx sidder fast i en trafikprop på vej til mødet. Grundlaget for at stramme A-kasse-reglerne så radikalt er ifølge Kirsten Ketscher så spinkelt, at det kan sidestilles med ikke at eksistere:

Resonans bragte sagen op i seneste nummer og den vækker mildt sagt forundring hos Kirsten Ketscher:

”Regeringen skyder simpelthen med spredhagl ned i en tønde, og jeg har moret mig en del over den nye bekendtgørelses tillid til det danske postvæsen. Jeg bor selv i et område, hvor posten ofte bliver fejlomdelt, så jeg modtager selv forsinket post, og jeg må selv huske at aflevere fejlleverede breve videre til mine naboer”, siger Kirsten Ketscher, som i øvrigt ikke synes, der er meget at more sig over, når det gælder proportionerne i det, hun kalder ”klapjagt på ledige”.

Ingen fortjeneste for samfundet

”Denne tilstræbte disciplinering og mistænkeliggørelse af fuldtidsforsikrede borgere er fuldstændig unødvendig. Tallene viser jo, at vi allerede har velfungerende regler. Der er ingen arbejdskraft at hente i sådan en manøvre, men derimod en masse ekstra administrativt arbejde”, understreger hun.

I hele 2004 kunne Arbejdsmarkedsdirektoratets såkaldte intensiverede rådighedstilsyn således kun påpege 109 sager ud af i alt 6.279, hvor rådet var uenig i A-kassernes afgørelser. Der var med andre ord en uenighedsgrad på 1,7 pct., hvor direktoratet mente, at sagsforløbet skulle være faldet anderledes ud.

Lige for lige

Kirsten Ketscher efterlyser derfor en symmetri mellem det offentlig og borgerne, således at ledige også kan få udbetalt en godtgørelse, hvis der fx kan påvises huller i den offentlige sagsbehandling.

”Jeg mener, at det altid er en god idé at starte med at teste en ny regel hos sig selv. Det er fx åbenlyst, at kommunerne i andre sager har meget svært ved at overholde lovgivningen, sådan at der ikke sker nogen forglemmelser eller forsømmelser i forhold til de borgere, som fx er på sygedagpenge”, siger hun.

Hun mener, at den offentlige sagsbehandling ofte forsømmer at føre en stadig dialog med deres klienter og at sørge for pligtige opfølgninger til den sygemeldte.

”De forsømmer fx at sende folk i arbejdsprøvning, og dermed risikerer borgerne ikke kun at miste deres sygedagpenge og ryge ud af deres A-kasse, de risikerer faktisk at miste hele deres personlige økonomiske fundament, for de kan jo ikke engang få kontanthjælp, hvis de er gift med en ægtefælle med en indtjening. Pointen er, at der ikke eksisterer nogen økonomiske konsekvenser for det offentlige, når reglerne ikke overholdes”.

Parallel patientmistro

Kirsten Ketscher mener, at regeringen gør klogt i at lære af de erfaringer, der for nylig blev høstet med bødestraf til patienter, der er udeblevet fra en operation eller en anden aftale i sygehusvæsenet:

”Det viste sig, at det ikke gav en meget mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på sygehuse og i hjemmehjælpen at sætte alle kræfter ind mod patientsløseri. Tværtimod viste en undersøgelse, at borgene overholder deres aftaler, mens de ofte må vente på den offentlige service”, siger hun.

Spørgsmål til ministeren

Resonans har som følge af ændringerne i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed sendt beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) en række opklarende spørgsmål om, hvorvidt ministeriet har udfærdiget en beregning på, om en øget administrativ kontrol af lediges rådighed - inklusive udsigten til et stigende antal af ankesager - vil betale sig økonomisk.

Resonans har desuden spurgt, om ministeriet har kendskab til andre sanktionsmuligheder i statsadministrationen, hvor en forglemmelse af en aftale bliver straffet med samme hårdhed. Ligesom Resonans har spurgt til, hvorvidt bekendtgørelsens ændringer pålægger ledige en urimelig bevisbyrde - når toget fx ikke er kommet til tiden.