Stækkede regioner har ikke kontakt med deres ledere

Ledere ansat i de nye regioner oplever ringe opbakning fra det politiske niveau, mens forbindelsen mellem ledere og politikere i kommunerne er bedre. Regionerne fik deres politiske tænder trukket ud, da de mistede deres stående udvalg ved strukturreformen, mener professor. Et demokratisk tilbageskridt, lyder det fra regionernes formand

Ledere i regionerne oplever langt mindre opbakning fra deres politikere, end de kommunale ledere. Mens hver tredje leder i kommunerne (35 procent) oplever at få politisk opbakning som ledere i meget høj eller høj grad, oplever kun 12 procent af lederne i regionerne det samme. Det viser en ny undersøgelse blandt ca. 700 offentlig ansatte FTF-ledere foretaget af FTF.

Hele 37 procent af lederne i regionerne siger, at de slet ikke eller kun i meget lille grad oplever politisk opbakning; det samme gælder kun 19 procent af lederne i kommunerne.

Umuligt at føre politik på regionalt plan
Kurt Klaudi Klausen, professor ved Syddansk Universitet, mener at politikerne i de nye regioner er oppe mod umulige odds: De nye regionspolitikere har efter hans vurdering fået langt dårligere forudsætninger, end politikerne i de gamle amter havde for at komme i dialog med de ledende medarbejdere ude på arbejdspladserne.
”Der er selvfølgelig større afstand fra et sygehus til politikerne i et af landets kun fem regionsråd, end der typisk er fra en kommunal arbejdsplads til kommunalbestyrelsen. Og hvor der i en kommune måske er ca. 30 politikere og ca. 4.000 medarbejdere, er der i en region ca. 40 politikere og måske omkring 30.000 medarbejdere. Men ud over disse fysiske forskelle, så er en meget vigtig forskel, at regionerne ikke må nedsætte permanente politiske udvalg, som man har i kommunerne. Politikerne må kun sidde i det samme udvalg ét år ad gangen, mens de sidder mindst en hel fire-årig valgperiode i kommunerne. Det har reelt umuliggjort politik på regionalt plan. Politikerne kan ikke nå at få de samme kompetencer på udvalgte fagområder, som de havde før”, siger Kurt Klaudi Klausen.

Nødvendigt med ny konstruktion
Han er netop her midt i august på vej med bogen ”Den danske regionskonstruktion”, som analyserer, hvordan regionerne blev til, og hvilke vilkår, de eksisterer under.
Kurt Klaudi Klausens konklusion er, at man bør tage regionernes konstruktion op til overvejelse. Som han formulerer det: ”Man bør overveje, hvad der mangler, for at man kan lave regionspolitik på en meningsfuld måde”.

Forpligtelsen falmer
Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, er enig i kritikken.
”Jeg forstår godt, at lederne oplever mindre opbakning fra politikerne i regionerne end i kommunerne. Når man ikke har stående udvalg i en hel valgperiode, kommer det hele meget mere til at foregå gennem embedsmændene. En udvalgsformand med et ressortområde gennem en eller flere valgperioder har bedre kontakt med institutionerne – det bliver noget mere sporadisk i den konstruktion, vi har nu. Både fordi politikerne føler sig mindre forpligtede, og fordi institutionerne har mindre direkte kontakt til det demokratiske led”, siger Bent Hansen.

Et demokratisk tilbageskridt
Den politiske konstruktion i de nye regioner er et demokratisk tilbageskridt, mener regionernes formand. At udvalgsstyret blev stækket er efter Bent Hansens opfattelse langt alvorligere, end at regionerne mistede skatteudskrivningen – selv om det sidste fyldte mest i debatten forud for strukturreformen.
”Når politikerne kommer så langt væk fra institutionerne bliver det folkelige element meget udjævnet – det hele bliver mere forretningspræget. For det er politikerne, der bringer de brede vinkler ind, så det kommer ud over de snævre, rent økonomiske interesser. Og hvad angår kommunernes ret til at udskrive skat, så er den ret slet ikke hvad den har været - så stramt som kommunerne har været bundet op af de seneste økonomiske aftaler med regeringen”, siger Bent Hansen.

Lille fremskridt
Sommerens økonomiaftale mellem regeringen og regionerne gav mulighed for, at regionernes midlertidige udvalg fra 2010 må nedsættes for to år ad gangen mod i dag kun ét år. Der er dog stadig ikke tale om stående udvalg, men kun om ad hoc-udvalg.
”Det hjælper da lidt, men er jo slet ikke nok. Regionernes opgaver er, ikke mindst på sygehusområdet, ofte præget af årelange projekter”, siger Kurt Klaudi Klausen.