Slidt ideal styrer den offentlige sektor
Blandt FTF-medlemmer som fx sygeplejersker, lærere og finansansatte, giver offentligt ansatte dårligere karakterer til deres ledere end privatansatte gør. Tallene tyder på, at den offentlige sektor er underlagt en styring, som stammer fra efterkrigstidens industrisamfund og ikke et moderne erhvervsliv, vurderer professor.
Styringen af den offentlige sektor er håbløst umoderne, mener Preben Melander, professor ved CBS og ekspert i management og ledelse.
I omegnen af tyve år har det været et mantra, at en tung og gammeldags offentlig sektor kan tage ved lære af det effektive private erhvervsliv. New Public Management er den mest kendte overskrift på denne styringsfilosofi, der skulle gøre den offentlige sektor mere effektiv og serviceorienteret.
Problemet er ifølge Preben Melander bare, at dét, som den offentlige sektor har kæmpet for at efterligne – mere eller mindre pålagt af skiftende regeringer – består af umoderne idealer tilbage fra efterkrigstidens industrisamfund.
”Det er sjovt, at man siger, at det offentlige har haft godt af at tage ved lære af det private erhvervsliv. For det, man efterligner, er industrisamfundet som det så ud i 50’erne og 60’erne med tæt styring, tidsstudier, effektivitetsmålinger og enorme dokumentationskrav. Det bruger man jo ikke mere i det private; slet ikke i videnssektoren. Og det offentlige er jo i langt højere grad en videnssektor end en produktionssektor”, siger Preben Melander, der blandt andet er ekspert i ledelse og management.
Glemmer det faglige
Han mener, at bestræbelserne på at styre den offentlige sektor som en produktionsvirksomhed i efterkrigstiden virker begrænsende på de offentlige ledere.
”New Public Management skulle give frihed, muligheder og innovation. Men det er slået fejl; arbejdslivet er blevet langt mere bureaukratisk i det offentlige. Undersøgelser viser, at medarbejderne oplever det sådan”, siger Preben Melander.
”Man har indført markedsstyring og management i de offentlige institutioner, men glemt det faglige og menneskelige aspekt i ledelsen. Man har glemt at skabe professionsledelse og rum for at udvikle de lokale professionsmiljøer på deres egne præmisser. Den retorik, der dominerer indenfor offentlig ledelse, er præget af ord som effektivitet, kvalitetssikring og sikkerhed og med et stort fokus på at opfylde kundernes behov. Det er jo fint, men det er en retorik, der ser helt bort fra fagmiljøet og de særlige udfordringer, der ligger i at lede de fagprofessionelle. De udgør jo en stor del af frontpersonalet i den offentlige sektor som fx socialrådgivere, sygeplejersker og lærere”, siger han.
Det skal risle ned ad ryggen
Hans pointe er, at når det gælder ledelse af fagprofessionelle, skal lederne især kunne tage udgangspunkt i mennesker og skabe begejstring. Det kræver ifølge Preben Melander et såkaldte begejstrende, magisk lederskab, hvor følelser spiller en central rolle - om at få det til at ”risle ned ad ryggen” på medarbejderne, som han siger.
”Folk vil hellere end gerne yde deres bedste. Det er en fordom, at fagprofessionelle ledelsesmæssigt set er nogle ledelsesfjendtlige autister, der slet ikke vil ledes. Sagen er, at de fagprofessionelle ønsker ledelse på faglige præmisser. Men hovedparten af det, man kalder ledelse i det offentlige, handler i dag om målstyring, behovsstyring, rammestyring og regelstyring. Hvorimod fremtidens professionsledelse handler om medledelse og fagkompetent sparring, hvor lederen er tæt på den faglige virkelighed med dens særlige udfoldelsesrum, modstridende udfordringer og evige forandringer”, siger Preben Melander.
Hans bud er, at en ledelsesstil med mindre fokus på tæt styring og dokumentation, og langt mere fokus på fagmiljøets vilkår og udfordringer, vil skabe et mere meningsfuldt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, der igen skaber entusiasme, innovation og kvalitet i det offentlige.
”Vi skal udvikle vores fagfolk og se dem som et tæt, intimt intenst fællesskab, der skal udfordres og udvikles. Det handler om at udvikle og udnytte den sociale kapital. Medarbejdernes talenter skal udvikles gennem samtale, leg, læring, entusiasme, forførelse og støtte under pres”, siger Preben Melander.
Den offentlige sektor i laboratoriet
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener, at der er behov for grundlæggende at forny styringen af den offentlige sektor. Som en vej til fornyelse peger hun på såkaldte styringslaboratorier, som FTF foreslår regeringen at nedsætte et særligt forsøgsprogram for.
Styringslaboratorierne er en række forsøg, hvor ansatte og ledere afprøver nye måder at styre de offentlige institutioner på. Her skal også afprøves ny og mere meningsfuld dokumentation af velfærds- og serviceydelser.
"Vi har brug for et opgør med New Public Management. Og i stedet for at lappe på de slidte idealer, der har medført stadigt mere omfattende kontrol- og dokumentationssystemer, må vi gå mere radikalt til værks og turde eksperimentere meget mere. Her kan styringslaboratorierne netop være med til at udvikle den meningsfulde dokumentation, som har været FTF's varemærke gennem flere år. Tanken er nemlig, at udviklingen af nye styreformer i forsøgene skal ske i en fælles og tæt dialog mellem frontmedarbejderne, ledere og embedsmændene", siger Bente Sorgenfrey.
FTF har netop fået udarbejdet et notat, som beskriver laboratorietankegangen og giver eksempler på, hvordan laboratorierne med fordel kan anvendes så forskellige steder som dagtilbud, skadestuer, SKAT og folkeskolen. (Se boks)
