Skattestraf vil udhule kommunernes økonomi

Regeringen strammer skruen: Hvis en kommune fremover hæver skatten, skærer staten i bloktilskuddet permanent - ikke bare for den enkelte, men for samtlige landets kommuner

Et lovforslag, der netop i denne tid behandles i Folketinget, lægger op til en alvorlig stramning af kommunernes økonomi. Forslaget indebærer nemlig, at hvis en kommune sætter skatten op i 2009, så svarer staten igen med at skære i bloktilskuddet. Ikke bare for den enkelte kommune, men for samtlige landets kommuner.

Lovforslaget, som er en del af finanslovspakken, skal få kommunerne til at overholde deres budgetter og holde den samlede skatteprocent i ro. Målet er at sætte væksten i den offentlige sektor mest muligt på standby.
Forslaget stÃ¥r til at blive stemt igennem med støtte fra partierne bag finansloven for 2008; Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. 

Udhuling fortsætter
Hvis kommunerne under ét sætter skatten op, vil hver enkelt af de kommuner, som sætter skatten op for 2009, blive trukket i statstilskud – nemlig med 75 pct. af den skattestigning, kommunen udskrev. De resterende 25 pct. vil blive opkrævet hos samtlige landets kommuner.
Det efterfølgende Ã¥r fordeles trækket med 50/50, og endelig bliver der det tredje Ã¥r og frem tale om en ren kollektiv reduktion af statstilskuddet.
Skatteforhøjelser vil derfor fÃ¥ den konsekvens, at den kommunale økonomi udhules - ikke bare for de kommuner, der sætter skatten op, men for samtlige kommuner fremover.

Altså budgetoverskridelser
De senere år har mange kommuner ikke kunnet overholde deres budgetter. Det gælder både for udgifter til service og for bygge- og anlægsudgifter.

I perioden fra 2003 til 2006 blev de budgetterede udgifter overskredet i mere end halvdelen af landets kommuner.
Alene i 2006 overskred hver tredje kommune servicebudgetterne med mere end to pct. Samtidig har kommunerne ikke samlet set kunnet hæve skatten på grund af regeringens skattestop.