Skandaler kan undgås, hvis ansatte råber op
Omfanget af Farum-sagen og skandalen på Fælledgården var blevet mindre, hvis medarbejderne brugte deres ytringsfrihed, mener både eksperter og formænd for de faglige organisationer.
Flere kommuner overtræder loven på det sociale område. Det har Dansk Socialrådgiverforening kendskab til, men alligevel forbliver det en hemmelighed. For de socialrådgivere, der har kontaktet Dansk Socialrådgiverforening i disse sager, tør ikke stille sig offentligt frem og sige det – heller ikke selv om deres ledelser ikke gør noget aktivt for at stoppe lovovertrædelserne.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, vil gerne have sagerne frem, men han forstår godt, at medlemmerne ikke vil.
”Som faglig organisation er vi også nødt til informere om de risici, som også er forbundet med at stå frem – og der er sandsynlighed for, at man som medarbejder bliver frosset ud på jobbet eller bliver udsat for en eller anden form for repressalier fra ledelsens side”, siger Henning Breinholt.
En ny undersøgelse fra FTF om offentligt ansattes ytringsfrihed viser, at 63 procent af de 2.700 FTF’ere i stat, amter og kommuner har oplevet forhold, som var så kritisable, at de mente, at offentligheden burde kende til dem.

Kun 13 procent benyttede sig af deres grundlovssikrede ret til at bruge deres ytringsfrihed, viser undersøgelsen. Af dem blev 30 procent udsat for en eller anden form for sanktion på arbejdspladsen.

Kulturen skal ændres
Henning Breinholt mener, at det er en meget fastgroet kultur, at medarbejderen bliver betragtet som illoyal overfor sin arbejdsgiver, hvis man stiller sig frem offentligt og taler borgernes sag. Socialrådgivernes formand mener, at det bliver et krævende arbejde at ændre den kultur. Men det er nødvendigt, netop fordi lovovertrædelser forties.
Han ser gerne, at der kommer gang i diskussionen om offentligt ansattes ytringsfrihed – også selv om flertallet i en arbejdsgruppe om ytringsfrihed netop har konkluderet, at reglerne på området er gode nok. (Læs ”Hver anden offentligt ansatte er bange for at udtale sig”)
”Det bliver et demokratisk problem, fordi mange forhold aldrig bliver kendt på grund af, at de offentligt ansatte er bange. Vi ved jo, at hvis vi kan få en person til at stå frem, så står DR der straks. Kan vi ikke få nogen stå frem og fortælle om et problem, bliver sagen ikke taget op i medierne”, siger Henning Breinholt.
Formanden for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow deler Henning Breinholts opfattelse.
”Vores medlemmer arbejder indenfor et centralt velfærdsområde. Hvis de ikke kan træde frem, når noget er galt og det går ud over patienter og brugere, så fungerer ytringsfriheden ikke. Og det er rystende”, siger Connie Kruckow.
Farum-sagen kunne have været stoppet
En række af de offentlige skandaler som Farum-sagen, Tøndersagen og problemerne på plejehjemmet Fælledgården var ikke nået så langt, hvis de ansatte i kommunen havde sagt fra og havde brugt deres ytringsfrihed. Det mener afdelingsleder på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlige ansattes ytringsfrihed.
”Fx i Farum-sagen var ulovlighederne kendt på mange niveauer i forvaltningen, men ingen turde sige noget”, siger Oluf Jørgensen.
”Det er meget usundt for demokratiet, når offentligt ansatte ikke tør komme frem med det kendskab, de har til, hvordan de offentlige institutioner, som vi alle ejer, fungerer. Borgene har ret til at vide, hvad der foregår. Det har politikerne også. De har fx også brug for kritik, som kan være inspiration til, hvordan vi kan udvikle de offentlige ydelser”, lyder det fra Oluf Jørgensen.





